Sådan får du overblik over et dødsbo

Kort fortalt

• Start med personer, roller, dokumenter, aktiver, gæld og frister, ikke med at fordele arven.
• Åbningsstatus er et tidligt økonomisk billede, mens boopgørelsen er den endelige opgørelse.
• Synlige mangler er bedre end skjulte mangler: skriv ukendte konti, lån, dokumenter og værdier ind i overblikket.
• Et godt overblik er både økonomi og samarbejde: hvem gør hvad, hvilken dokumentation findes, og hvad venter på skifteretten.

Kort svar: sådan får du overblik over dødsboet

Et godt overblik starter med at samle boet i spor: personer, dokumenter, økonomi, opgaver og frister. Hvis du kun samler dokumenter uden ansvar og datoer, bliver overblikket hurtigt til en passiv mappe.

Start med det, der er kendt: arvinger, kontaktperson, eventuelt testamente, bolig, bank, bil, forsikringer, pension, kendt gæld og begravelsesudgifter. Skriv derefter alt det ukendte ned som åbne spørgsmål.

Indtil skifteretten har udleveret boet, bør større dispositioner vente. Det betyder ikke, at familien skal stå stille. Det betyder, at I skal forberede jer klogt.

Den enkleste arbejdsform er at give hver post en status: fundet, mangler, afventer skifteretten, afventer bank, afventer vurdering eller klar til beslutning. Så kan familien se, hvad der faktisk mangler, i stedet for at tale om boet som én stor uoverskuelig opgave.

De fem spor i et dødsbo

Et dødsbo bliver uoverskueligt, når alt ligger i samme bunke. Del det i fem spor: personer, dokumenter, økonomi, kontakter og frister. Hver opgave bør høre hjemme i mindst ét af sporene.

Personsporet handler om arvinger, kontaktperson, legatarer, rådgivere, fuldmagtshavere og dem, der har nøgler eller viden. Dokumentsporet handler om testamente, ægtepagt, skifteretsattest, bank, bolig, bil, forsikringer og kvitteringer.

Økonomisporet handler om aktiver, gæld, indbetalinger, udgifter, udlæg, skat og boafgift. Kontaktsporet handler om bank, skifteret, forsikring, pension, bolig, abonnementer og arbejdsgiver. Fristsporet holder styr på proklama, åbningsstatus, boopgørelse og interne deadlines.

Når sporene er tydelige, kan flere arvinger hjælpe uden at alt skal forklares forfra. Det bliver også lettere at se, om boet er enkelt nok til privat skifte, eller om der bør hentes hjælp.

Før du begynder: hvad må I gøre, og hvad bør vente?

Pårørende kan normalt sikre bolig, samle post, gemme kvitteringer, notere kontakter og finde dokumenter. Men I bør være varsomme med at sælge, flytte, fordele eller betale større ting, før rådigheden over boet er klar.

Skifteretsattesten er ofte nøglen til banken, Digital Post, bolig, bil og andre parter. Den viser, hvem der må handle på boets vegne.

Skriv derfor 'venter på skifteretsattest' som en status i stedet for at lade opgaven hænge uklart. Det giver ro og forhindrer, at nogen handler ud fra en antagelse.

Akutte praktiske handlinger bør dokumenteres. Hvis boligen skal aflåses, mad skal fjernes, medicin afleveres, kæledyr passes eller en regning afklares, så skriv hvem der gjorde det og hvorfor. Det er ikke bureaukrati for bureaukratiets skyld; det er en måde at undgå misforståelser mellem arvinger.

Før og efter skifteretsattesten

Før skifteretsattesten bør familien primært sikre, samle og dokumentere. Det kan være at sikre boligen, gemme kvitteringer, samle breve, notere kontaktpersoner, finde testamente og få overblik over kendte konti og regninger.

Efter skifteretsattesten kan boets repræsentant normalt komme videre med bank, Digital Post, salg, betalinger, fuldmagter og mere konkret bobehandling. Derfor bør mange opgaver have status 'afventer skifteretsattest' i stedet for at ligge uklart.

