Skat ved dødsbo - dødsboskat, boafgift og frister

Kort fortalt

• Skat ved dødsbo kan betyde dødsboskat, boafgift, retsafgift eller afdødes restskat.
• I 2026 er et dødsbo som udgangspunkt skattefrit, hvis både aktiver og nettoformue på skæringsdagen er højst 3.563.100 kr.
• Boopgørelse, skæringsdag, handelsværdi, bilag og værdier bør samles tidligt, før arven fordeles.

Kort svar: hvornår skal et dødsbo betale skat?

Et dødsbo skal ikke automatisk betale dødsboskat. I 2026 er boet som udgangspunkt skattefrit, hvis både boets aktiver og boets nettoformue på skæringsdagen er højst 3.563.100 kr. Hvis bare den ene størrelse overstiger grænsen, kan boet blive skattepligtigt.

Det er vigtigt at se på skæringsdagen, ikke kun dødsdagen. Ved privat skifte kan skæringsdagen tidligst være dødsdagen og senest 1-årsdagen. Det betyder, at salg, indtægter, udgifter og værdier i boperioden kan få betydning for opgørelsen.

Skattefrit dødsbo betyder heller ikke, at afdødes skat er helt ligegyldig. Der kan stadig være spørgsmål om restskat eller overskydende skat for perioden op til dødsfaldet, og boet kan stadig skulle betale boafgift.

Dødsboskat, boafgift og retsafgift er tre forskellige ting

Dødsboskat handler om beskatning af boets indkomst, hvis boet er skattepligtigt. Det kan eksempelvis være renteindtægter, gevinst på aktiver eller anden skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden.

Boafgift er afgift af arv. Ægtefælle eller registreret partner betaler ikke boafgift. Børn og anden nær familie betaler typisk 15 procent af arv over bundfradraget, mens fjernere arvinger også kan betale tillægsboafgift. I 2026 er bundfradraget 392.300 kr., og ved tidligere uskiftet bo kan der være dobbelt bundfradrag.

Retsafgift er betaling til skifteretten. Privat skifte og bobestyrerbehandling koster i 2026 som udgangspunkt 1.500 kr., og der kommer et tillæg på 9.000 kr., hvis boet overstiger 1,5 mio. kr. Boudlæg, uskiftet bo og ægtefælleudlæg er afgiftsfri.

Hvornår er et dødsbo skattefrit i 2026?

Et dødsbo er ikke skattefrit, bare fordi der ikke er store kontante beløb. Grænsen vurderes både på aktiver og nettoformue. Aktiver er alle værdier før gæld, mens nettoformue er værdierne efter gæld. Begge tal skal i 2026 være højst 3.563.100 kr. på skæringsdagen, hvis boet skal være skattefrit efter hovedreglen.

Det betyder, at gæld ikke altid løser problemet. Et bo med en dyr bolig og stor gæld kan godt have lav nettoformue, men aktiver over grænsen. Omvendt kan et bo med mange frie midler og næsten ingen gæld også komme over grænsen.

Hvis afdøde var gift, skal I være særligt opmærksomme på, hvad der faktisk hører til dødsboet, og hvad der tilhører den længstlevende ægtefælle. Uskiftet bo, særeje, ægtefælleudlæg og tidligere aftaler kan ændre den praktiske opgørelse.

Hvis boet er skattefrit

Et skattefrit dødsbo skal normalt ikke betale dødsboskat af boets indkomst i boperioden. Det gør processen lettere, men det fjerner ikke behovet for et godt regnskab. Skifteretten og arvingerne skal stadig kunne forstå aktiver, gæld, udgifter og fordeling.

Skattefrihed fjerner heller ikke boafgift. Hvis arven går til børn eller andre afgiftspligtige arvinger, kan der stadig skulle betales boafgift af arv over bundfradraget. Derfor er det klogt at reservere penge til afgift, selv når boet ikke skal betale dødsboskat.

Gem stadig dokumentation for værdier og udgifter. Hvis boet ligger tæt på grænsen, eller hvis der er bolig, værdipapirer, bil eller større indbo, kan gode bilag være forskellen på en rolig afslutning og en senere diskussion om værdier.

