Hvem skal kontaktes efter et dødsfald?

Kort fortalt

• Start med læge, nærmeste pårørende, kontaktperson og begravelse eller bisættelse.
• Skifteretten får normalt automatisk besked og kontakter den kontaktperson, der står i anmodningen om begravelse eller ligbrænding.
• Bank, Digital Post, bolig, forsikring, pension og abonnementer kan kræve skifteretsattest eller fuldmagt, før de kan handle.
• Del kontaktlisten i tre spor: kontakt nu, sker automatisk, og kontakt senere med dokumentation.

Kort svar: hvem skal kontaktes først?

Først skal læge eller relevant personale håndtere dødsfaldet, og de nærmeste pårørende skal have besked. Derefter skal der tages stilling til begravelse eller bisættelse og en praktisk kontaktperson.

Herefter bør familien lave en kontaktliste i tre grupper: dem der haster nu, dem der automatisk får besked, og dem boet selv skal kontakte senere med dokumentation.

Det vigtigste er ikke at ringe til alle samme dag. Det vigtigste er at få styr på rækkefølgen, så bank, bolig, forsikringer og abonnementer ikke håndteres på et forkert grundlag.

En god kontaktliste fortæller også, hvad hver kontakt kræver: dødsattest, personattest, skifteretsattest, skiftefuldmagt, legitimation, kontonummer, police, kundenummer eller lejekontrakt. Så undgår familien at ringe rundt flere gange uden at kunne komme videre.

Hvis dødsfaldet sker hjemme

Ved dødsfald hjemme skal læge, lægevagt eller akut hjælp kontaktes afhængigt af situationen. Lægen skal konstatere dødsfaldet og sørge for dødsattesten. Hvis dødsfaldet er uventet, kan politiet også blive involveret.

Når den første sundhedsfaglige del er håndteret, kan familien kontakte nærmeste pårørende, eventuel bedemand og den person, der skal være praktisk kontaktperson. Det er nok at få ro på de første beslutninger; resten kan struktureres bagefter.

Skriv tidspunkt, hvem der blev kontaktet, og hvad der blev aftalt. Det kan føles småt i situationen, men det hjælper senere, når familien skal huske, hvem der gjorde hvad.

Hvis dødsfaldet sker på hospital, plejehjem eller hospice

På hospital, plejehjem eller hospice hjælper personalet normalt med den første registrering og vejledning. Familien skal stadig tage stilling til pårørende, kontaktperson, begravelse eller bisættelse og praktiske aftaler.

Spørg personalet, hvilke papirer familien får, hvem der allerede er orienteret, og hvad familien selv skal gøre. Notér også, om personlige ejendele, medicin, hjælpemidler eller nøgler skal afhentes.

Hvis afdøde boede på plejehjem eller i plejebolig, skal boligen senere håndteres med respekt for både frister, nøgler, forsikring, indbo og skifterettens afklaring.

Hvis dødsfaldet sker i udlandet

Ved dødsfald i udlandet kan familien få brug for kontakt til lokale myndigheder, dansk ambassade eller konsulat, rejseforsikring, bedemand, flyselskab og danske myndigheder. Processen kan tage længere tid end ved dødsfald i Danmark.

Kontakt også banken, hvis der er kort, konti eller betalinger, der kan blive påvirket, og spørg hvilke dokumenter de kræver. Dødsattest, oversættelse og registrering i Danmark kan blive nødvendigt, før boet kan behandles normalt.

Saml alle udenlandske dokumenter ét sted. Skriv hvem der har originaler, hvem der har kopier, og om noget skal oversættes eller legaliseres.

Det sker automatisk, når dødsfaldet registreres

Når dødsfaldet registreres, får en række offentlige systemer besked. Det betyder blandt andet, at skifteretten normalt får besked og senere kontakter den person, der står som kontaktperson i anmodningen om begravelse eller ligbrænding.

Det betyder ikke, at familien er færdig med at kontakte nogen. Mange private aftaler, abonnementer, forsikringer, pensioner, boligforhold og digitale tjenester kræver stadig aktiv kontakt.

