Hvad sker der med pensionen, når man dør?

Kort svar: bliver pensionen en del af dødsboet?

Ikke nødvendigvis. En pension eller livsforsikring med en begunstiget bliver normalt udbetalt direkte til den begunstigede uden om dødsboet. Pengene fordeles derfor ikke automatisk efter de samme procenter som boligen, bankkontoen og resten af arven, og boets almindelige kreditorer kan som udgangspunkt ikke bruge den direkte udbetaling til at få dækket afdødes gæld.

Hvis ordningen i stedet skal udbetales til dødsboet, indgår beløbet i boets samlede økonomi. Så bliver gæld, boets udgifter, arveregler og eventuelt testamente relevante, før arvingerne kan få del i pengene. Enkelte ordninger går efter deres egne regler altid til boet, mens andre kun gør det, hvis der ikke findes en begunstiget eller nærmeste pårørende.

Det første spørgsmål bør derfor ikke være: 'Hvor stor var pensionen?' Start med at spørge: Hvilke ordninger fandtes, var der en udbetaling ved død, hvem er registreret som begunstiget, og går hver udbetaling til en person eller til boet?

Pensionen består ofte af flere forskellige dele

Et pensionsoverblik kan indeholde ratepension, aldersopsparing, livsvarig pension, ATP og en eller flere forsikringer. Der kan også være en ægtefælle- eller samleverpension, børnepension, gruppeliv gennem arbejdet eller fagforeningen og en særskilt livsforsikring i banken. Det er muligt, at nogle dele udbetales, mens andre stopper ved dødsfaldet.

Derfor kan to personer med samme depotstørrelse efterlade meget forskellige beløb. Alder ved dødsfaldet, om pensionen allerede var under udbetaling, om depotet var sikret, og om forsikringsdækningerne stadig var aktive, kan alle ændre resultatet.

Bed pensionsselskabet behandle hver ordning for sig. En samlet sætning som 'der står 800.000 kroner på pensionen' er ikke nok til at vide, hvad der kan udbetales, til hvem eller med hvilke afgifter.

Hvem får pengene, hvis der ikke er udfyldt en begunstigelse?

For mange pensionsordninger og livsforsikringer er udgangspunktet, at en udbetaling ved død går til afdødes 'nærmeste pårørende', hvis afdøde ikke har valgt en anden begunstiget. Betegnelsen betyder ikke den person, der følelsesmæssigt stod afdøde nærmest. Det er en juridisk prioriteringsrækkefølge.

Den første gruppe i rækkefølgen, som findes, modtager som udgangspunkt udbetalingen. Hvis afdøde både var gift og havde børn, går pengene derfor normalt til ægtefællen og bliver ikke delt mellem ægtefælle og børn. Hvis børnene er den første relevante gruppe, deler de som udgangspunkt indbyrdes efter reglerne for livsarvinger.

En navngiven eller særlig begunstigelse kan ændre resultatet. Det samme kan ordningens alder og konkrete vilkår. Især ved begunstigelser fra før 1. januar 2008 kan en ugift samlever være stillet anderledes, så pensionsselskabet bør altid bekræfte, hvilken definition det bruger på den konkrete police.

1. Ægtefælle eller registreret partner.
2. En kvalificeret samlever, hvis der ikke er en ægtefælle eller registreret partner.
3. Livsarvinger: børn, og hvis et barn er dødt, barnets efterkommere.
4. Arvinger efter testamente.
5. Arvinger efter arveloven, for eksempel forældre og i nogle familier søskende.

Hvornår tæller en samlever som nærmeste pårørende?

En ugift samlever står efter de nyere regler foran børnene i rækkefølgen, hvis parret havde fælles bopæl ved dødsfaldet og enten ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet. Et midlertidigt ophold et andet sted eller ophold på institution behøver ikke i sig selv at bryde den fælles bopæl.

Det er ikke den samme regel som arvereglen. En samlever kan altså være nærmeste pårørende på pensionen uden automatisk at være arving i dødsboet. Omvendt kan et testamente gøre en samlever til arving uden nødvendigvis at ændre en gammel, navngiven begunstigelse på pensionen.

Hvis parret ikke opfyldte betingelserne, går rækkefølgen videre til livsarvingerne. Pensionsselskabet kan bede om dokumentation for fælles adresse, samlivsperioden eller fælles børn, før det træffer afgørelse.

Kan forældre eller søskende få pensionen?

Ja, men de står normalt længere nede i rækkefølgen. Forældre kan blive modtagere som arvinger efter arveloven, hvis der ikke er ægtefælle, kvalificeret samlever, livsarvinger eller arvinger, der står foran efter et testamente. Søskende kan blive relevante som testamentsarvinger eller som legale arvinger, for eksempel hvis en eller begge forældre er døde.

Det er også muligt, at afdøde har forsøgt at indsætte en bestemt person. Ikke alle skattebegunstigede pensionsordninger tillader frit valg af enhver navngiven modtager, så det afgørende er, om selskabet har accepteret og registreret begunstigelsen. Et ønske i et privat notat eller et testamente ændrer ikke automatisk en begunstigelse, der skulle have været meddelt pensionsselskabet.

Hvis der ikke findes nogen nærmeste pårørende, går udbetalingen normalt til dødsboet. Det samme gælder, hvis afdøde udtrykkeligt har bestemt, at der ikke skal være en begunstiget. Bed selskabet skrive, hvilken gren af rækkefølgen det har brugt, hvis forældre eller søskende bliver udpeget som modtagere.

Opsparing og forsikringsudbetaling er ikke det samme

Opsparingen er den værdi, der er bygget op gennem indbetalinger og afkast. På en ratepension eller aldersopsparing vil der ofte være en resterende værdi, som kan udbetales efter reglerne i ordningen. En livsvarig pension fungerer anderledes: den er lavet til at betale, så længe personen lever, og der er ikke nødvendigvis et frit depot, som familien arver. Her kræver en udbetaling ved død typisk en garanti, depotsikring eller særskilt efterladtedækning.

En forsikring ved død er derimod et aftalt beløb eller en aftalt løbende ydelse. Den kan være langt større end opsparingen, fordi beløbet afhænger af den valgte dækning og ikke kun af det indbetalte depot. Til gengæld udbetales den kun, hvis dækningen var i kraft, og betingelserne var opfyldt på dødsdagen.

Det er særligt vigtigt at skelne, hvis afdøde allerede var gået på pension. Når udbetalingen er begyndt, kan forsikringer være ophørt, og en ratepension kan være delvist brugt. En garanti eller efterladtepension kan fortsætte, men det fremgår af den konkrete aftale — ikke af ordet 'pension' alene.

Har dødsårsagen betydning for udbetalingen?

For en opsparet pensionsværdi er dødsårsagen normalt ikke det afgørende. Hvis en ordning ikke efterlader en værdi, skyldes det typisk produktets konstruktion — for eksempel en livsvarig pension uden garanti — og ikke måden, personen døde på.

For en almindelig livsforsikring er udgangspunktet ofte, at dødsfald er dækket uanset, om det skyldes sygdom eller ulykke. Men policen kan have undtagelser. Forsikringsaftaleloven giver blandt andet selskabet mulighed for at være fri for ansvar ved selvmord, hvis livsforsikringen ikke havde været uafbrudt i kraft i mindst de seneste to år, medmindre lovens særlige undtagelse kan dokumenteres. Nogle kollektive ordninger kan have vilkår, der stiller de efterladte bedre.

Andre mulige begrænsninger kan handle om krig eller særlig fare, om dækningen var ophørt, eller om væsentlige helbredsoplysninger ved oprettelsen var urigtige eller manglede. En ulykkesforsikring er en anden type dækning; her er dødsårsagen central, fordi dødsfaldet skal skyldes en ulykke, som forsikringen definerer den.

