Skifteretten forklaret

Kort fortalt

• Skifteretten vejleder om skifteformer og udlevering af boet.
• Telefonmødet bruges ofte til at afklare boets behandling og manglende oplysninger.
• Skifteretsattesten giver dokumentation over for bank, Digital Post, myndigheder, bolig, forsikring og andre parter.

Kort svar: skifteretten bestemmer, hvordan boet behandles

Skifteretten registrerer ikke bare et dødsbo. Den tager stilling til, hvordan boet kan behandles, hvem der må handle på boets vegne, og hvilken dokumentation familien skal bruge.

Det kan være privat skifte, forenklet privat skifte, bobestyrerbehandling, uskiftet bo, boudlæg, ægtefælleudlæg eller en anden løsning, alt efter boets økonomi, arvinger, ægtefælleforhold og eventuelt testamente.

Skifteretten vejleder om processen, men den driver ikke automatisk hele det praktiske arbejde for familien. Arvingerne skal stadig selv samle oplysninger, kontakte bank, håndtere bolig, gemme bilag og følge frister, hvis boet udleveres til privat skifte.

Hvordan får skifteretten besked?

Når dødsfaldet er registreret, får skifteretten normalt automatisk besked. Skifteretten kontakter herefter den kontaktperson, der er angivet i forbindelse med anmodningen om begravelse eller bisættelse.

Kontakten sker ofte via Digital Post, men personer fritaget for Digital Post kan modtage fysisk brev. Brevet beder typisk kontaktpersonen ringe til skifteretten eller deltage i et telefonmøde.

Kontaktpersonen er ikke automatisk enearving eller beslutningstager. Hvis én person skal handle på vegne af arvingerne, kan der blive brug for skiftefuldmagter, og skifteretsattesten skal vise, hvem der må repræsentere boet.

Hvornår kontakter skifteretten familien?

Skifteretten får normalt automatisk besked, når dødsfaldet er registreret. Lægen anmelder dødsfaldet, og herefter går oplysningerne videre i systemet, så skifteretten kan begynde boets behandling.

I praksis kan der gå nogle uger, før kontaktpersonen hører fra skifteretten. Mange sager starter med et brev eller en besked om at ringe ind, og det første møde er ofte telefonisk.

Hvis familien ikke har hørt noget, eller hvis der er akutte spørgsmål om bolig, nøgler, gæld eller arvinger, kan kontaktpersonen kontakte den relevante skifteret. Det er bedre at spørge end at gætte sig til rådighed over boet.

Hvilken skifteret behandler dødsboet?

Dødsboet behandles normalt af skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede. Det er derfor afdødes bopæl, ikke en arving eller kontaktpersons adresse, der er udgangspunktet.

Hvis afdøde havde særlige tilknytninger, udenlandske forhold eller uklar bopæl, kan sagen kræve nærmere afklaring. I almindelige danske dødsboer er det dog den lokale skifteret, der tager den første kontakt.

Hvis I ikke har hørt noget, kan kontaktpersonen kontakte den relevante skifteret. Undgå dog at love familien en fast dato; svartid og mødeform kan variere.

Hvad skal du have klar til telefonmødet?

Inden telefonmødet bør familien samle de mest grundlæggende oplysninger: kendte arvingers navne, adresser og CPR-numre, oplysninger om ægtefælle, børn, eventuelt testamente, ægtepagt, adoption, separation eller skilsmisse.

Skifteretten vil også have brug for et foreløbigt billede af økonomien: bankindeståender, kontanter, gæld, begravelsesudgifter, fast ejendom, bil, værdipapirer, pensioner, forsikringer og større værdigenstande.

Det behøver ikke være perfekt ved første samtale. Men jo bedre overblik I har, jo lettere bliver det at vurdere, om boet kan behandles privat, om der er behov for bobestyrer, eller om en enklere skifteform kan bruges.

Sådan forbereder I svarene til skifteretten

Skifteretten spørger ikke kun for at få navne på arvinger. Den forsøger at vurdere, om boet kan udleveres forsvarligt, og hvilken skifteform der passer. Derfor er ærlige usikkerheder bedre end pæne gæt.

Lav gerne tre kolonner før mødet: det I ved, det I tror, og det I mangler at undersøge. Under arvinger kan der for eksempel stå fællesbørn, særbørn, afdøde børn, børnebørn, samlever, testamente eller personer, familien er usikker på. Under økonomi kan der stå bank, lån, bolig, bil, indbo, værdipapirer, gæld og begravelsesudgifter.

