Hvad gør man, når nogen dør? Den komplette tjekliste

Kort fortalt

• Start med læge, dødsattest, begravelse eller bisættelse og en tydelig kontaktperson.
• Anmodning om begravelse eller ligbrænding skal normalt sendes senest 2 hverdage efter dødsfaldet, og begravelse eller bisættelse skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet.
• Gem kvitteringer, breve, aftaler, kontakter og dokumenter fra første dag, også selv om boet endnu ikke er udleveret.
• Vent med at flytte, sælge, fordele eller betale større ting, indtil skifteretten har afklaret boet og skifteretsattesten er udstedt.

Kort svar: hvad gør man, når nogen dør?

Når nogen dør, skal du ikke forsøge at løse hele dødsboet på én gang. Start med at sikre, at dødsfaldet bliver registreret korrekt, at de nærmeste får besked, og at der bliver taget stilling til begravelse eller bisættelse.

Derefter bør familien vælge en foreløbig kontaktperson. Det behøver ikke være den person, der ender med at håndtere hele boet, men det hjælper, at én samler breve, kvitteringer, dokumenter, beskeder og spørgsmål fra begyndelsen.

Brug tjeklisten til at skelne mellem det, der haster, og det, der skal vente i dødsboet. Læge, dødsattest, begravelse, sikring af bolig og besked til nære pårørende haster. Rydning, salg, fordeling af indbo og betaling af almindelige regninger bør som udgangspunkt vente, til skifteretten har afklaret boet.

Første timer: læge, dødsattest og de nærmeste

Hvis dødsfaldet sker hjemme, skal en læge kontaktes for at konstatere dødsfaldet og foretage ligsyn. Ved akut eller uventet dødsfald kan det være nødvendigt at kontakte 112 eller lægevagt. Sker dødsfaldet på hospital, hospice eller plejehjem, hjælper personalet normalt med de første praktiske skridt.

Lægen laver og indberetter dødsattesten. Det er ikke det samme som en skifteretsattest. Dødsattesten dokumenterer selve dødsfaldet, mens skifteretsattesten senere viser, hvem der må råde over boet.

Giv besked til de nærmeste først. Det kan være ægtefælle, børn, forældre, søskende, nære venner, plejehjem, hjemmepleje eller arbejdsgiver. Hvis afdøde boede alene, bør nogen også sikre bolig, nøgler, post, medicin, køleskab, kæledyr og eventuelle hjælpemidler.

Hvis dødsfaldet sker hjemme, på hospital, plejehjem eller i udlandet

Sker dødsfaldet hjemme, skal en læge eller lægevagt kontaktes, så dødsfaldet kan konstateres. Sker dødsfaldet på hospital, hospice eller plejehjem, hjælper personalet normalt med den første vejledning.

Ved dødsfald i udlandet kan der være særlige praktiske opgaver med lokale myndigheder, transport, forsikring og kontakt til danske myndigheder. Her bør familien få konkret hjælp fra myndigheder, forsikring eller bedemand med erfaring i udlandsdødsfald.

Uanset hvor dødsfaldet sker, bør én person samle navne, kontaktoplysninger, aftaler og spørgsmål fra begyndelsen. Det gør den senere kontakt med skifteretten og banken langt lettere.

Dag 1-2: begravelse eller bisættelse

Pårørende skal tage stilling til, om der skal være begravelse eller bisættelse, og hvem der skal hjælpe med ceremonien. Begravelse eller bisættelse skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet, med dødsdagen medregnet.

Anmodning om begravelse eller ligbrænding skal normalt sendes senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Det sker via Borger.dk eller med hjælp fra en bedemand, hvis familien giver fuldmagt. Mange bruger en bedemand, men det er ikke et krav.

Den person, der bestiller begravelsen, bør være opmærksom på økonomien. Begravelsesudgifter kan ofte betales af boet senere, men hvis boet ikke kan betale, kan den person, der har bestilt ydelsen, ende med at hæfte. Gem derfor tilbud, ordrebekræftelser og kvitteringer.