Banker får også normalt besked, og afdødes konti, kort, netbank og fuldmagter kan blive spærret. Det er en beskyttelse af boet, indtil skifteretten har afklaret rådigheden.

Offentlige pensioner og ydelser kan også stoppe eller blive reguleret automatisk, mens private pensions- og forsikringsordninger ofte kræver, at familien selv kontakter selskaberne. Derfor bør 'sker automatisk' ikke betyde 'behøver aldrig kontrolleres'.

Læge, dødsattest og hvornår politiet bliver involveret

Det første formelle skridt er, at en læge konstaterer dødsfaldet og håndterer dødsattesten. Ved forventet dødsfald kan det være egen læge, vagtlæge eller det sundhedspersonale, der allerede er involveret. Ved akut eller uventet dødsfald skal der handles hurtigere.

Hvis dødsfaldet er pludseligt, voldsomt, uklart eller sker under særlige omstændigheder, kan politiet og retslægeligt ligsyn blive involveret. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er mistanke om noget forkert; det kan være en nødvendig del af at afklare dødsårsag og forløb.

Pårørende skal ikke selv forsøge at vurdere, om dødsfaldet er juridisk almindeligt. Kontakt læge, lægevagt eller 112 afhængigt af situationen, og følg den vejledning I får. Skriv bagefter ned, hvem der blev kontaktet, og hvad der blev aftalt.

Hvem skal familien selv kontakte?

Selv om mange offentlige systemer får besked, er der stadig en lang række kontakter, familien selv bør håndtere. Det gælder især private aftaler, abonnementer, forsikringer, pensioner, arbejdsgiver, bolig og digitale tjenester.

Start med de kontakter, der kan påvirke sikkerhed, bolig eller penge: bank, udlejer eller boligadministrator, forsikring, forsyning, arbejdsgiver og pensions- eller forsikringsselskaber. Derefter kan I tage abonnementer, foreninger og øvrige aftaler.

Kontaktlisten bør ikke kun være en navneliste. Den bør også vise dokumentkrav: Hvem vil se dødsattest? Hvem vil vente på skifteretsattest? Hvem kræver skiftefuldmagt? Hvem kan blot notere dødsfaldet og lukke en aftale?

Når I skriver svarene ned, bliver listen hurtigt værdifuld. Den viser, hvad der faktisk er afsluttet, hvad der venter på dokumentation, og hvad en anden arving kan overtage uden at starte forfra.

De første kontakter: læge, pårørende og bedemand

Ved dødsfald hjemme skal læge, lægevagt eller akut hjælp kontaktes afhængigt af situationen. På hospital, hospice eller plejehjem hjælper personalet normalt med den første del.

Derefter bør de nærmeste pårørende, eventuel præst eller ceremonisted og en bedemand kontaktes, hvis familien ønsker hjælp til anmodning, ceremoni og praktiske aftaler.

Den person, der står for de første aftaler, bør gemme kvitteringer og ordrebekræftelser. Begravelsesudgifter kan senere være en del af boets regnskab.

Begravelse eller bisættelse skal som udgangspunkt være afholdt senest 8 dage efter dødsfaldet. Anmodningen sker typisk digitalt via Borger.dk eller med hjælp fra bedemand. Det er også her kontaktpersonen til skifteretten ofte bliver angivet.

Skal man kontakte en bedemand?

Det er ikke et juridisk krav at bruge bedemand, men mange familier gør det, fordi bedemanden kan hjælpe med transport, kiste eller urne, ceremoni, kontakt til kirke eller kapel og anmodning om begravelse eller ligbrænding.

Hvis familien selv vil stå for mere, bør opgaverne skrives tydeligt ned. Der skal stadig være styr på anmodning, frister, transport, ceremonisted, gravsted eller askespredning, dødsannonce, blomster, musik og betaling.

Den, der bestiller begravelsen, kan få et betalingsansvar over for bedemanden, hvis boet ikke kan betale. Derfor bør pris, aftale og kvitteringer gemmes fra starten, og familien bør ikke bestille mere, end boets eller bestillerens økonomi kan bære.