En undersøgelse af dødsårsagen er ikke det samme som et afslag. Pensionsselskabet kan have brug for dødsattest, journaloplysninger eller en myndighedsafklaring, før det kan afgøre sagen. Bed om den præcise bestemmelse i policen, hvis selskabet mener, at dødsårsagen begrænser udbetalingen.

Går pengene uden om boet — og hvorfor betyder det noget?

Når pengene udbetales direkte til en begunstiget, tilhører de som udgangspunkt ikke dødsboet. Modtageren behøver derfor normalt ikke vente på den endelige boopgørelse, og udbetalingen skal ikke fordeles mellem arvingerne efter boets almindelige arvebrøker. Der kan stadig være dokumentation og afgifter, som skal falde på plads.

Når pengene går til boet, bliver de en del af den økonomi, som skifteretten og boets repræsentant skal håndtere. Afdødes gæld og boets udgifter betales før arv. Det kan derfor give et helt andet nettobeløb til familien, selv om pensionens bruttobeløb er det samme.

Selskabet skal orientere skifteretten om en direkte forsikringsudbetaling og den registrerede begunstigelse. Hvis en ægtefælle eller livsarving mener, at en særlig begunstigelse er urimelig, findes der regler om at anfægte den, men fristerne er korte. Søg konkret juridisk rådgivning hurtigt, hvis der er tvivl eller konflikt om modtageren.

Skat og afgifter: tre lag, der skal holdes adskilt

Først afgøres skatten eller pensionsafgiften ud fra selve ordningen. En aldersopsparing kan normalt udbetales uden pensionsafgift ved dødsfald. En ratepension eller en engangsudbetaling fra en fradragsberettiget ordning bliver ofte ramt af 40 procent pensionsafgift, mens visse løbende ægtefælle-, samlever- eller børnepensioner beskattes som personlig indkomst. En dødsfaldsforsikring kan være oprettet med enten afgiftsfri eller afgiftspligtig udbetaling. Selskabet skal derfor oplyse skattereglen for hver enkelt del.

Derefter kan der komme boafgift, selv om pengene udbetales uden om boet. Ægtefælle og registreret partner betaler ikke boafgift. En forælder betaler normalt 15 procent boafgift. Ved en direkte udbetaling til en begunstiget uden om boet beregnes boafgiften uden dødsboets almindelige bundfradrag, og en eventuel pensionsafgift trækkes før boafgiften beregnes.

For en søskende er 2026-reglen markant dyrere: først 15 procent boafgift og derefter 25 procent tillægsboafgift af resten. Det svarer samlet til 36,25 procent. Fra 1. januar 2027 bortfalder tillægsboafgiften for arv og andre erhvervelser til afdødes søskende, der bliver afgiftspligtige i 2027 eller senere, så satsen derefter som udgangspunkt er 15 procent. Søskendes børn følger ikke nødvendigvis samme regel, så relationen skal angives præcist.

Hvis en engangsudbetaling på 1.000.000 kroner eksempelvis først rammes af 40 procent pensionsafgift, er der 600.000 kroner tilbage. En ægtefælle betaler ingen boafgift og modtager derfor 600.000 kroner. En forælder vil efter 15 procent boafgift modtage 510.000 kroner. En søskende vil efter 2026-reglerne modtage 382.500 kroner. Eksemplet er kun en illustration; den faktiske beregning afhænger af ordning, udbetalingsform, relation og tidspunkt.

Folkepension, ATP og andre ordninger følger egne regler

Folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension er ikke en opsparing, som arvingerne overtager. Retten ophører som udgangspunkt dagen efter dødsfaldet. Hvis en samlevende ægtefælle, registreret partner eller samlever også modtager en relevant offentlig pension, kan der i visse tilfælde være efterlevelsespension i op til tre måneder.

ATP Livslang Pension stopper også, når personen dør, men ægtefælle, kvalificeret eller registreret samlever og børn kan have ret til særskilte engangsbeløb efter ATP's regler. ATP får automatisk besked fra Folkeregistret ved dødsfald i Danmark. En pensionsopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond går derimod til dødsboet.

