Boopgørelse: Eksempel og trin-for-trin-guide

Kort fortalt

• Boopgørelsen afstemmer værdier og gæld på dødsdagen med salg, udlodninger, indtægter og udgifter frem til skæringsdagen.
• Skæringsdagen kan ved almindeligt privat skifte tidligst være dødsdagen og senest étårsdagen for dødsfaldet.
• Boopgørelsen skal normalt indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen.
• Alle beløb skal kunne afstemmes til bilag, og fordelingen skal følge de arveforhold, der gælder for boet.

Kort svar: Sådan bruger I et eksempel på en boopgørelse

Læs eksemplet kolonne for kolonne. Den første del viser boets aktiver og passiver på dødsdagen; den næste viser værdierne på opgørelsesdagen eller resultatet af salg og udlodning. Til sidst beregnes nettoformuen og dens fordeling.

Danmarks Domstoles kommenterede eksempel viser blandt andet, hvornår et beløb overføres direkte fra åbningsstatus, hvornår salgsprovenu eller kursværdi bruges, og hvilke specifikationer der kan skulle vedlægges. Det gør eksemplet nyttigt som kontrolspor.

Kopiér ikke eksempelbeløbene. Opret i stedet en afstemning, hvor hver linje i jeres boopgørelse peger på et kontoudtog, en faktura, en salgsaftale, en vurdering eller en anden dokumenteret hændelse i jeres bo.

Forskellen på boopgørelse og åbningsstatus

Åbningsstatus er boets økonomiske startpunkt på dødsdagen. Boopgørelsen er det afsluttende regnskab og viser også, hvad der er sket under bobehandlingen frem til den valgte opgørelsesdag.

Hvis en bil er solgt, en bolig er afviklet, værdipapirer har ændret kurs, eller boet har haft renteindtægter og løbende udgifter, skal udviklingen kunne ses og dokumenteres. Derfor kan boopgørelsen ikke blot være en kopi af åbningsstatus.

I visse enkle forløb kan en opgørelse pr. dødsdagen være endelig efter skifterettens regler. Denne guide handler om den boopgørelse, der bruges, når almindeligt privat skifte afsluttes på en senere skæringsdag.

Frist og skæringsdag for boopgørelsen

Ved almindeligt privat skifte skal boopgørelsen normalt indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen. Skæringsdagen, som Domstolenes blanket kalder boets opgørelsesdag, kan tidligst være dødsdagen og senest étårsdagen for dødsfaldet.

De to datoer er ikke det samme. Skæringsdagen lukker den periode, regnskabet omfatter; indsendelsesfristen giver tid til at få opgørelsen samlet og sendt. Vælg ikke en skæringsdag, før I ved, om væsentlige aktiver er solgt eller kan værdiansættes og udloddes korrekt.

Domstolenes kommenterede eksempel siger, at skifteretten skal kontaktes, hvis et aktiv som fast ejendom ikke er solgt inden skæringsdagen. Brug derfor skifterettens anvisning ved uafsluttede store poster i stedet for at presse dem ind i et generelt eksempel.

Fra dødsdagen til skæringsdagen

Opret en bevægelsesliste fra dødsdagen. Den skal forklare, hvorfor en post har samme værdi, en ny værdi eller er blevet til kontanter. For en bankkonto kan det være saldo, renter og betalinger; for en bil kan det være salgssum og salgsomkostninger; for værdipapirer kan det være salgsværdi eller kursværdi på relevant dato.

Indtægter under bobehandlingen kan blandt andet være renter, udbytter, refusioner og salgsprovenu. Udgifter kan blandt andet være boligdrift, renter, rydning, vurdering, salg og boets behandling. Kun poster, der hører til boet og kan dokumenteres, bør medtages.

Hold private udlæg adskilt, men dokumentér dem. Notér hvem der har betalt, dato, formål og bilag, så en berettiget udgift kan afstemmes og refunderes uden at blive forvekslet med arv.

1. Overfør dødsdagens dokumenterede startværdier fra åbningsstatus.
2. Registrér hvert salg, hver udlodning og hver værdiændring med dato og bilag.
3. Afstem boets indtægter og udgifter frem til skæringsdagen.
4. Beregn aktiver minus passiver på opgørelsesdagen.
5. Fordel først bobeholdningen, når gæld, skat, afgifter og afsluttende udgifter er håndteret eller forsvarligt reserveret.

Eksempel: salg af bolig, bil og værdipapirer

Ved salg af fast ejendom er det normalt nettoresultatet, der skal kunne forklares: salgssum og eventuel refusion minus den gæld og de salgsudgifter, boet skal bære. Domstolenes materiale har et hjælpeskema til fast ejendom, som bør bruges, når det er relevant.

For bil og andre aktiver skal salgssum, dato, eventuel gæld og omkostninger kunne afstemmes. Hvis en arving overtager et aktiv, skal udlodningsdato og værdi dokumenteres på samme rolige måde som et salg til en udenforstående.

For værdipapirer viser Domstolenes eksempel både kursreguleringer, salg og renter eller udbytte. Skattestyrelsen gør desuden opmærksom på, at arvinger selv bør registrere arvede beholdninger og købesummer i værdipapirsystemet, fordi en depotoverførsel ikke nødvendigvis bliver registreret automatisk.

Fordeling af bobeholdningen

Når alle aktiver og passiver er afstemt, viser forskellen boets nettoformue eller bobeholdning. Den sidste del af blanketten bruges til at fordele denne beholdning mellem blandt andre en eventuel ægtefælle, arvinger og legatarer efter de regler og dokumenter, der gælder for boet.

Fordelingen må ikke bygge på et eksempel alene. Testamente, arvelov, formueordning, arveafkald og boets konkrete afgiftsforhold kan ændre resultatet. Søg juridisk eller skattemæssig rådgivning, hvis disse forhold ikke er klare.

Undgå endelig udlodning, mens ukendt gæld, skat, boafgift eller større regninger stadig kan ændre boets resultat. Et afsluttende regneark skal stemme med de faktiske bankbevægelser og de beløb, arvingerne modtager.

Sådan kontrollerer I boopgørelsen før indsendelse

Lav kontrollen i tre spor: datoer, tal og dokumentation. En opgørelse kan godt gå op matematisk og stadig være forkert, hvis en saldo kommer fra dagen efter skæringsdagen, et salg er bogført brutto i stedet for netto, eller et bilag hører til en privat udgift.

Lad gerne en anden arving genberegne summerne og følge mindst nogle poster hele vejen fra åbningsstatus til bankbilag og slutværdi. Uoverensstemmelser bør forklares skriftligt, mens dokumenterne stadig er lette at finde.

• Er skæringsdagen inden for den tilladte periode, og bruger alle bilag den rigtige dato?
• Kan hver startværdi afstemmes til åbningsstatus og hver slutværdi til salg, udlodning eller vurdering?
• Er indtægter, udgifter, renter og private udlæg registreret én gang og i den rigtige kategori?
• Er påkrævede specifikationer for blandt andet fast ejendom og andre salg vedlagt?
• Stemmer nettoformuen med fordelingen, og er de nødvendige godkendelser, underskrifter eller fuldmagter klar?

Typiske fejl i en boopgørelse

Typiske fejl er at vælge skæringsdag for tidligt, glemme renter og løbende udgifter, bruge salgsprisen uden at medtage salgsomkostninger eller lade et aktiv forsvinde mellem de to kolonner. Dubleret gæld og manglende bilag kan også flytte resultatet markant.

En anden fejl er at behandle skatte- og afgiftsforhold som den samme post. Skattestyrelsen beregner og opkræver indkomstskat, mens skifteretten håndterer boafgift og retsafgift. Afstem derfor boets reserver og beskeder fra hver myndighed hver for sig.

Brug altid den aktuelle blanket fra Danmarks Domstole. Det kommenterede eksempel er meget nyttigt, men enkelte eksempelbeløb og historiske satser er ikke regler for jeres bo. Dødnemt er et praktisk selvbetjeningsværktøj til bilag, afstemninger og frister; det erstatter ikke juridisk rådgivning i den konkrete sag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er fristen for boopgørelse?

Ved almindeligt privat skifte skal boopgørelsen normalt indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen. Følg den konkrete besked fra skifteretten, hvis boet behandles efter andre regler.

Hvad er skæringsdagen i en boopgørelse?

Skæringsdagen er den dato, hvor boets afsluttende regnskab gøres op. Ved almindeligt privat skifte kan den tidligst være dødsdagen og senest étårsdagen for dødsfaldet.

Kan vi bruge Danmarks Domstoles eksempel som skabelon?

Brug det kommenterede eksempel til at forstå felter, overførsler og hjælpebilag, men udfyld altid den aktuelle blanket med jeres egne datoer, beløb og dokumentation. Eksempelbeløb og historiske satser må ikke kopieres.

Hvilke udgifter skal med i boopgørelsen?

Dokumenterede udgifter, der hører til boet og perioden frem til skæringsdagen, skal placeres efter blankettens felter. Det kan blandt andet være renter, boligdrift, salg, rydning og behandling af boet. Private udgifter skal holdes adskilt.

Skal alle arvinger underskrive boopgørelsen?

Domstolenes blanket kræver underskrift fra samtlige arvinger eller underskrift med skiftefuldmagt fra samtlige arvinger. Kontrollér den aktuelle blanket og skifterettens anvisning for jeres indsendelse.

Hvad gør vi, hvis en bolig ikke er solgt ved skæringsdagen?

Danmarks Domstoles kommenterede eksempel beder boet kontakte skifteretten, hvis et aktiv som fast ejendom ikke er solgt inden skæringsdagen. Få konkret vejledning i stedet for at anvende en tilfældig eksempelværdi.