Det er især vigtigt ved bolig, bil, værdipapirer, bankboks, større indbo og betalinger fra afdødes konto. Her kan en god intention skabe problemer, hvis familien handler før rådigheden er klar.

Overblikket bør derfor vise både, hvad der kan gøres nu, og hvad der først kan gøres senere. Den forskel giver ro i familien, fordi ingen behøver presse på for beslutninger, der juridisk bør vente.

Saml personer, roller og fuldmagter

Lav først en oversigt over arvinger, kontaktperson, eventuelle legatarer, rådgivere og hvem der har praktiske nøgler eller dokumenter. Hvis én person skal kontakte bank eller myndigheder, skal det være tydeligt, om vedkommende har fuldmagt.

Kontaktpersonen er ikke automatisk den, der bestemmer over boet. Rollen er praktisk. Beslutninger på vegne af arvinger kræver enighed eller dokumenteret fuldmagt.

Når rollerne er klare, bliver resten lettere: én kan stå for bank, én for bolig, én for forsikringer og én for dokumenter, uden at alt ender hos samme person.

Skriv også relationer ind: ægtefælle, børn, særbørn, samlever, legatarer og eventuelle arvinger efter testamente. Det kan påvirke både skifteform, fuldmagter, boafgift og hvem der skal godkende beslutninger.

Lav første dokumentmappe

Dokumentmappen bør indeholde testamente, ægtepagt, skifteretsattest når den kommer, skiftefuldmagter, solvenserklæring, kontoudtog, gældsoplysninger, boligpapirer, bilpapirer, forsikringer, pensionsoplysninger, regninger og kvitteringer.

Gem også korrespondance. Et svar fra banken om dokumentkrav, en mail fra udlejer eller en besked om forsikring kan senere forklare, hvorfor en opgave blev håndteret på en bestemt måde.

Mappen skal ikke være perfekt fra dag ét. Den skal være levende, så manglende dokumenter kan stå som opgaver.

Del gerne mappen i fem underområder: person og familie, skifteret, økonomi, ejendele og løbende udgifter. Det gør det lettere at se, om I mangler en bestemt dokumenttype, og det gør det lettere at inddrage en advokat, revisor eller bankrådgiver senere.

Personoplysninger, testamente og familieforhold

Start med at finde oplysninger om afdøde, ægtefælle, arvinger og eventuelle fuldmagtshavere. I bør også lede efter testamente, ægtepagt, særejeaftaler, pensionsbegunstigelser og forsikringsoplysninger.

Et testamente ændrer ikke nødvendigvis alt, men det kan ændre, hvem der arver, hvem der skal informeres, og hvordan arven senere skal fordeles. Hvis testamentet er uklart, eller hvis der er særbørn eller sammenbragte familier, bør I ikke gætte jer frem.

Notér også, hvis noget ikke er fundet. En dokumentmappe er stærkest, når den viser både fundne dokumenter og åbne spørgsmål.

Opgør aktiver og passiver

Aktiver er det, boet ejer eller har til gode: bankindeståender, bolig, bil, værdipapirer, indbo, forsikringer, tilgodehavender og eventuelle refusioner. Passiver er gæld og forpligtelser: lån, regninger, kredit, skatter, boligudgifter og andre krav.

Skriv både sikre tal og usikre poster. En bil uden vurdering, en konto uden saldo eller et lån uden restgæld skal ikke ignoreres. Det skal stå som en konkret opgave.

Ved privat skifte bliver dette arbejde senere vigtigt for åbningsstatus og boopgørelse. Jo tidligere bilagene samles, jo mindre bliver risikoen for fejl tæt på fristen.

Brug dødsdagen som pejlemærke, når I samler økonomi. Konti, lån, depot, bolig, bil og gæld skal senere kunne forklares ud fra, hvad der var værdien eller saldoen omkring dødsdagen, og hvad der skete i boperioden.