Skriv beslutningerne ned: hvem har bestilt hvad, hvad koster det, hvilken dato er aftalt, og hvilke udgifter er betalt privat indtil videre. Det gør det lettere at få udgifterne med i boets regnskab.

1. Find afdødes ønsker, og tag stilling til begravelse eller bisættelse.
2. Send anmodningen om begravelse eller ligbrænding via Borger.dk.
3. Gem aftaler, priser og kvitteringer til boets regnskab.

Frister du skal kende i starten

De tidlige frister handler om dødsfald og begravelse, ikke om at afslutte hele boet. Lægens indberetning af dødsattesten og familiens anmodning om begravelse eller ligbrænding er to forskellige ting.

Anmodningen om begravelse eller ligbrænding skal normalt sendes senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Begravelse eller bisættelse skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet, og dødsdagen tæller med.

Hvis praktiske forhold gør 8 dage svært, kan der i nogle tilfælde være mulighed for forlængelse til 14 dage. Hvis begravelse eller bisættelse skal ske senere end det, bør familien få konkret afklaring i tide.

Vælg kontaktperson til skifteretten

I anmodningen om begravelse eller ligbrænding angives en kontaktperson. Skifteretten kontakter normalt denne person senere, ofte via Digital Post, når boets behandling skal afklares.

Kontaktpersonen bestemmer ikke alene over boet og arver ikke mere af den grund. Rollen er praktisk: samle oplysninger, svare på spørgsmål, koordinere med arvingerne og holde styr på dokumenter.

Hvis kontaktpersonen senere skal handle på vegne af andre arvinger, kan der blive brug for skiftefuldmagter. Det er derfor klogt at vælge en person, der både er praktisk tilgængelig og har arvingernes tillid.

Det skal ordnes den første uge

Den første uge bør bruges på det nødvendige: begravelse eller bisættelse, kontakt til de nærmeste, sikring af bolig, post, nøgler, medicin, kæledyr, hjælpemidler, plejehjem eller lejemål og indsamling af de første dokumenter.

Kontakt arbejdsgiver, hjemmepleje, plejehjem, udlejer eller relevante nære parter, hvis der er praktiske forhold, de skal kende. Vent med at kontakte alle banker, forsikringsselskaber og myndigheder på én gang, indtil I ved, hvilken dokumentation de kræver.

Lav en fælles opgaveliste. Del den i 'haster', 'venter på skifteretten' og 'senere i boet'. Den opdeling mindsker risikoen for, at familien kommer til at handle for hurtigt.

Bedemand eller gøre det selv?

Det er ikke et krav at bruge bedemand, men mange vælger det, fordi der er mange praktiske opgaver på kort tid. En bedemand kan hjælpe med anmodning, kiste eller urne, transport, ceremoni, dødsannonce, blomster, gravsted og kontakt til relevante steder.

Hvis familien selv vil stå for mere, bør opgaverne fordeles tydeligt. Hvem indsender anmodningen? Hvem kontakter kirkekontor, præst, kapel, krematorium eller ceremonisted? Hvem bestiller kiste, urne, blomster og mindesamvær?

Uanset om I bruger bedemand eller ej, bør alle aftaler og priser gemmes. Den person, der bestiller en ydelse, kan hæfte over for leverandøren, hvis boet ikke kan betale. Derfor er det klogt at få tilbud og ordrebekræftelser skriftligt.

Hvis afdøde havde skrevet ønsker ned, for eksempel om begravelse, bisættelse, askespredning, musik, tøj eller gravsted, bør de findes frem tidligt. Ønskerne skal stadig passe med praktiske og juridiske rammer, men de kan gøre beslutningerne lettere for familien.

Det må gerne vente

Det kan være fristende at rydde bolig, dele indbo, sælge bil eller betale regninger med det samme. Men før skifteretten har taget stilling til boets behandling, og før der er udstedt skifteretsattest, bør familien være meget forsigtig med at råde over afdødes ejendele og konti.

