Ofte stillede spørgsmål om dødsbo

Kort fortalt

• Skifteretten bliver involveret i alle dødsboer og afgør skifteformen.
• Før skifteretsattesten bør familien være varsom med salg, fordeling, rydning og større betalinger.
• Kontaktperson, skifteretsattest, proklama, åbningsstatus og boopgørelse er nøglebegreber i de fleste forløb.
• Dødsboskat, boafgift og retsafgift er tre forskellige ting, som bør holdes adskilt i familiens overblik.

Hvad er et dødsbo?

Et dødsbo er afdødes samlede økonomi og ejendele efter dødsfaldet. Det kan omfatte konti, bolig, bil, indbo, værdipapirer, forsikringer, tilgodehavender og gæld.

Boet skal behandles, før arven kan fordeles endeligt. Skifteretten afgør, hvilken skifteform der passer, og hvem der må handle på boets vegne.

Det betyder, at familien både skal tænke praktisk og juridisk. Man kan godt sikre bolig, samle dokumenter og planlægge opgaver, men man bør ikke behandle afdødes værdier som arvingernes private ejendom, før boet er udleveret.

Nogle værdier går ikke altid ind i dødsboet på samme måde som bankkonto og indbo. Pensioner og forsikringer kan have begunstigede, og ægtefælleforhold, særeje eller uskiftet bo kan ændre, hvad der faktisk skal skiftes.

Hvad skal man gøre som det første?

Start med læge, dødsattest, de nærmeste pårørende og begravelse eller bisættelse. Begravelse eller bisættelse skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet.

Vælg en praktisk kontaktperson, der samler dokumenter, kvitteringer, spørgsmål og beskeder. Kontaktpersonen bestemmer ikke alene over arven, men er et vigtigt praktisk samlingspunkt.

Lav også en tidlig liste over akutte opgaver: bolig, nøgler, kæledyr, post, medicin, abonnementer, arbejdsgiver, plejehjem, forsikring og regninger, der ikke bør overses.

Det er helt normalt, at man ikke ved, hvilken skifteform boet skal have i starten. De første dage handler om at skabe ro, gemme dokumentation og undgå beslutninger, der kræver skifteretsattest.

Hvornår kontakter skifteretten?

Skifteretten får normalt besked om dødsfaldet og kontakter den person, der står som kontaktperson i forbindelse med begravelse eller bisættelse. Samtalen handler typisk om arvinger, testamente, økonomi og hvilken skifteform boet kan få.

Inden kontakten er det nyttigt at samle oplysninger om ægtefælle, børn, testamente, kendte aktiver, kendt gæld, bolig, bank, begravelsesudgifter og hvem der kan være kontaktperson fremover.

Hvis familien ikke kender alle svar, er det bedre at sige det tydeligt end at gætte. Ukendte lån, udenlandske forhold, særbørn eller uenighed bør nævnes tidligt.

Skifteretten kan spørge til boets værdi, gæld, arvinger, testamente, ægtefælle, særbørn og om arvingerne kan samarbejde. Svarene hjælper med at finde den rigtige skifteform.

Hvad er en skifteretsattest?

Skifteretsattesten er dokumentet, der viser, hvem der må råde over dødsboet. Den bruges typisk over for bank, Digital Post, bolig, bil, forsikring, Motorregistret og andre parter.

Før skifteretsattesten er klar, kan familien godt samle dokumenter, sikre bolig og forberede sig. Men større dispositioner bør vente, fordi det endnu ikke er afklaret, hvem der må handle på boets vegne.

Hvis der er flere arvinger, kan skiftefuldmagter gøre det muligt, at én person håndterer praktiske opgaver. Skiftefuldmagt og skifteretsattest er dog ikke det samme.

Hvad må man ikke gøre før skifteretsattesten?

Før skifteretten har behandlet boet, bør pårørende normalt ikke sælge, fordele, flytte større værdier eller betale større ting fra boet. Akutte praktiske forhold kan håndteres, men bør dokumenteres.

Skifteretsattesten viser, hvem der må råde over boet. Den bruges blandt andet over for bank, bolig, forsikring, Motorregistret og andre parter.