Aktiver: det boet ejer eller har til gode

Aktiver kan være kontanter, bankindeståender, værdipapirer, bolig, sommerhus, bil, trailer, båd, indbo, smykker, kunst, virksomhed, tilgodehavender, refusioner og beløb, der først udbetales efter dødsfaldet.

Lav ikke kun en liste over store værdier. Små poster kan også være vigtige, hvis de forklarer betalinger, forsikringer eller skatteforhold. En overskydende skat eller tilbagebetaling fra et abonnement kan for eksempel først dukke op senere.

Hvis en arving ønsker at overtage et aktiv, bør værdien dokumenteres. Det gælder især bolig, bil, værdipapirer og dyrere indbo, fordi en uskarp værdi kan skabe både uenighed og et forkert regnskab.

Passiver: gæld, krav og løbende udgifter

Passiver er boets gæld og forpligtelser. Det kan være banklån, realkredit, kreditkort, forbrugslån, skatter, regninger, boligudgifter, begravelsesudgifter, abonnementer, pant og krav fra kreditorer.

Skriv også krav ind, der endnu ikke er endeligt afklaret. Ukendt gæld er en af de store grunde til, at familier mister overblikket, fordi de kommer til at behandle en usikker økonomi som om den var færdig.

Ved privat skifte bør arvingerne være særligt opmærksomme på solvens. Hvis boet kan have mere gæld end aktiver, eller hvis der er mange ukendte krav, er det bedre at stoppe op tidligt end at opdage problemet efter udlodninger.

Skifteformerne kort forklaret

Skifteretten afgør, hvordan boet skal behandles. De mest relevante muligheder er blandt andet privat skifte, bobestyrerbehandling, boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo. Hver skifteform har forskellig rådighed, ansvar og dokumentation.

Privat skifte kræver typisk, at arvingerne kan blive enige, at mindst én arving er solvent, og at boet forventes at kunne betale sine forpligtelser. Til gengæld giver privat skifte arvingerne mere praktisk ansvar for dokumenter, frister og regnskab.

Hvis der er uenighed, ukendt gæld, insolvensrisiko, kompliceret skat, virksomhed, udenlandske aktiver eller svære familieforhold, kan en anden skifteform være mere rigtig. Overblikket skal derfor ikke kun vise, hvad boet indeholder, men også om privat skifte stadig virker forsvarligt.

Hvilken situation passer på boet?

Et lille bo med få aktiver, ingen bolig og begrænset gæld kræver en anden struktur end et bo med ejerbolig, værdipapirer, virksomhed eller uenige arvinger. Derfor bør overblikket starte med situationen, ikke med en standardliste.

Hvis der er efterlevende ægtefælle, bør I undersøge ægtefælleudlæg, uskiftet bo, særeje og særbørn. Hvis der er samlever, bør I være ekstra opmærksomme på, at samleveren ikke arver automatisk uden testamente.

Hvis boet har bolig, skal der være et særskilt boligspor med forsikring, lån, nøgler, vurdering, drift, tømning og salg eller overtagelse. Hvis boet har ukendt gæld, bør proklama, kreditorer og solvens fylde mere i planen.

Hvis arvingerne er uenige, er overblikkets vigtigste opgave at gøre uenigheden konkret. Er uenigheden om værdi, fordeling, skifteform, udlæg, bolig eller hvem der gør arbejdet? Først når det står klart, kan den løses.

Proklama og ukendt gæld

Proklama er den offentlige opfordring til kreditorer om at anmelde krav mod boet. Ved privat skifte er det et vigtigt skridt, fordi arvingerne skal kende boets gæld, før de kan fordele arven sikkert.

Kreditorer har normalt 8 uger til at anmelde krav. Det betyder ikke, at familien kan ignorere alt andet, men det giver en ramme for at få ukendt gæld frem i lyset.

Skriv anmeldte krav, rykkere, pant, lån og skatteforhold ind i samme økonomioverblik. Hvis kravene ligger spredt i mails, breve og beskedtråde, bliver det svært at se, om boet faktisk er solvent.

Fra åbningsstatus til boopgørelse

Åbningsstatus er et økonomisk øjebliksbillede af boet ved dødsfaldet. Den viser aktiver og passiver tidligt i forløbet og hjælper skifteretten og arvingerne med at forstå boets udgangspunkt.

Boopgørelsen er den endelige opgørelse. Den viser, hvad boet ender med at have, hvad der er betalt, hvad der er solgt eller overtaget, og hvordan arven fordeles.

Ved privat skifte skal boopgørelsen normalt sendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen. Derfor bør boperiodens indtægter, udgifter, salg og beslutninger noteres løbende.

Forveksl ikke de to dokumenter. Åbningsstatus hjælper jer med at komme rigtigt fra start. Boopgørelsen skal kunne forklare slutresultatet. Hvis I ikke gemmer bilag undervejs, bliver boopgørelsen unødigt svær.

De vigtigste frister i privat skifte

Åbningsstatus skal normalt sendes senest 6 måneder efter dødsfaldet, men arvingerne har mindst 2 måneder efter boets udlevering, hvis skifteretsattesten kommer sent. Fristen bør ligge i en fælles kalender.

Ved privat skifte kan skæringsdagen normalt tidligst være dødsdagen og senest 1-årsdagen. Boopgørelsen skal som udgangspunkt indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen.

Fristerne er ikke kun jura. De er projektstyring. Hver frist bør have en ejer, en dato og en liste over manglende bilag.

Tilføj også interne frister: hvornår banken skal kontaktes, hvornår bolig skal vurderes, hvornår bil skal sælges eller omregistreres, hvornår arvingerne skal godkende værdier, og hvornår rådgiver eventuelt skal inddrages.

Digitalt overblik og Skifteportalen

Skifteportalen og digitale selvbetjeningsløsninger kan være en del af forløbet, men de erstatter ikke familiens eget overblik. Arvingerne skal stadig vide, hvilke dokumenter de har, hvilke bilag der mangler, og hvilke beslutninger der er taget.

Digital Post, e-Boks, bank, skat og forsikringer kan ligge i forskellige systemer. Derfor bør dokumenter gemmes samlet, når de bliver tilgængelige, og hver digital adgang bør have en status: afventer attest, adgang søgt, dokument hentet eller afsluttet.

Undgå at lade vigtige oplysninger ligge i én persons private mail. Hvis den person bliver overbelastet, syg eller uenig med de andre, mister boet sit praktiske centrum.

Et digitalt overblik bør være handlingsorienteret: Hvad er næste skridt, hvem gør det, hvilke bilag skal bruges, og hvornår skal det være færdigt? En mappe uden ansvarlige opgaver bliver hurtigt lige så uoverskuelig som papirbunken.

Når boet har bolig, bil, værdipapirer eller ukendt gæld

Bolig, bil, værdipapirer og ukendt gæld er typiske grunde til, at et dødsbo mister overblikket. De kræver ofte vurdering, dokumentation, salg, afmelding, skattemæssig afklaring eller dialog med bank og myndigheder.

Hvis boet kan være skattepligtigt, skal både aktiver og nettoformue vurderes. I 2026 er grænsen for skattefrit dødsbo 3.563.100 kr., og både aktiver og nettoformue skal være under grænsen.

Hvis noget er uklart, så skriv det ind i overblikket med ansvarlig person og næste skridt. Uklarhed bliver først farlig, når den ikke er synlig.

Fast ejendom kan også trække tiden. Der kan være lån, ejendomsskat, forsikring, udgifter til drift, salg, overtagelse eller tømning. Hvis boet har bolig, bør boligsporet have sin egen opgaveliste med bilag og beslutninger.