Det er gode eksempler på, hvorfor familien ikke bør bruge én tommelfingerregel på alle pensioner. Skriv hver offentlig, kollektiv og privat ordning på sin egen linje i overblikket.

Skal familien selv kontakte pensionsselskabet?

Pensionsselskaber, pensionskasser og banker får normalt automatisk besked om et dødsfald, når personen var registreret i Danmark. De kontakter derefter skifteretten og den eller de personer, som de mener kan have ret til en udbetaling. Udbetaling Danmark og ATP får også automatisk besked om danske dødsfald.

Alligevel er det fornuftigt selv at henvende sig. Det kan forkorte processen og sikre, at gamle ordninger gennem tidligere arbejdsgivere, fagforeninger, banker eller gruppeliv ikke bliver overset. Ved dødsfald i udlandet skal familien ofte selv give besked, fordi de danske registre ikke nødvendigvis sender den automatisk.

I behøver ikke altid vente på skifteretsattesten for at spørge til en direkte udbetaling. En begunstiget kan have et selvstændigt krav uden om boet. Hvis pengene skal gå til dødsboet, vil selskabet derimod typisk have brug for skifteretsattest og oplysninger om boets repræsentant, før det kan udbetale.

1. Lav en liste over pensionsselskaber, banker, tidligere arbejdsgivere, fagforeninger og eventuelle gruppelivsordninger.
2. Kontakt hvert sted og oplys afdødes navn og CPR-nummer via deres sikre kanal; undgå almindelig e-mail til følsomme oplysninger.
3. Bed om at få hver opsparing, forsikring og efterladteydelse opgjort særskilt.
4. Få skriftligt svar på modtager, bruttobeløb, pensionsskat eller -afgift, boafgift, nettobeløb og forventet udbetalingsdato.
5. Gem breve, opgørelser og kontoudtog både hos modtageren og i boets dokumentmappe, også når udbetalingen går uden om boet.

Hvilke oplysninger kan pensionsselskabet bede om?

Selskabet kender ofte selve dødsfaldet fra CPR, men det kan stadig mangle oplysninger om modtageren. Det kan bede om legitimation, kontonummer, adresse, civilstand, slægtskab, dokumentation for samliv eller fælles børn og i enkelte sager oplysninger om dødsårsagen.

Hvis modtageren er et mindreårigt barn, gælder der særlige regler for udbetaling og forvaltning. Hvis en registreret begunstiget er død før afdøde, skal selskabet undersøge, om begunstigelsen bortfalder, om der er indsat en reservebegunstiget, eller om ordningens almindelige rækkefølge træder i stedet.

Pårørende kan ikke bruge afdødes MitID til at åbne PensionsInfo. PensionsInfo kan heller ikke udlevere et samlet overblik over en afdød til familien. Brug i stedet afdødes egne papirer, lønsedler, kontoudtog og lovlig adgang til boets Digital Post, og kontakt de selskaber, I kan identificere.

Få svaret på én side, før I regner på arven

Den mest brugbare afslutning på pensionssporet er en enkel opgørelse med én række pr. ordning. Notér selskab, ordningstype, værdi eller forsikringssum, modtager, om pengene går uden om boet, hver skat eller afgift og det forventede nettobeløb. Markér også, hvis svaret afventer dokumentation eller afgørelse om dødsårsag.

Hold derefter den direkte udbetaling adskilt fra dødsboets regnskab. Den kan være vigtig for familiens samlede økonomi, men den skal ikke uden videre bogføres som et aktiv i åbningsstatus eller fordeles som almindelig arv. Hvis selskabet oplyser, at beløbet går til boet, skal det derimod indgå i boets dokumentation efter den relevante skatte- og afgiftsbehandling.

Bed om rådgivning, hvis der er en gammel begunstigelse, en ugift samlever tæt på toårsgrænsen, uenighed om dødsårsagen, udenlandske ordninger, store afgiftsbeløb eller konflikt mellem en begunstiget og afdødes ægtefælle eller børn. De konkrete policer og familieforhold kan være afgørende.