Hvis boet er skattepligtigt

Et skattepligtigt bo kræver mere detaljeret opgørelse. Boets skattepligtige indkomst i bobeskatningsperioden skal beregnes, og boet skal normalt sende oplysningsskema sammen med boopgørelsen. Det kan især være relevant ved aktier, værdipapirer, fast ejendom, virksomhed, udlejning, renteindtægter og større gevinster.

Skattepligt betyder ikke, at alt i boet beskattes på samme måde. Positiv skattepligtig indkomst beskattes som udgangspunkt med dødsboskat, mens aktieindkomst har egne satser og grænser. Samtidig kan fradrag i perioden få betydning for den endelige opgørelse.

Hvis boet er skattepligtigt, bør arvingerne undgå at fordele hovedparten af midlerne, før skatten er beregnet eller der er sat en forsvarlig reserve af. Det er langt lettere at holde penge tilbage i boet end at kræve dem tilbage fra arvinger senere.

Hvad tæller med i aktiver og nettoformue?

Aktiver er boets værdier. Det kan være bankindeståender, værdipapirer, bolig, bil, indbo, virksomhed, tilgodehavender og andre økonomiske værdier. Nettoformue er aktiverne efter fradrag af gæld.

Begge størrelser vurderes på skæringsdagen. Det betyder, at et bo kan ændre karakter undervejs, hvis der sælges bolig, betales gæld, kommer indtægter eller afholdes væsentlige udgifter.

Handelsværdi er udgangspunktet for værdiansættelse. Hvis en arving overtager bolig, bil eller værdipapirer, bør værdien derfor kunne forklares med vurdering, salgsgrundlag eller anden dokumentation.

Skæringsdag, handelsværdi og boopgørelse

Skæringsdagen er den dag, boopgørelsen gør boet op. I privat skifte kan den normalt ligge fra dødsdagen og frem til senest 1-årsdagen efter dødsfaldet.

Det er ikke altid oplagt, hvilken skæringsdag der er bedst. Indkomst, fradrag, salg af aktiver, boligudgifter og værdier kan påvirke billedet. Derfor bør skæringsdagen vælges med overblik, ikke bare som en automatisk dato.

Boopgørelsen skal kunne vise boets økonomi på en måde, skifteretten og Skattestyrelsen kan efterprøve. Gem derfor kontoudtog, vurderinger, salgsbilag, låneoplysninger, kvitteringer og aftaler mellem arvinger.

Oplysningsskema 04.036 og bobeskatningsperioden

Hvis boet er skattepligtigt, skal der normalt indsendes oplysningsskema for bobeskatningsperioden. Det er her, boet oplyser indkomst, fradrag, aktiver og andre forhold, der har betydning for skatten efter dødsfaldet.

Bobeskatningsperioden løber i praksis fra dødsfaldet til skæringsdagen. Perioden kan derfor omfatte salg af værdipapirer, renteindtægter, boligudgifter, udlejning, driftsindtægter, rådgiverudgifter og andre poster, der ikke fandtes på dødsdagen.

Oplysningsskemaet bør ikke udfyldes som en løs opsummering til sidst. Det bør bygge på de samme bilag, der ligger bag boopgørelsen: kontoudtog, depotoversigter, salgsaftaler, vurderinger, fakturaer, renteoplysninger og dokumentation for fradrag.

Sådan beregnes dødsboskat

Hvis boet er skattepligtigt, beskattes positiv skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden som udgangspunkt med 50 procent. Aktieindkomst beskattes særskilt med progression, og i 2026 er progressionsgrænsen 79.400 kr.

Der findes fradrag, som afhænger af perioden. I 2026 er mellemperiodefradraget 2.700 kr. pr. måned, og bofradraget er 7.200 kr. pr. måned, dog højst for 12 måneder. De konkrete regler kan være tekniske, så store boer bør ofte have revisor eller advokat med.

For familien er det vigtigste ikke at regne alt i hovedet. Det vigtigste er at gemme bilag: kontoudtog, salgsbilag, vurderinger, låneoplysninger, udgifter, renteoplysninger og dokumentation for værdipapirer.

Boafgift i 2026: satser, bundfradrag og arvinger

Boafgift beregnes af arv, ikke af boets indkomst. I 2026 er bundfradraget 392.300 kr. pr. dødsbo. Ægtefælle og registreret partner betaler normalt ikke boafgift.