Skifteretten og boets kontaktperson

Skifteretten får normalt besked om dødsfaldet og kontakter kontaktpersonen fra anmodningen om begravelse eller ligbrænding. Kontaktpersonen er praktisk bindeled, men kan ikke automatisk beslutte alt på vegne af arvingerne.

Hvis arvingerne vil lade én person stå for kontakten, kan der senere blive brug for skiftefuldmagter. Det gælder især over for bank, Digital Post, bolig, forsikring og andre parter, der skal se dokumentation.

Hvis familien er usikker, kan afdødes byret kontaktes med spørgsmål, men ofte er det nok at forberede sig på skifterettens henvendelse ved at samle arvinger, testamente, begravelsesudgifter, bank og kendt gæld.

Kontaktpersonen bør derfor holde en neutral log: hvad skifteretten spørger om, hvilke dokumenter der mangler, hvilke arvinger der er kontaktet, og hvornår næste skridt forventes. Det gør rollen mindre personlig og mere praktisk.

Bank, fælleskonto og NemKonto

Banken bør kontaktes tidligt for at forstå, hvad der sker med afdødes konti, betalingskort, fælleskonti, Betalingsservice og eventuel bankboks. Forvent, at mange handlinger kræver skifteretsattest.

En fælleskonto kan også blive påvirket. Hvis efterlevende ægtefælle eller samlever får løn, pension eller ydelser ind på en fælleskonto, bør vedkommende sikre adgang til en konto i eget navn.

Spørg banken om dokumentkrav, men undgå at love arvingerne adgang før skifteretten har udleveret boet. Skriv bankens svar ind i kontaktloggen.

Afdødes NemKonto bør som udgangspunkt ikke lukkes for hurtigt, fordi offentlige udbetalinger, overskydende skat eller reguleringer kan være relevante for boet. Efterlevende bør derimod sikre sin egen NemKonto og egne betalinger.

Forsikring, pension og efterlevelseshjælp

Forsikringer og pensioner skal undersøges, men de indgår ikke altid i dødsboet. Hvis der er begunstigede, kan udbetalinger ske uden om boet. Derfor bør I kontakte selskaberne og spørge, hvad de kræver af dokumentation.

Offentlig pension håndteres ofte automatisk, men private pensioner og forsikringer kan stadig kræve kontakt. Det kan også være relevant at undersøge livsforsikring, gruppeliv, fagforening, arbejdsgiverordning og ulykkesforsikring.

Efterlevende ægtefælle eller samlever kan i nogle situationer søge efterlevelseshjælp. Ansøgning skal ske senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Skriv selskab, policenummer, kontaktperson, krav til dokumentation og forventet svar ind i kontaktlisten. Notér også, om udbetalingen går til boet, en begunstiget eller nærmeste pårørende.

Hvem får automatisk besked, og hvem gør ikke?

Skifteretten og flere offentlige systemer får normalt besked, når dødsfaldet er registreret. Det kan også påvirke offentlige ydelser, pension og registre. Men automatisk besked betyder ikke, at alle praktiske aftaler bliver lukket korrekt.

Private aktører skal familien ofte selv kontakte: forsikring, pension, bank, arbejdsgiver, fagforening, udlejer, boligforening, abonnementer, telefon, internet, alarm, foreninger, digitale konti og sociale medier.

Nogle parter kan notere dødsfaldet med det samme, men først handle efter skifteretsattesten. Andre kan lukke en aftale med enklere dokumentation. Spørg derfor altid, hvilket dokument de kræver, og om sagen skal vente på boets udlevering.

Kontaktlisten bør have en kolonne for 'automatisk', 'kontakt nu', 'kontakt efter attest' og 'kontroller senere'. Det gør det tydeligt, hvad der faktisk er på plads, og hvad der bare forventes at ske.