Det betyder ikke, at alt skal stå urørt uanset situation. Der kan være praktiske hensyn ved plejehjemsbolig, kæledyr, madvarer, medicin eller sikring af bolig. Men større dispositioner bør noteres og afstemmes med skifteretten eller relevante parter, så ingen arving senere er i tvivl om, hvad der skete.

Lav derfor en 'venteliste' ved siden af tjeklisten. Skriv opgaver på, som ikke skal glemmes, men som først bør løses, når boet er udleveret: opsige lejemål, sælge indbo, kontakte banken om adgang, overføre bil, fordele arv og afslutte abonnementer.

Bank, Digital Post, pension og løbende betalinger

Når dødsfaldet registreres offentligt, spærrer banken typisk afdødes konti og hævekort. Fælleskonti kan også blive påvirket. Banken vil normalt kræve skifteretsattest og eventuelle fuldmagter, før der gives adgang.

Undgå at love, at banken kan betale alle regninger med det samme. Nødvendige betalinger bør afklares med banken og dokumenteres. Hvis en pårørende lægger ud, skal kvittering, dato, beløb og formål gemmes.

Pensioner og forsikringer bør noteres som tjekpunkter, men udbetalinger kan afhænge af begunstigelser og dokumentation. Gem breve og kontaktoplysninger, så de senere kan indgå i boets overblik.

Tidligere fuldmagter fortsætter normalt ikke bare efter dødsfaldet. Adgang til Digital Post, e-Boks, bank og andre digitale løsninger kræver typisk skifteretsattest eller anden dokumentation for boets rådighed.

Digital Post, e-Boks og NemKonto

Digital Post og e-Boks kan indeholde vigtig post om bank, pension, forsikring, skat, abonnementer og myndigheder. Men pårørende kan normalt ikke bare logge ind med gamle fuldmagter eller afdødes oplysninger.

Når skifteretsattesten er klar, kan boets repræsentant normalt søge adgang eller kontakte relevante parter med dokumentation. Skriv derfor allerede fra start ned, hvilke digitale konti og postkasser der kan være vigtige.

Afdødes NemKonto bør ikke lukkes manuelt i panik. Udbetalinger og tilbagebetalinger kan stadig knytte sig til boet, og kontoforhold bør håndteres sammen med banken og boets øvrige økonomi.

MitID, sociale medier og digitale spor

Brug ikke afdødes MitID, netbank, kort eller private login efter dødsfaldet. Det kan virke som en praktisk genvej, men det kan skabe problemer, fordi tidligere fuldmagter og adgange normalt ikke fortsætter på samme måde efter dødsfaldet.

Skriv i stedet digitale spor ind i tjeklisten: Digital Post, e-Boks, mit.dk, mail, telefonabonnement, sociale medier, cloud-lager, streaming, betalingstjenester, domæner og eventuelle erhvervskonti.

Nogle konti kan mindes, lukkes eller administreres efter udbyderens regler. Andre kræver skifteretsattest, fuldmagt eller særlig dokumentation. Notér dokumentkravene pr. konto, så familien ikke sender følsomme dokumenter unødigt.

Digitale spor er ikke kun minder. De kan også indeholde regninger, abonnementer, billeder, forsikringer, bankbeskeder og oplysninger om boets aktiver eller gæld.

Bolig, nøgler, post, medicin, kæledyr og hjælpemidler

Hvis afdøde boede alene, bør boligen sikres hurtigt. Find nøgler, lås døre og vinduer, fjern letfordærvelig mad, håndter medicin forsvarligt, tag hånd om kæledyr og sørg for, at post ikke forsvinder.

Ved plejebolig eller ældrebolig kan der være et pres for hurtig rydning. Spørg udlejer, kommune eller skifteretten, hvis I er i tvivl om rækkefølgen, og dokumentér hvad der flyttes og hvorfor.