Typiske fejl er at rydde boligen for hurtigt, sælge bil eller indbo uden aftale, betale private udlæg uden bilag eller lade én arving træffe beslutninger, som alle senere skal stå inde for.

Må vi gøre det nu?

Må vi rydde boligen? Kun akutte praktiske forhold bør håndteres før skifteretsattesten. Større rydning, salg og fordeling bør vente, så arvingerne ikke kommer til at disponere over værdier uden klar rådighed.

Må vi betale regninger? Vær varsom. Begravelse, nødvendige boligudgifter og andre presserende poster bør dokumenteres, men almindelige betalinger fra afdødes konto kræver ofte bankens og boets dokumentation.

Må vi opsige abonnementer, sælge bil eller bruge afdødes bankkonto? Skriv opgaven på listen, men vent normalt med større handlinger, til skifteretten har afklaret boet. Ved bil kan kørsel og registrering have særlige regler, mens salg stadig kræver klar rådighed.

Før og efter skifteretsattesten

Før skifteretsattesten handler det om at beskytte boet, ikke om at fordele det. I kan typisk sikre bolig, samle dokumenter, gemme kvitteringer, finde arvinger, forberede spørgsmål og notere regninger, men større rådighed bør vente.

Efter skifteretsattesten kan de rette personer handle mere praktisk. Det kan være at kontakte bank, forsikring, udlejer, ejendomsmægler, Motorregistret, Skattestyrelsen og andre parter, der kræver dokumentation for, hvem der må repræsentere boet.

Skifteretsattesten løser dog ikke alt alene. Hvis der er flere arvinger, kan der stadig være brug for skiftefuldmagter, fælles beslutninger og dokumentation for salg, betalinger og fordeling.

En god tommelfingerregel er: før attesten samler I overblik; efter attesten handler I på overblikket. Hvis en handling føles som salg, fordeling, betaling eller overdragelse, bør den normalt afvente klar rådighed.

Hvilken skifteform kan boet få?

Et bo kan blandt andet behandles som boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, privat skifte, forenklet privat skifte eller bobestyrerbo. Valget afhænger af økonomi, arvinger, ægtefælleforhold, testamente, gæld og samarbejde.

Privat skifte kræver normalt, at arvingerne er enige, at boet forventes solvent, og at mindst én arving kan stå for behandlingen. Bobestyrer kan blive relevant ved uenighed, uklar gæld eller komplicerede forhold.

I 2026 er boudlæg relevant ved meget små boer op til 55.000 kr. efter relevante fradrag. Ægtefælleudlæg eller suppleringsarv kan være relevant for efterlevende ægtefælle, og grænsen er 950.000 kr. i 2026.

Uskiftet bo er kun relevant for ægtefæller og kræver særlig opmærksomhed ved særbørn. Forenklet privat skifte kan være muligt i enklere boer. Bobestyrerbo giver en ekstern bobestyrer ansvaret, hvis boet eller samarbejdet kræver det.

Hvem hæfter for gæld?

Som udgangspunkt arver man ikke bare afdødes gæld personligt. Men skifteformen betyder meget for risikoen. Ved boudlæg hæfter modtageren normalt ikke for afdødes gæld, mens privat skifte kræver, at arvingerne håndterer gæld, krav og solvens forsvarligt.

Ved privat skifte erklærer arvingerne, at boet forventes at kunne betale sin gæld. Hvis boet senere viser sig at være insolvent, skal arvingerne reagere hurtigt og undgå at udlodde eller bruge værdier, som boet kan få brug for.

Uskiftet bo og ægtefælleudlæg kan også give den længstlevende et andet ansvar end almindelig arv. Derfor bør efterlevende ægtefælle ikke kun spørge 'hvad arver jeg?', men også 'hvilken gæld og hvilke forpligtelser følger med?'.

Hvis der er ukendt gæld, pant, restskat, virksomhed, lån eller rykkere, bør familien ikke vælge privat skifte af vane. Start med at få gælden belyst, og spørg skifteretten eller en rådgiver, hvis boet ikke ser sikkert solvent ud.