Arbejdsgiver, løn og feriepenge

Hvis afdøde var ansat, bør arbejdsgiveren kontaktes relativt tidligt. Arbejdsgiveren kan have oplysninger om løn, feriepenge, pension, personaleforsikring, telefon, computer, firmabil, adgangskort og andre effekter.

Hvis afdøde var funktionær, kan der i nogle situationer være særlige regler om udbetaling til efterladte. Det bør ikke behandles som almindelig arv, før arbejdsgiveren eller rådgiver har forklaret, hvad der gælder i den konkrete ansættelse.

Spørg arbejdsgiveren, hvilke dokumenter de kræver, hvem de må udbetale til, og om noget skal afleveres. Skriv også ned, om der er en pensionsordning eller gruppelivsforsikring gennem arbejdspladsen.

Hvis afdøde var selvstændig, kan kontaktlisten blive mere omfattende. Her kan der være kunder, leverandører, bank, revisor, forsikringer, CVR-forhold, medarbejdere og løbende kontrakter, der kræver hurtig afklaring.

Ydelser, begravelseshjælp og efterlevendes egen økonomi

Efter et dødsfald kan den efterlevendes egen økonomi ændre sig hurtigt. Offentlige ydelser, boligstøtte, pension, fælleskonto og forsikringer kan blive reguleret eller kræve ny ansøgning.

Begravelseshjælp kan være relevant, og satserne afhænger af alder og formue. I 2026 er den højeste begravelseshjælp for voksne 13.550 kr. og for børn under 18 år 11.300 kr. Den konkrete ret afhænger af betingelserne.

Efterlevende ægtefælle eller samlever kan i nogle situationer søge efterlevelseshjælp. Ansøgningen skal ske senest 6 måneder efter dødsfaldet, så den bør stå som en tydelig opgave i kontaktlisten.

Det er en god ide at skille boets økonomi og efterlevendes egen økonomi ad. Efterlevende bør sikre egen konto, egen NemKonto, egne faste betalinger og eventuel ny boligstøtte, mens boets regninger og udlæg dokumenteres særskilt.

Bolig, post og Digital Post

Hvis afdøde havde lejebolig, ejerbolig, plejehjemsbolig eller andelsbolig, skal udlejer, boligforening, ejendomsmægler, forsikring eller administrator måske kontaktes. Spørg, hvad der kan vente, og hvad der haster af hensyn til nøgler, husleje, forsikring og adgang.

Adgang til afdødes Digital Post eller private e-Boks kræver normalt dokumentation som skifteretsattest og eventuelt fuldmagt. Gem derfor beskeder og breve, men forvent ikke fri adgang før boets rådighed er afklaret.

Post, abonnementer, el, vand, varme, telefon, internet og forsyning bør registreres i en kontaktlog, så intet bliver opsagt for tidligt eller fortsætter unødigt.

Opsig ikke bolig- eller indboforsikring for tidligt, hvis boligen stadig indeholder værdier eller skal sælges, tømmes eller afleveres. Nogle aftaler skal justeres, men ikke nødvendigvis lukkes samme dag.

Arbejdsgiver, fagforening og abonnementer

Hvis afdøde var i arbejde, bør arbejdsgiver kontaktes. Det kan være relevant for løn, feriepenge, personalegoder, pension, forsikring, telefon, computer og adgangskort.

Fagforening, a-kasse, foreninger, medlemskaber, streaming, avis, telefon, internet, fitness, alarm, rengøring og andre abonnementer skal ofte opsiges eller overføres. Nogle kræver skifteretsattest, andre kan lukkes med enklere dokumentation.

Pas på med at opsige husforsikring, indboforsikring eller boligrelaterede aftaler for tidligt. Der kan stadig være behov for dækning, mens boligen står i boet.

Digitale tjenester og sociale profiler bør også ind i listen. Nogle konti kan mindes, lukkes eller overføres, men kravene varierer. Gem adgangsoplysninger lovligt og respektfuldt, og undgå at bruge afdødes login, hvis der ikke er klar ret til det.

Medicin, hjælpemidler, våben og særlige ejendele

Nogle kontakter handler ikke om penge, men om sikkerhed og ansvar. