Åbningsstatus i dødsbo: trin for trin

Kort fortalt

• Åbningsstatus viser som udgangspunkt handelsværdien af boets aktiver og den kendte gæld på dødsdagen.
• Bankoplysninger, vurderinger, låneoversigter og andre bilag bør forklare hvert beløb og den valgte dato.
• Ved almindeligt privat skifte skal åbningsstatus normalt indsendes senest seks måneder efter dødsdagen, dog med mindst to måneder fra skifteretsattesten er udstedt.
• Hvis boet får en senere opgørelsesdag end dødsdagen, skal der efterfølgende laves en boopgørelse.

Kort svar: Hvad er en åbningsstatus?

En åbningsstatus er en opgørelse over, hvad afdøde ejede og skyldte på dødsdagen. Aktiver kan blandt andet være bankindestående, værdipapirer, fast ejendom, bil, indbo og tilgodehavender. Passiver kan være banklån, realkredit, regninger og anden dokumenteret gæld.

Dokumentet er et udgangspunkt, ikke en oversigt over alt det, der sker senere i bobehandlingen. Salg, renter, løbende boligudgifter og andre bevægelser efter dødsdagen hører normalt til den endelige boopgørelse, når boet ikke afsluttes pr. dødsdagen.

Danmarks Domstoles aktuelle blanket og vejledning er facit for felter og bilag. Brug derfor denne guide som arbejdsrækkefølge, og følg altid den konkrete besked fra skifteretten, hvis jeres bo afviger fra et almindeligt privat skifte.

Sådan laver I åbningsstatus trin for trin

Start med at hente den aktuelle blanket fra Danmarks Domstole og opret en bilagsliste med én linje pr. aktiv og gældspost. Så kan hvert tal spores tilbage til bank, kreditor, vurdering eller andet grundlag.

Arbejd i samme rækkefølge hver gang: afklar hvilken formue opgørelsen vedrører, registrer aktiver, registrer gæld og særlige udgifter, kontrollér summerne, og saml derefter de bilag, blanketten eller skifteretten beder om.

1. Kontrollér boets sagsnummer, kontaktperson, dødsdag og den formue, opgørelsen vedrører.
2. Indhent saldoer og dokumentation for alle aktiver pr. dødsdagen.
3. Registrér kendt gæld og de særlige udgifter, blanketten giver plads til.
4. Sæt en dokumenteret handelsværdi på bolig, bil, indbo og andre aktiver, der ikke har en enkel saldo.
5. Afstem aktiver minus passiver, gennemgå manglerne med arvingerne, og indsend efter skifterettens anvisning.

Aktiver: Brug værdien på dødsdagen

Bankkonti og depoter bør dokumenteres med saldo- eller depotoplysninger omkring dødsdagen. Kontanter, tilgodehavender og eventuelle udbetalinger, der hører til før dødsfaldet, skal vurderes efter blanketvejledningen. Oplysningerne i Skifteportalen er ikke nødvendigvis en fuld liste over boets aktiver.

Fast ejendom, bil, værdifuldt indbo og andre aktiver skal opgøres til en forsvarlig handelsværdi. Gem grundlaget: offentlig vurdering, markedsvurdering, depotoversigt, skriftligt tilbud eller anden dokumentation, der viser, hvordan beløbet er fundet.

Hvis afdøde var gift, kan det have betydning, om opgørelsen vedrører fællesbo eller fuldstændigt særeje. Det er ikke et felt, man bør udfylde ud fra en antagelse; brug ægtepagt og skifterettens oplysninger som grundlag, og søg juridisk rådgivning ved tvivl om formueordningen.

• Bankkonti, kontanter, depoter og værdipapirer
• Fast ejendom, andelsbolig, bil og andre køretøjer
• Indbo, smykker, samlinger og andre værdier
• Tilgodehavender, tilbagebetalinger og andre aktiver, der tilhører boet

Gæld, begravelsesudgifter og andre passiver

Registrér lån, kredit, realkredit, skyldige regninger, restskat og andre krav med beløb og dokumentation. Sammenhold jeres egen liste med de krav, der anmeldes gennem Skifteportalen, men gå ikke ud fra, at portalen automatisk viser alle relevante poster.

Danmarks Domstoles vejledning beskriver også bestemte udgifter, som kan medtages, selv om de først opstår efter dødsdagen, blandt andet begravelsesudgifter. Brug de konkrete rubrikker og gem fakturaer og kvitteringer; undlad at lægge private eller udokumenterede udgifter ind i boet.

Hvis de samlede aktiver muligvis ikke dækker gælden, bør arvingerne stoppe større dispositioner og kontakte skifteretten. En åbningsstatus er ikke i sig selv en afgørelse af, om familien bør fortsætte med privat skifte.

Frist for åbningsstatus

Ved almindeligt privat skifte skal åbningsstatus normalt være indsendt senest seks måneder efter dødsdagen. Hvis skifteretsattesten udstedes sent, har arvingerne dog mindst to måneder fra udstedelsen. Regn den konkrete dato ud fra dødsdagen og attestens dato, og brug skifterettens brev som styrende besked.

Vent ikke til de sidste uger med at indhente bank- og låneoplysninger. Lav en intern frist for første udkast, en anden for manglende bilag og en sidste for arvingernes kontrol. Hvis et nødvendigt bilag ikke kan skaffes, skal skifteretten kontaktes før fristen i stedet for efter.

Fristen for åbningsstatus er ikke den samme som fristen for den senere boopgørelse. De to dokumenter skal derfor have hver sin opgave og deadline i familiens overblik.

Forskellen på åbningsstatus og boopgørelse

Åbningsstatus viser boets udgangspunkt på dødsdagen. Boopgørelsen viser den endelige økonomi på en valgt opgørelsesdag: hvad der er solgt eller udloddet, hvilke indtægter og udgifter der er kommet til, hvad der er tilbage, og hvordan bobeholdningen fordeles.

Hvis boet afsluttes med dødsdagen som opgørelsesdag under de betingelser, skifteretten accepterer, kan åbningsstatus i visse forløb samtidig være den endelige opgørelse. Hvis I vælger en senere opgørelsesdag, siger Domstolenes vejledning, at der skal indsendes en boopgørelse med bevægelserne under bobehandlingen.

Beslutningen har betydning for værdiansættelse, skat og hvilke hændelser der skal med. Brug derfor ikke en gammel blanket eller et eksempel som afgørelse i jeres konkrete sag; følg den aktuelle blanket og skifterettens anvisning.

Dokumentation I bør samle

Bilagene skal gøre opgørelsen efterprøvelig. Navngiv dem efter post og dato, og gem både dokumentet og en kort note om, hvorfor beløbet hører til dødsdagen. Et kontoudtog uden forklaring kan være lige så svært at kontrollere som et tal uden bilag.

Skatteoplysninger kan være relevante for restskat, overskydende skat, værdipapirer og andre poster. Skattestyrelsen oplyser, at adgangen til afdødes skatteoplysninger først gives, når skifteretsattesten er udstedt; kontaktpersonen i et privat skiftet bo skal selv anmode om adgang.

• Saldo- og depotoplysninger pr. dødsdagen
• Låneoversigter, kreditorbreve og anmeldte krav
• Vurderinger og oplysninger om bolig, bil og andre aktiver
• Fakturaer og kvitteringer for begravelse og godkendte bo-udgifter
• Skatteoplysninger og en mangelliste over poster, der endnu ikke er afklaret

Typiske fejl før indsendelse

De mest almindelige fejl er at bruge en saldo fra den forkerte dato, glemme et aktiv, medtage samme gæld to gange eller bruge en ubegrundet rund værdi. En anden fejl er at blande dødsdagens poster sammen med alle senere indtægter og udgifter.

Kontrollér også, at opgørelsen vedrører den rigtige formue, at summerne kan genberegnes, og at bilagene har samme beløb som blanketten. Hvis arvingerne er uenige om en værdi, skal uenigheden afklares; den bør ikke skjules med et skøn, ingen kan forklare.

En rolig slutkontrol er billigere end at rekonstruere boets økonomi senere. Dødnemt giver praktisk selvbetjeningsstøtte til at samle poster, dokumenter og frister, men yder ikke juridisk rådgivning om jeres konkrete sag. Familien er fortsat ansvarlig for oplysningerne, mens skifteretten og Skattestyrelsen behandler dem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal åbningsstatus indsendes?

Ved almindeligt privat skifte normalt senest seks måneder efter dødsdagen, dog med mindst to måneder fra skifteretsattesten er udstedt. Følg altid fristen i skifterettens besked til boet.

Hvilken dato skal værdierne i åbningsstatus have?

Åbningsstatus viser som udgangspunkt aktiver og gæld på dødsdagen. Bestemte udgifter efter dødsfaldet, blandt andet begravelsesudgifter, har særlige rubrikker i Domstolenes blanket og vejledning.

Skal alle aktiver kunne ses i Skifteportalen?

Nej. Danmarks Domstole fremhæver, at portalen ikke nødvendigvis viser blandt andet ejendomsværdier og bankoplysninger. Familien skal derfor selv indhente og kontrollere oplysninger fra relevante parter.

Kan åbningsstatus være den endelige boopgørelse?

I visse forløb kan boet afsluttes pr. dødsdagen, så åbningsstatus samtidig er den endelige opgørelse. Hvis boet får en senere opgørelsesdag, skal der laves en boopgørelse. Skifteretten afgør rammerne for det konkrete bo.

Hvad gør vi, hvis et beløb mangler?

Skriv posten på en mangelliste, kontakt den bank, kreditor, myndighed eller vurderingsperson, der kan dokumentere den, og kontakt skifteretten før fristen, hvis oplysningerne ikke kan skaffes i tide. Undlad at indsætte et uforklaret gæt.