Børn, børnebørn og anden nær familie betaler typisk 15 procent af den del af arven, der overstiger bundfradraget. Arvinger uden for den nære kreds kan også blive omfattet af tillægsboafgift, så den samlede belastning bliver højere.

Et bo kan altså være fritaget for dødsboskat og stadig skulle betale boafgift. Det er en af de mest almindelige misforståelser i dødsboer.

Bundfradraget er pr. bo, ikke pr. arving

Bundfradraget i boafgiften er let at misforstå. I 2026 er bundfradraget 392.300 kr. for dødsboet. Det er ikke 392.300 kr. til hver arving.

Hvis to børn arver efter samme afdøde, bruges bundfradraget altså én gang i boet, før der beregnes boafgift af den afgiftspligtige arv. Hvordan afgiften praktisk fordeles mellem arvingerne, bør fremgå af boopgørelsen og arvefordelingen.

Hvis der er tale om et tidligere uskiftet bo, kan der i nogle situationer være dobbelt bundfradrag, fordi boet reelt dækker to dødsfald. Det bør håndteres særskilt, så familien ikke hverken betaler for meget eller regner med et fradrag, der ikke gælder.

Skriv derfor boafgift som en særskilt linje i boets budget: forventet arv, bundfradrag, afgiftspligtige arvinger, mulig tillægsboafgift og beløb, der bør holdes tilbage, før arven fordeles.

Eksempler: ægtefælle, børn, samlever, søskende og ven

En ægtefælle eller registreret partner betaler normalt ikke boafgift. Hvis ægtefællen arver hele boet, er boafgift derfor ikke den centrale udgift, men der kan stadig være retsafgift, rådgivning, boligudgifter, gæld og eventuelle skatteforhold.

Børn, børnebørn og anden nær familie betaler typisk 15 procent af den afgiftspligtige arv over bundfradraget. Hvis to børn arver, bør boopgørelsen vise både den samlede boafgift og den praktiske fordeling mellem dem.

En samlever kan i nogle situationer høre til den nære afgiftskreds, men det afhænger af de konkrete betingelser og familieforhold. En ven, en fjern slægtning eller en arving uden for den nære kreds kan blive mødt af både boafgift og tillægsboafgift.

Søskende er et område, hvor regler kan ændre sig. Når I arbejder med et dødsbo i 2026, bør I holde 2026-reglerne adskilt fra ændringer, der først får betydning senere. Brug altid dødsåret og boets konkrete forhold som udgangspunkt.

Boopgørelse, oplysningsskema og frister

Ved privat skifte skal boopgørelsen normalt sendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen. Boopgørelsen viser aktiver, gæld, indtægter, udgifter og fordeling.

Hvis boet er skattepligtigt, skal der normalt også sendes oplysningsskema for bobeskatningsperioden senest samtidig med boopgørelsen. Derfor bør skatteoverblikket ikke først begynde, når arven næsten er fordelt.

I mellemperioden kan der også være spørgsmål om afdødes skat frem til dødsfaldet. I 2026 kan overskydende skat udbetales, hvis beløbet er over 3.900 kr., mens restskat normalt først opkræves over 44.900 kr. efter Skattestyrelsens vejledning.

Skattemæssige spørgsmål bliver især vigtige, hvis boet har bolig, værdipapirer, virksomhed, større kontante midler, gæld, udlejning, udenlandske forhold eller uenighed mellem arvingerne.

Privat skifte, forenklet privat skifte og bobestyrerbo

Fristerne afhænger af skifteformen. Ved almindeligt privat skifte skal arvingerne typisk indsende åbningsstatus og senere boopgørelse. Skæringsdagen skal som udgangspunkt ligge senest 1 år efter dødsdagen, og boopgørelsen skal normalt indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen.

Forenklet privat skifte er beregnet til enkle boer og har andre praktiske krav. Det kan være lettere, men det er ikke en genvej, hvis boet har bolig, større værdipapirer, uklar gæld, virksomhed eller forhold, der kræver egentlig boopgørelse.

Ved bobestyrerbo er forløbet mere formelt. Bobestyreren står for behandlingen, og skæringsdagen kan som udgangspunkt ligge senere end i privat skifte. Det kan være relevant, hvis der er uenighed, insolvens, uklare arveforhold eller aktiver, der tager lang tid at afvikle.