Sådan holder arvingerne fælles overblik

Aftal en fast struktur: opgaver, dokumenter, økonomi, kontakter og frister. Hver opgave bør have en ansvarlig, en status og et sted til bilag.

Undgå at lade vigtige oplysninger ligge i private beskedtråde. Hvis én arving bliver syg, rejser væk eller mister overblikket, skal familien stadig kunne se, hvad der mangler.

Dødnemt er bygget til netop den struktur: fælles opgaver, dokumenter, frister og kontaktlog i samme sag, så dødsboet ikke kun ligger i én persons hoved.

Lav korte beslutningsnoter. Skriv dato, beslutning, hvem der var enige, og hvilket bilag eller hvilken vurdering beslutningen bygger på. Det er især vigtigt ved salg, overtagelse, udlæg, vurderinger og fordeling af indbo.

Når arvingerne er uenige

Uenighed er ikke et tegn på, at familien har gjort noget forkert. Det er almindeligt, fordi dødsboer kombinerer sorg, penge, minder og praktisk pres. Men uenighed skal gøres konkret, før den kan løses.

Skriv præcist hvad uenigheden handler om: værdi, fordeling, salg, hvem der skal gøre arbejdet, betaling af udlæg eller valg af skifteform. En konkret uenighed kan ofte løses med dokumentation eller rådgivning. En uklar uenighed breder sig til hele boet.

Hvis arvingerne ikke kan samarbejde om privat skifte, bør I søge rådgivning eller tale med skifteretten om næste skridt. Det er bedre end at lade én person fortsætte alene uden fælles mandat.

Tegn på at I bør få hjælp

Få hjælp, hvis der er risiko for insolvens, uenighed mellem arvinger, testamente med uklar ordlyd, særbørn, udenlandske aktiver, virksomhed, store værdipapirer, kompliceret skat eller en bolig, der ikke kan sælges i tide.

Få også hjælp, hvis I ikke kan forklare tallene i åbningsstatus, hvis krav fra kreditorer virker uklare, eller hvis én arving ønsker at overtage et aktiv uden en fælles værdiansættelse.

Et godt digitalt overblik erstatter ikke advokat eller revisor i komplekse sager. Men det gør rådgivningen bedre, fordi dokumenter, bilag, spørgsmål og beslutninger allerede ligger samlet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan lukker man et dødsbo?

Et dødsbo lukkes ved at behandle boet efter den valgte skifteform, betale udgifter og gæld, udarbejde boopgørelse, håndtere eventuel skat og boafgift og fordele arven.

Hvad skal man have overblik over først?

Start med arvinger, kontaktperson, testamente, boets vigtigste aktiver og gæld, skifteretsattest, dokumentkrav og de første frister fra skifteretten.

Hvad må man gøre før skifteretsattesten?

Man kan typisk sikre bolig, samle dokumenter, gemme kvitteringer og notere kontakter. Større salg, fordeling, betalinger og rådighed over boet bør vente, til skifteretten har udleveret boet.

Hvordan finder man afdødes gæld?

Start med bank, post, e-Boks/Digital Post, kontoudtog, lån, rykkere, skatteoplysninger og proklama. Skriv ukendte krav som åbne opgaver, indtil de er afklaret.

Hvad er forskellen på åbningsstatus og boopgørelse?

Åbningsstatus viser boets økonomiske udgangspunkt, mens boopgørelsen er den endelige opgørelse over aktiver, gæld, udgifter, indtægter og fordeling.

Hvornår skal boopgørelsen sendes ind?

Ved privat skifte skal boopgørelsen normalt sendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen.

Må man sælge ting fra dødsboet med det samme?

Større salg og fordeling bør som udgangspunkt vente, til boet er udleveret, og skifteretsattesten viser, hvem der må handle.

Hvad gør man, hvis arvingerne er uenige?

Gør uenigheden konkret, saml dokumentation, skriv beslutninger ned og søg rådgivning tidligt. Hvis samarbejdet ikke fungerer, kan privat skifte blive vanskeligt.