Hvis der er uenighed mellem arvinger, bør kontaktpersonen nævne det. Det samme gælder, hvis der er ukendt gæld, virksomhed, udenlandske aktiver, mindreårige arvinger, værgemål, særeje eller en bolig, der kan være svær at sælge. Det er ikke at gøre sagen værre; det hjælper skifteretten med at vælge en realistisk vej.

Tjekliste før mødet med skifteretten

Saml oplysninger om arvinger: ægtefælle, børn, særbørn, afdøde børn, børnebørn, samlever, eventuelle legatarer og personer nævnt i testamente. Skriv også, hvis noget er usikkert.

Find dokumenter: testamente, ægtepagt, særejeaftaler, begravelsesregning, bankoplysninger, gæld, bolig, bil, forsikringer, pensioner, værdipapirer og større værdier.

Lav en kort økonomisk status: kendte aktiver, kendt gæld, usikre poster, løbende udgifter og hvem der har betalt hvad indtil nu. Skifteretten forventer ikke et færdigt regnskab ved første kontakt, men et ærligt foreløbigt billede hjælper.

Aftal også, hvem der taler med skifteretten, og hvordan svar deles bagefter. Kontaktpersonen bør ikke være den eneste, der forstår næste skridt.

Skifteretten vejleder, men er ikke familiens rådgiver

Skifteretten kan forklare skifteformer, blanketter, frister og hvad der normalt skal ske i sagen. Den kan også fortælle, hvilke oplysninger der mangler, før boet kan udleveres.

Skifteretten er derimod ikke familiens advokat eller revisor. Den kan ikke vælge den bedste økonomiske strategi for arvingerne, mægle alle konflikter eller lave boets regnskab for familien i et privat skifte.

Hvis boet har bolig, virksomhed, uklar gæld, særbørn, testamente, udenlandske forhold eller uenighed, kan det derfor være nødvendigt at bruge skifterettens vejledning sammen med rådgivning fra advokat, revisor, bank eller mægler.

Hvilken skifteform kan boet få?

Skifteretten kan udlevere boet på forskellige måder. De mest almindelige er privat skifte, forenklet privat skifte, boudlæg, uskiftet bo, ægtefælleudlæg og bobestyrerbehandling.

Privat skifte kræver blandt andet, at arvingerne kan samarbejde, at boet forventes solvent, og at mindst én arving kan stå for behandlingen. Uskiftet bo er relevant i nogle ægtefællesituationer, mens boudlæg og ægtefælleudlæg bruges i særlige økonomiske situationer.

Bobestyrerbehandling kan blive relevant, hvis arvingerne er uenige, boet er uoverskueligt, der er uklar gæld, eller skifteretten vurderer, at privat skifte ikke er forsvarligt.

De seks almindelige veje gennem skifteretten

Boudlæg bruges, når boet er meget lille. Det er ofte en praktisk afslutning, hvor der ikke bliver en almindelig arvefordeling. I 2026 er beløbsgrænsen 55.000 kr., men skifteretten ser på boets konkrete forhold og rimelige udgifter.

Ægtefælleudlæg kan bruges, når en efterlevende ægtefælle kan overtage boet inden for reglerne. I 2026 er grænsen for ægtefælleudlæg og suppleringsarv 950.000 kr. Det er ikke det samme som uskiftet bo, fordi boet i højere grad afsluttes i stedet for blot at udskyde skiftet.

Uskiftet bo betyder, at en efterlevende ægtefælle udskyder skiftet med børnene. Det kræver særligt overblik over fællesbørn, særbørn, særeje og gæld. Privat skifte betyder, at arvingerne selv behandler boet, hvis betingelserne er opfyldt. Forenklet privat skifte er en enklere variant i nogle boer. Bobestyrerbehandling betyder, at en bobestyrer står for bobehandlingen.

Pointen er, at skifteformen bestemmer arbejdsfordelingen. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad familien helst vil, men hvad boet kan bære, og hvad arvingerne kan håndtere uden at skabe risiko.

Skifteretsattesten er nøglen til boet

Når skifteretten har besluttet, hvordan boet skal behandles, og boet er udleveret, udsteder skifteretten en skifteretsattest. Den viser, hvem der må repræsentere boet.