De vigtigste beløb i 2026

Ved små boer er boudlæg-grænsen 55.000 kr. i 2026. For efterlevende ægtefælle er grænsen for ægtefælleudlæg og suppleringsarv 950.000 kr.

Boafgiftens bundfradrag er 392.300 kr. i 2026. Hvis afdøde sad i uskiftet bo, kan der i relevante situationer være dobbelt bundfradrag. Ægtefælle og registreret partner betaler normalt ikke boafgift, mens nær familie typisk betaler 15 procent af arv over bundfradraget.

Et dødsbo er i 2026 som udgangspunkt skattefrit, hvis både aktiver og nettoformue er højst 3.563.100 kr. Retsafgift er 1.500 kr. ved privat skifte eller bobestyrerbo, med 9.000 kr. ekstra ved boer over 1,5 mio. kr.

Hvordan lukker man et dødsbo?

Et dødsbo lukkes ikke ved én enkelt formular. Først skal skifteformen afklares med skifteretten. Derefter skal boets aktiver, gæld, arvinger, dokumenter og udgifter samles, og kreditorer skal have mulighed for at anmelde krav, hvis skifteformen kræver proklama.

Ved privat skifte er den praktiske rækkefølge typisk: skifteretsattest, proklama, bank- og dokumentoverblik, åbningsstatus, håndtering af bolig, bil og andre aktiver, boopgørelse, skat og boafgift, og til sidst fordeling af arv.

Boet er først reelt lukket, når regnskabet hænger sammen, krav og afgifter er håndteret, og arvingerne har fordelt det, der faktisk er tilbage. At bankkontoen har penge, betyder ikke i sig selv, at boet er klar til at blive tømt.

Hvis boet er enkelt, kan processen være overskuelig. Hvis der er bolig, uenighed, ukendt gæld, skattepligt, virksomhed eller udenlandske forhold, bør familien forvente et længere forløb og overveje hjælp tidligere.

Hvornår kan boet skiftes privat?

Privat skifte er relevant, når arvingerne kan samarbejde, boet forventes at kunne betale sin gæld, og mindst én arving kan påtage sig ansvaret for behandlingen. Der skal typisk bruges anmodning, skiftefuldmagt og solvenserklæring.

Privat skifte kan give familien mere kontrol og lavere rådgiverudgifter, men det kræver også struktur. Arvingerne skal selv holde styr på dokumenter, frister, bank, kreditorer, åbningsstatus, boopgørelse, skat og afgifter.

Hvis der er uenighed, ukendt gæld, fast ejendom, virksomhed, udenlandske aktiver eller uklart testamente, bør familien overveje rådgivning, før privat skifte vælges som den nemme løsning.

Det er en fejl at underskrive solvenserklæring uden reelt overblik. Ukendt gæld, pant, skattekrav, boligudgifter og lån bør undersøges, før arvingerne behandler boet som sikkert solvent.

Hvad er Skifteportalen?

Skifteportalen bruges i dødsboer til blandt andet krav, tilgodehavender og oplysninger fra kreditorer. Den kan hjælpe med at samle visse dele af boets proces digitalt, særligt når proklama og krav skal håndteres.

Portalen erstatter ikke familiens eget overblik. Den viser ikke nødvendigvis alle bankoplysninger, boligpapirer, forsikringer, pensionsforhold, bilag, kvitteringer, private aftaler eller dokumenter, der ligger hos afdøde eller arvingerne.

Brug derfor Skifteportalen som ét spor, men ikke som hele boets mappe. Familien bør stadig have en samlet dokumentstruktur for bank, bolig, bil, forsikring, skat, gæld, begravelse, udlæg og arvingeaftaler.

Hvis der kommer krav via portalen, bør de skrives ind i boets egen kravliste med afsender, beløb, dato, status og dokumentation. Så kan arvingerne se, om kravet er accepteret, afvist, betalt eller stadig skal undersøges.

Hvem betaler afdødes gæld og regninger?

Gæld og udgifter skal betales af boet, hvis boet har midler til det. Arvingerne bør derfor ikke fordele arv, før kreditorer, begravelse, bolig, skat, boafgift og andre udgifter er afklaret.

Hvis en arving lægger ud for udgifter, skal kvitteringer og aftaler gemmes. Det gælder især begravelse, bolig, forsikring, rydning, vurdering og rådgivning.

Hvis boet kan være insolvent, bør arvingerne stoppe op og kontakte skifteretten eller rådgiver. For tidlige betalinger eller udlodninger kan gøre en svær situation værre.

Man arver altså ikke automatisk afdødes gæld som privat gæld, men måden boet behandles på kan skabe ansvar, hvis arvingerne fordeler midler eller fortsætter privat skifte uden solvens.

Hvad er proklama, åbningsstatus og boopgørelse?

Proklama er en meddelelse til kreditorer om, at krav mod boet skal anmeldes inden en frist, typisk 8 uger. Det hjælper arvingerne med at få gælden afklaret, men det bør ikke beskrives som en garanti mod alle typer krav.

Åbningsstatus er et overblik over boets aktiver og gæld ved dødsfaldet. Boopgørelsen er den endelige opgørelse over, hvad boet ender med at have, betale og fordele.

Ved privat skifte skal boopgørelsen normalt indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen. Derfor bør dokumenter, bank, bolig, bil, skat og udgifter samles løbende.

Åbningsstatus skal normalt indsendes senest 6 måneder efter dødsdagen, dog mindst 2 måneder efter boets udlevering, hvis udleveringen sker sent. Skæringsdagen i privat skifte kan normalt senest være 1-årsdagen.

Hvilke dokumenter og oplysninger skal samles?

Start med dødsattest, anmodning om begravelse eller bisættelse, kontaktperson, testamente, ægtepagt, oplysninger om arvinger, særbørn, bank, gæld, bolig, bil, pension, forsikring og begravelsesudgifter.

Ved privat skifte kan der også blive brug for skiftefuldmagt, solvenserklæring, skifteretsattest, proklama, åbningsstatus, boopgørelse og eventuelle skatteoplysninger.

Gem kvitteringer og korrespondance fra starten. Et svar fra banken, udlejer, forsikring eller skifteretten kan senere forklare, hvorfor en opgave blev håndteret på en bestemt måde.

Hvad sker der med bank, bolig, bil og Digital Post?

Bankkonti, kort, netbank og ofte fælleskonti kan blive spærret, når banken får besked om dødsfaldet. Adgang kræver normalt skifteretsattest og eventuelle fuldmagter.

Bolig og bil skal sikres, men større salg, rydning, fordeling, afmelding eller overdragelse bør vente, til rådigheden er klar. Digital Post og tidligere fuldmagter kan også blive spærret eller ophøre.

Lav derfor et praktisk spor for hver ting: bank, bolig, bil, dokumenter, regninger og kontakter. Hver post bør have status, ansvarlig og næste skridt.

Hvad koster et dødsbo?

Omkostninger kan være begravelse, retsafgift, boligudgifter, vurderinger, bankgebyrer, rådgivning, bobestyrer, boafgift og skat. I 2026 koster privat skifte eller bobestyrerbehandling som udgangspunkt 1.500 kr. i retsafgift, med ekstra afgift ved boer over 1,5 mio. kr.

Boafgift afhænger af arvingerne og arvens størrelse. Ægtefælle betaler normalt ikke boafgift, mens børn og nær familie typisk betaler 15 procent af arv over bundfradraget. I 2026 er bundfradraget 392.300 kr.

Dødsboskat er noget andet end boafgift. I 2026 er et skiftet bo som udgangspunkt skattefrit, hvis både aktiver og nettoformue ikke overstiger 3.563.100 kr. på opgørelsesdagen.

Retsafgift er betaling til staten for bobehandlingen. Dødsboskat handler om boets indkomst og formue. Boafgift handler om arv. Hvis de tre blandes sammen, bliver budgettet hurtigt uklart.

Hvordan lukker man et dødsbo?

Et dødsbo lukkes ved at behandle boet efter den valgte skifteform, afklare kreditorer, betale udgifter, håndtere skat og afgifter, udarbejde boopgørelse og fordele arven korrekt.

Ved privat skifte er boopgørelsen den centrale afsluttende opgave. Den skal vise aktiver, gæld, indtægter, udgifter, salg, udlodninger og fordeling.