Hvis skatteforholdene er svære, er skifteformen derfor ikke kun et juridisk valg. Den påvirker også tempo, dokumentkrav, hvem der har ansvar, og hvor meget arbejde arvingerne selv skal kunne løfte.

Frister og dokumenter I bør kende

Ved privat skifte skal åbningsstatus normalt indsendes senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog med mindst 2 måneder fra boets udlevering, hvis skifteretsattesten kommer sent. Åbningsstatus viser aktiver og gæld ved dødsfaldet.

Boopgørelsen skal normalt indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen, og skæringsdagen kan som udgangspunkt ikke ligge senere end 1 år efter dødsfaldet. Hvis boet er skattepligtigt, bør oplysningsskemaet være klar samtidig med boopgørelsen.

Når boopgørelsen er sendt, kan Skattestyrelsen gennemgå værdier og skatteforhold. Derfor bør I ikke betragte boets økonomi som endeligt afklaret, før skat, boafgift, rådgiverregninger og eventuelle spørgsmål om værdier er håndteret.

Pensioner, forsikringer og begunstigede

Pensioner og livsforsikringer skaber ofte forvirring, fordi de ikke altid indgår i dødsboet på samme måde som bankkonto, bolig og bil. Hvis der er indsat en begunstiget, kan udbetalingen gå direkte til den begunstigede uden om boets almindelige fordeling.

Det betyder ikke, at udbetalingen er ligegyldig. Den kan have betydning for familiens økonomi, afgifter, skat og oplevelsen af retfærdighed mellem arvingerne. Men den skal først placeres korrekt: er beløbet boets aktiv, eller tilhører det en bestemt begunstiget?

Kontakt pensionsselskab, forsikringsselskab, arbejdsgiverordning eller fagforening med skifteretsattest eller den dokumentation, de beder om. Skriv ned, hvem der modtager oplysninger, og om beløbet indgår i boet eller ej.

Arvingerne bør ikke fordele boets kontanter, før pensioner og forsikringer er afklaret. Ellers kan boopgørelsen komme til at bygge på et forkert billede af, hvad boet faktisk ejer.

Eksempel: skattefrit bo med boafgift

Forestil jer et bo, hvor aktiver og nettoformue holder sig under skattefrihedsgrænsen i 2026. Boet skal derfor ikke betale dødsboskat efter hovedreglen. Hvis arven går til børn, og arven overstiger bundfradraget, kan boet alligevel skulle betale boafgift.

Det føles ofte ulogisk for arvinger, fordi begge dele i daglig tale kaldes skat. Men reglerne ser på to forskellige ting: dødsboskat handler om boets indkomst og formueforhold, mens boafgift handler om, hvem der arver, og hvor meget der arves.

Derfor bør boets budget have særskilte linjer for dødsboskat, boafgift, retsafgift og rådgivning. Så kan arvingerne tydeligt se, hvad der faktisk skal betales, og hvad der blot er undersøgt og afklaret.

Eksempel: aktier og skæringsdag

Forestil jer et bo med værdipapirer, hvor værdien stiger efter dødsfaldet. Hvis boet ligger tæt på skattefrihedsgrænsen, kan skæringsdagen få betydning, fordi både aktiver og nettoformue vurderes på den dato, boet gøres op.

Det samme gælder indkomst i bobeskatningsperioden. Renter, udbytter, gevinst eller tab på værdipapirer og salg af aktiver kan ændre regnskabet, særligt hvis boet er skattepligtigt.

Det betyder ikke, at familien skal spekulere i datoer uden rådgivning. Det betyder, at skæringsdagen bør vælges bevidst, med overblik over aktiver, indtægter, udgifter, salg og dokumentation.

Hvis boet har aktier, fonde, udenlandske depoter eller større kursudsving, bør arvingerne gemme depotoversigter på dødsdagen og på skæringsdagen. Det gør både boopgørelsen og en eventuel skatteberegning langt mere robust.

Værdiansættelse af bolig, bil, værdipapirer og indbo

Værdier i boet skal som udgangspunkt sættes til handelsværdi. Det gælder bolig, bil, værdipapirer, virksomhed, smykker, kunst og større indbo.