Hjælpemidler fra kommune eller region skal ofte returneres. Notér hvilke hjælpemidler der findes, hvem de tilhører, og hvem der skal kontaktes.

Dokumenter du bør samle fra første uge

Lav en fælles mappe til dødsboet. Den bør indeholde oplysninger om arvinger, eventuelt testamente, ægtepagt, forsikringer, pension, bankforhold, lån, abonnementer, bolig, bil, virksomhed, værdipapirer og større værdigenstande.

Gem også løbende post, regninger, kontoudtog, kvitteringer og kontaktoplysninger. Hvis materialet ligger spredt i private mails, billeder og beskedtråde, bliver det senere svært at lave åbningsstatus, boopgørelse og fordeling.

Notér ukendte poster i stedet for at vente på perfekte svar. Skriv eksempelvis 'mulig livsforsikring', 'ukendt billån', 'testamente ikke fundet', 'mangler kontoudtog' eller 'afventer svar fra udlejer'. Synlige usikkerheder er langt lettere at løse end ting, der kun ligger i én persons hoved.

• Oplysninger om arvinger og eventuelt testamente eller ægtepagt.
• Dokumentation for bank, lån, pension, forsikring og abonnementer.
• Oplysninger om bolig, bil, virksomhed og større værdigenstande.

Begravelseshjælp og kvitteringer

Begravelseshjælp kan være relevant, afhængigt af afdødes alder, familieforhold og formue. For voksne er maksimum i 2026 13.550 kr., for personer under 18 år er maksimum 11.300 kr., og personer født før 1. april 1957 har mindstebeløb efter reglerne.

Gem alle kvitteringer fra begyndelsen: bedemand, blomster, dødsannonce, mindesamvær, transport, gravsted og eventuelle private udlæg. Det er langt lettere at få udgifterne med i boets regnskab, hvis dokumentationen er samlet fra dag ét.

Skriv også, hvem der har betalt. Hvis en pårørende lægger ud, bør udgiften kunne genfindes senere med beløb, dato og formål.

Efterlevelseshjælp, pension og forsikring

Efterlevende ægtefælle eller samlever kan i nogle situationer have ret til efterlevelseshjælp. I 2026 er maksimum 17.431 kr., og ansøgningen skal normalt sendes senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Der kan også være efterlevelsespension, gruppeliv, ATP, arbejdsgiverordninger, fagforening, forsikringer eller Sygeforsikringen danmark. Skriv dem på listen tidligt, også hvis de først kan behandles senere.

Udbetalinger kan afhænge af begunstigelser og dokumentation. Derfor bør de ikke blandes sammen med kontanter i boet, før det er afklaret, om beløbet tilhører boet eller en bestemt begunstiget.

Børn, arbejde og sorgstøtte

Hvis børn eller unge er berørt, bør tjeklisten også indeholde skole, institution, fritidsaktivitet og de voksne, der skal kende situationen. Børn har brug for enkle forklaringer, gentagelser og voksne, der kan holde fast i hverdagsstrukturen.

Hvis du selv er efterlevende og i arbejde, kan det være nødvendigt at kontakte arbejdsgiver tidligt. Spørg om fravær, omsorgsdage, ferie, løn, personaleordninger, pension eller forsikring, hvis dødsfaldet påvirker din hverdag.

Sorgstøtte kan være relevant, også hvis den praktiske liste fylder mest i starten. Læge, kommune, patientforeninger, arbejdsplads, skole eller netværk kan hjælpe med at finde støtte. Skriv det som en opgave, så det ikke forsvinder bag bank, bolig og skifteret.

Det er ikke et nederlag at bede om hjælp. De første uger efter et dødsfald er både administrative og følelsesmæssige, og ingen tjekliste bør få det til at lyde som om alt skal klares alene.

Fra tjekliste til skifteretten

Skifteretten får normalt besked om dødsfaldet og kontakter den person, der står som kontaktperson på anmodningen om begravelse eller bisættelse. Mødet foregår ofte telefonisk, og formålet er at afklare, hvordan boet skal behandles.

Inden samtalen bør I have overblik over kendte arvinger, om der findes testamente, afdødes omtrentlige aktiver og gæld, begravelsesudgifter og hvem der kan være kontaktperson. Hvis boet kan behandles privat, får arvingerne typisk brug for anmodning, skiftefuldmagter, solvenserklæring og senere åbningsstatus og boopgørelse.

Dødnemt er bygget til denne overgang: først roligt overblik over det, der skal ske nu, derefter dokumenter, deadlines, kontaktlog og opgaver i samme sag.

Når boet er udleveret: næste skridt

Når skifteretten har udleveret boet, og skifteretsattesten er klar, kan arvingerne begynde at handle bredere på boets vegne. Det kan være bank, bolig, bil, forsikring, skat, abonnementer og indsamling af bilag.

Hvis boet behandles privat, skal arvingerne typisk videre med proklama, åbningsstatus, boopgørelse, skat og eventuel boafgift. Det er her den tidlige dokumentmappe bliver værdifuld.

Dødnemt er bygget til denne overgang: fra de første praktiske tjekpunkter til et samlet overblik over opgaver, dokumenter, frister og samarbejde mellem arvinger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal man gøre først efter et dødsfald?

Sørg for læge og dødsattest, giv besked til de nærmeste, aftal begravelse eller bisættelse, og vælg en foreløbig kontaktperson, der samler dokumenter, kvitteringer og spørgsmål.

Skal man bruge en bedemand ved dødsfald?

Nej, det er ikke et krav. Mange bruger en bedemand til praktisk hjælp, men anmodning om begravelse eller ligbrænding kan også håndteres via Borger.dk.

Hvor hurtigt skal begravelse eller bisættelse ske?

Begravelse eller bisættelse skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet, med dødsdagen medregnet. I nogle situationer kan der søges eller aftales forlængelse.

Hvornår skal anmodning om begravelse eller ligbrænding sendes?

Anmodningen skal normalt sendes senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Den kan sendes via Borger.dk eller med hjælp fra bedemand.

Hvem vælger kontaktpersonen til skifteretten?

Kontaktpersonen angives i forbindelse med anmodningen om begravelse eller ligbrænding. Rollen er praktisk og giver ikke i sig selv ret til at bestemme over boet.

Må man betale regninger fra afdødes konto?

Vær forsigtig. Banken spærrer typisk konti, og større dispositioner bør vente, indtil skifteretten har afklaret boets behandling og udstedt relevant dokumentation.

Skal afdødes NemKonto lukkes?

Nej, luk ikke NemKonto manuelt uden afklaring. Bank og boets repræsentant bør håndtere kontoforhold sammen med skifteretsattest og boets øvrige økonomi.

Hvad er efterlevelseshjælp?

Efterlevelseshjælp kan i nogle situationer søges af efterlevende ægtefælle eller samlever. I 2026 er maksimum 17.431 kr., og ansøgning skal normalt ske senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Må man rydde afdødes bolig med det samme?

Som udgangspunkt bør større rydning, salg og fordeling vente, indtil skifteretten har taget stilling til boet. Praktiske akutte forhold, som madvarer, kæledyr eller sikring af bolig, bør håndteres forsigtigt og dokumenteres.

Hvem betaler begravelsen?

Begravelsesudgifter betales ofte af boet, hvis der er penge nok. Den person, der bestiller begravelsen, kan dog hæfte over for bedemand eller leverandør, hvis boet ikke kan betale, så gem altid aftaler og kvitteringer.

Hvad er forskellen på dødsattest, personattest og skifteretsattest?

Dødsattesten dokumenterer dødsfaldet. En personattest viser registrerede personoplysninger. Skifteretsattesten viser, hvem der må råde over dødsboet.