Skifteretsattesten bruges typisk over for banken, udlejer, forsikringsselskaber, tinglysning, myndigheder, pensionsselskaber og andre parter. Uden den vil mange ikke give adgang, udbetale, opsige eller ændre aftaler.

Derfor bør arvingerne gemme skifteretsattesten sikkert og dele den kontrolleret med de personer, der har brug for at handle på boets vegne. Hvis flere arvinger er involveret, bør det være tydeligt, hvem der kontakter hvilke parter.

Hvad skifteretsattesten ikke løser alene

Skifteretsattesten åbner mange døre, men den udfører ikke arbejdet. Banken kan stadig bede om fuldmagter, skatteoplysninger eller oplysninger om boets repræsentant. En udlejer kan kræve opsigelse, nøgler og aftale om istandsættelse. Et forsikringsselskab kan kræve dokumentation for bolig, bil eller begunstigede.

Attesten viser rådighed, men den erstatter ikke arvingernes interne aftaler. Hvis én arving står som kontaktperson, bør de andre stadig kunne se, hvad personen gør på boets vegne. Det gælder især betalinger, salg, overtagelse af aktiver og beslutninger om bolig eller bil.

Brug derfor attesten som startskud til en kontrolleret arbejdsliste: bank, Digital Post, Skifteportalen, bolig, forsikringer, pensioner, bil, abonnementer, skat og eventuelle rådgivere. Skriv ved hvert punkt, hvad der kræves, hvem der gør det, og om der mangler bilag.

Når skifteretsattesten skal bruges til fast ejendom

Hvis boet har hus, ejerlejlighed, sommerhus eller anden fast ejendom, er skifteretsattesten ofte kun første skridt. Der kan også være behov for tinglysning, før arvinger eller ægtefælle kan disponere fuldt over ejendommen.

Det betyder, at banken, mægleren eller tinglysningsdelen kan bede om mere dokumentation end selve attesten. Det kan handle om skifteform, hvem der overtager, fuldmagter, købsaftale, adkomst og boets beslutning.

Planlæg derfor boligsporet særskilt. Skriv hvem der kontakter bank, mægler, forsikring og eventuel administrator, og hvilke bilag de kræver. Fast ejendom er ofte den del af boet, hvor manglende dokumentation koster mest tid.

Hvis en arving vil overtage boligen, bør værdien dokumenteres, og de øvrige arvinger bør kunne se, hvordan overtagelsen påvirker fordelingen.

Skifteretsattest og skiftefuldmagt er ikke det samme

Skifteretsattesten kommer fra skifteretten og dokumenterer, hvem der har rådighed over boet. Den er ofte nødvendig, før banker, forsikringsselskaber, myndigheder og andre parter vil samarbejde.

En skiftefuldmagt er en fuldmagt fra en arving til en anden person. Den gør det praktisk muligt, at én kontaktperson håndterer opgaver på vegne af flere arvinger, men den erstatter ikke skifteretsattesten.

Kontaktpersonen bør derfor både have styr på, hvilken dokumentation skifteretten har udstedt, og hvilke arvinger der har givet fuldmagt til hvad.

MinSkifteSag efter boet er udleveret

Når boet er udleveret, kan kontaktperson eller bobestyrer i mange sager få adgang til MinSkifteSag eller Skifteportalen. Her kan der komme krav, beskeder og oplysninger, som skal håndteres i bobehandlingen.

Adgangen kommer ikke nødvendigvis i samme sekund som mødet slutter, men den følger boets udlevering og skifterettens dokumenter. Hold derfor øje med beskeder og følg op, hvis I forventer adgang, men ikke kan se sagen.

Skifteportalen er nyttig, men ikke et komplet regnskab. Afdødes bolig, bank, lån, forsikringer, bil, abonnementer og private bilag skal stadig samles og kontrolleres af arvingerne.

Hvad må vente, indtil skifteretten har afklaret boet?

Før skifteretten har taget stilling, bør familien normalt ikke flytte, sælge eller fordele afdødes ting. Almindelige regninger bør heller ikke bare betales fra afdødes konto, fordi banken typisk spærrer konti, når dødsfaldet registreres.

Der kan være praktiske undtagelser, for eksempel ved madvarer, dyr, medicin eller en bolig, der skal sikres. Notér i så fald, hvad der er gjort, hvorfor det var nødvendigt, og hvem der var orienteret.

Denne forsigtighed beskytter både boet og arvingerne. Hvis der senere viser sig gæld, uenighed, testamente eller en anden arving, er det vigtigt, at større dispositioner ikke allerede er gennemført uden klar rådighed.

Privat skifte: krav, dokumenter og frister

Hvis boet kan behandles privat, skal arvingerne typisk bruge anmodning om privat skifte, skiftefuldmagter ved repræsentation og solvenserklæring. Når boet er udleveret, kommer skifteretsattesten.

Ved privat skifte skal arvingerne også holde styr på proklama, åbningsstatus og boopgørelse. Proklama giver normalt kreditorer 8 uger til at anmelde krav, mens boopgørelsen normalt skal indsendes senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Skifteretten vejleder om kravene, men arvingerne skal selv sikre bilag, værdier, betalinger, skat og aftaler mellem arvingerne.

Hvis skifteretten bliver bekymret for privat skifte

Skifteretten kan stille flere spørgsmål eller pege på en anden skifteform, hvis privat skifte ikke virker forsvarligt. Det kan skyldes, at arvingerne ikke er enige, at en arving er under værgemål, at boet har ukendt gæld, eller at der ikke er nogen solvent arving, som kan påtage sig ansvaret.

Det kan også skyldes mere praktiske forhold: et uklart testamente, en bolig med stor gæld, værdier i udlandet, virksomhed, vanskelige skatteforhold eller stærk konflikt mellem arvinger. I sådanne sager kan bobestyrerbehandling være dyrere, men også mere robust.

Hvis familien ønsker privat skifte, bør den kunne forklare, hvordan boet skal styres: hvem samler bilag, hvem kontakter banken, hvordan deles beslutninger, hvordan håndteres krav, og hvordan undgår man at fordele arv for tidligt.

Retsafgift, boafgift og skat

Retsafgift er betaling til skifteretten. I 2026 er uskiftet bo, boudlæg og ægtefælleudlæg afgiftsfri, mens privat skifte og bobestyrerbo som udgangspunkt koster 1.500 kr. Der kommer en yderligere afgift på 9.000 kr. ved boer over 1,5 mio. kr.

Boafgift er noget andet. Det er afgift af arv og afhænger af arvingernes relation til afdøde og boets størrelse. I 2026 er bundfradraget 392.300 kr., og ægtefælle eller registreret partner betaler normalt ikke boafgift.

Dødsboskat er igen noget tredje. Det handler om boets skattemæssige indkomst og formue. Bland derfor ikke retsafgift, boafgift og dødsboskat sammen i budgettet.

Skifteportalen i praksis

Skifteportalen bruges i mange dødsboer til krav, tilgodehavender, effekter og forespørgsler. Kontaktpersonen, bobestyreren eller andre relevante parter kan få adgang afhængigt af rollen i boet.

Portalen er et vigtigt sted at holde øje med, men den erstatter ikke jeres egen dokumentmappe. Bank, bolig, forsikring, bil, abonnementer og arvingernes beslutninger kan stadig ligge uden for portalen.

Gør det derfor til en opgave at tjekke portalen, hente relevante beskeder og lægge beslutninger eller bilag ind i familiens fælles overblik. Ellers kan digitale beskeder ende med at være lige så spredte som papirpost.

Hvad koster skifteretten i 2026?

Nogle skifteformer er afgiftsfri. I 2026 betales der som udgangspunkt ikke retsafgift for boudlæg, uskiftet bo og ægtefælleudlæg.

Ved privat skifte og bobestyrerbo er retsafgiften normalt 1.500 kr. Hvis boets formue overstiger 1,5 mio. kr., kommer der en ekstra retsafgift på 9.000 kr., så den samlede retsafgift bliver 10.500 kr.

Retsafgiften er kun én del af økonomien. Boet kan stadig have udgifter til begravelse, bolig, rådgivning, vurderinger, boafgift, skat og løbende regninger.

Typiske fejl der forsinker dødsboet

Den første fejl er at tro, at kontaktpersonen kan handle alene, før skifteretsattesten og eventuelle fuldmagter er på plads. Kontaktpersonen er et praktisk samlingspunkt, ikke automatisk boets eneejer.

Den anden fejl er at rydde, sælge eller fordele for tidligt. Nødvendig sikring er én ting; større dispositioner bør vente, til rådigheden er afklaret.