Skattestyrelsen er ikke nødvendigvis bundet af boets egen værdiansættelse, hvis grundlaget er svagt. De kan reagere efter modtagelse af boopgørelsen, og ved fast ejendom kan særlige vurderingsregler og særlige omstændigheder få betydning.

Undgå derfor gamle tommelfingerregler som eneste begrundelse. Gem vurderinger, salgsannoncer, slutsedler, depotoversigter og forklaringer, så værdierne kan forstås senere.

Typiske fejl ved skat i dødsbo

Den første fejl er at blande dødsboskat og boafgift sammen. Boet kan være fritaget for dødsboskat og stadig skulle betale boafgift, hvis der er arv over bundfradraget til afgiftspligtige arvinger.

Den anden fejl er at fordele penge for tidligt. Skat, afgifter, retsafgift, begravelsesudgifter, boligudgifter og kreditorer bør være afklaret, før arvingerne betragter beløb som endelig arv.

Den tredje fejl er manglende dokumentation. En realistisk handelsværdi på bolig, bil eller værdipapirer er lettere at forsvare, når vurderinger, salgsbilag og kontoudtog er samlet fra starten.

Hvornår bør I få hjælp?

Få hjælp ved større boer, fast ejendom, værdipapirer, virksomhed, udenlandske aktiver, udlejning, sær- eller delingsformue, efterlevende ægtefælle eller hvis arvingerne er uenige om værdier.

Hjælp er også relevant, hvis boet nærmer sig grænsen for skattefrihed, eller hvis I er i tvivl om skæringsdag, aktieindkomst, fradrag eller oplysningsskema.

Dødnemt kan samle bilag, opgaver og frister, så familien kan se, hvor skattearbejdet er enkelt, og hvor en revisor eller advokat bør ind over.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er grænsen for skattefrit dødsbo i 2026?

I 2026 er et dødsbo som udgangspunkt skattefrit, hvis både aktiver og nettoformue på skæringsdagen er højst 3.563.100 kr.

Er dødsboskat det samme som boafgift?

Nej. Dødsboskat handler om boets indkomst, mens boafgift er afgift af arv til visse arvinger.

Kan et dødsbo være skattefrit og stadig betale boafgift?

Ja. Skattefrihed handler om dødsboskat, mens boafgift handler om arv. Et skattefrit bo kan derfor stadig skulle betale boafgift.

Hvad er skæringsdagen i en boopgørelse?

Skæringsdagen er den dato, boet gøres op på. I privat skifte kan den normalt ligge fra dødsdagen og senest 1 år efter dødsfaldet.

Skal der laves oplysningsskema, hvis boet er skattefrit?

Som udgangspunkt er oplysningsskema relevant for skattepligtige boer. Hvis I er i tvivl om boets skattefrihed, bør I afklare det, før boopgørelsen indsendes.

Hvad sker der, hvis Skattestyrelsen ikke accepterer værdien?

Så kan værdien blive ændret eller kræve nærmere dokumentation. Gem vurderinger, salgsbilag og beregninger, især ved bolig, bil, værdipapirer og større aktiver.

Tæller gæld med, når man vurderer skattefrihed?

Ja, gæld indgår i nettoformuen, men aktiver vurderes også for sig. I 2026 skal både aktiver og nettoformue på skæringsdagen være højst 3.563.100 kr. efter hovedreglen.

Hvem beregner boafgiften?

Boafgiften beregnes på grundlag af boopgørelsen og arvingernes forhold til afdøde. Arvingerne bør reservere penge til boafgift, før arven fordeles endeligt.

Hvor lang tid har Skattestyrelsen til at se på boopgørelsen?

Skattestyrelsen kan gennemgå værdier og skatteforhold efter modtagelse af boopgørelsen. I praksis bør arvingerne regne med, at der kan gå yderligere tid, før boet er helt afklaret.

Skal ægtefællen betale boafgift?

Nej, ægtefælle eller registreret partner betaler ikke boafgift af arv.

Hvornår bør man få hjælp til skat i dødsbo?

Få hjælp ved større boer, bolig, værdipapirer, virksomhed, udenlandske forhold, uklar gæld eller uenighed om værdier og fordeling.