Boet er ikke lukket, bare fordi boligen er tømt, banken er kontaktet eller arvingerne er enige mundtligt. Der skal være et regnskab og en afslutning, som skifteretten og relevante myndigheder kan bruge.

Hvornår bør man få hjælp?

Få hjælp ved uenighed, fast ejendom, virksomhed, større værdipapirer, uklar gæld, testamente, særbørn, udenlandske forhold, skat eller hvis fristerne begynder at presse.

Hjælp behøver ikke betyde, at hele boet overlades til andre. Ofte kan familien selv samle dokumenter og opgaver, mens en rådgiver hjælper med de dele, hvor fejl kan blive dyre.

Dødnemt er lavet til at samle opgaver, dokumenter, frister og samarbejde mellem arvinger, så det bliver tydeligt, hvad familien selv kan løse, og hvor der bør hentes konkret rådgivning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kontakter skifteretten?

Skifteretten får normalt besked om dødsfaldet og kontakter den person, der står som kontaktperson i forbindelse med begravelse eller bisættelse.

Kan man selv skifte dødsbo?

Ja, hvis betingelserne for privat skifte er opfyldt, og arvingerne kan samarbejde om opgaver, frister og dokumenter.

Hvor starter man med et dødsbo?

Start med læge, begravelse eller bisættelse, kontaktperson, dokumenter og skifterettens første kontakt. Vent med fordeling og større dispositioner.

Hvad er en skifteretsattest?

Skifteretsattesten viser, hvem der må råde over boet. Den bruges typisk over for bank, bolig, bil, forsikring og Digital Post.

Må vi tømme afdødes bolig før skifteretten har svaret?

Større rydning, salg og fordeling bør normalt vente. Akutte praktiske forhold kan håndteres, men bør dokumenteres med billeder, kvitteringer og aftaler mellem arvingerne.

Må vi betale afdødes regninger?

Vær forsigtig. Banken kan have spærret konti, og boets rådighed er ikke afklaret før skifteretten. Nødvendige udlæg bør dokumenteres med dato, beløb, formål og kvittering.

Hvornår får arvingerne arv udbetalt?

Arv bør først udbetales, når gæld, proklama, skat, boafgift, udgifter og boopgørelse er afklaret eller der er reserveret nok i boet.

Hvad er forskellen på skiftefuldmagt og skifteretsattest?

En skiftefuldmagt giver en person ret til at handle på vegne af en arving. Skifteretsattesten viser, hvem der har ret til at råde over boet efter skifterettens udlevering.

Hvad sker der med afdødes gæld?

Gæld skal afklares, før arven fordeles. Proklama og boets regnskab hjælper med at skabe overblik, men pant, skat og særlige krav kan kræve ekstra opmærksomhed.

Hvad er proklama?

Proklama er en meddelelse til kreditorer om, at krav mod boet skal anmeldes inden en frist, typisk 8 uger. Det hjælper arvingerne med at få gælden frem.

Arver man gæld?

Gæld håndteres i boet. Arvinger arver ikke automatisk gæld som privat gæld, men privat skifte og for tidlig udlodning kan give ansvarlige problemer.

Hvornår er dødsboet lukket?

Når boet er behandlet efter skifteformen, udgifter og krav er afklaret, boopgørelsen er håndteret, og arven er fordelt korrekt.

Hvad hvis arvingerne er uenige?

Uenighed kan gøre privat skifte vanskeligt eller umuligt. Skifteretten kan i nogle situationer beslutte bobestyrerbehandling.

Skal alle arvinger underskrive åbningsstatus og boopgørelse?

Som udgangspunkt skal arvingerne kunne stå inde for dokumenterne, men skiftefuldmagter kan betyde, at en kontaktperson underskriver på vegne af andre.

Hvad er forskellen på boafgift og dødsboskat?

Boafgift er en afgift på arv. Dødsboskat handler om boets skattemæssige indkomst og formue. De bør holdes adskilt i overblikket.

Hvornår bør man få hjælp?

Få hjælp ved uenighed, bolig, virksomhed, større værdier, uklar gæld, testamente, særbørn, skat eller hvis fristerne begynder at presse.