Den tredje fejl er at møde skifteretten uden overblik over arvinger, testamente, bolig, bank, gæld og begravelsesudgifter. Alt behøver ikke være komplet, men ukendte forhold bør være synlige.

Hvornår bør I få hjælp?

Skifteretten vejleder, men erstatter ikke advokat eller revisor i komplekse boer. Få hjælp, hvis der er uenighed, ukendt gæld, fast ejendom, virksomhed, udenlandske forhold, særbørn, uklart testamente eller skatteforhold.

Hjælp kan også være relevant, hvis familien er usikker på, om privat skifte er forsvarligt. Det er bedre at afklare risikoen tidligt end at opdage den, når boet allerede er udleveret og værdier fordelt.

Hvad sker der efter mødet?

Hvis privat skifte er relevant, skal arvingerne sende de blanketter og fuldmagter, skifteretten beder om. Når boet er udleveret, udsteder skifteretten en skifteretsattest.

Hvis boet ikke kan eller bør behandles privat, vil skifteretten vejlede om andre skifteformer. Det kan være, at boet er meget lille, at en efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, eller at en bobestyrer skal overtage behandlingen.

Efter udleveringen begynder arbejdet med at kontakte bank, forsikring, bolig, skat og andre parter. Her bliver et fælles overblik over dokumenter og opgaver afgørende.

Når der er uenighed

Hvis arvingerne ikke kan blive enige om boets behandling, arv, værdier eller ansvar, kan skifteretten beslutte, at boet skal behandles af en bobestyrer. Derfor er klar kommunikation mellem arvingerne vigtig tidligt i forløbet.

Uenighed handler ofte om mere end jura. Det kan være uklare forventninger, manglende indsigt i bilag, forskellige minder om afdødes ønsker eller mistillid til den person, der står med kontakten.

Skriv derfor beslutninger ned, del dokumentation og sørg for, at alle arvinger kan se samme status. Jo mere gennemsigtigt arbejdet er, jo mindre fylder gætteri og misforståelser.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man selv kontakte skifteretten?

Ofte bliver boets kontaktperson indkaldt eller bedt om at ringe. Hvis du er i tvivl om næste skridt, kan du kontakte den relevante skifteret.

Hvilken skifteret behandler dødsboet?

Normalt er det skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, der behandler dødsboet.

Hvad er en skifteretsattest?

Det er dokumentationen for, hvem der må repræsentere boet. Den bruges blandt andet over for banker, myndigheder, udlejere, tinglysning og forsikringsselskaber.

Hvornår kontakter skifteretten mig efter et dødsfald?

Skifteretten får normalt automatisk besked efter dødsfaldet og kontakter boets kontaktperson. Der kan gå nogle uger, og første kontakt sker ofte digitalt eller telefonisk.

Hvornår får man adgang til MinSkifteSag?

Adgang følger normalt boets udlevering og skifterettens dokumenter. Kontaktpersonen eller bobestyreren bør følge op, hvis adgangen mangler efter udleveringen.

Kan kontaktpersonen handle på vegne af alle arvinger?

Ikke automatisk. Kontaktpersonen kan samle dialogen, men rådighed kræver skifteretsattest og ofte skiftefuldmagter fra de øvrige arvinger.

Hvad er forskellen på skifteretsattest og skiftefuldmagt?

Skifteretsattesten udstedes af skifteretten og viser rådigheden over boet. En skiftefuldmagt gives af en arving til en person, der må handle på arvingens vegne.

Hvad koster det at få et dødsbo behandlet i skifteretten?

I 2026 er uskiftet bo, boudlæg og ægtefælleudlæg afgiftsfri. Privat skifte og bobestyrerbo koster normalt 1.500 kr., med yderligere 9.000 kr. ved boer over 1,5 mio. kr.

Hvad skal man have klar til mødet med skifteretten?

Hav oplysninger om arvinger, testamente, ægtefælleforhold, begravelsesudgifter, bank, gæld, bolig, bil, værdipapirer og andre væsentlige aktiver klar, så godt det kan lade sig gøre.

Hvornår må banken give adgang til afdødes konto?

Banken vil normalt kræve skifteretsattest og eventuelle fuldmagter, før der kan gives adgang eller handles på boets vegne.

Må skifteretten rådgive om, hvad vi bør vælge?

Skifteretten vejleder om regler, skifteformer og proces, men erstatter ikke advokat, revisor eller anden personlig rådgivning i komplekse eller konfliktfyldte boer.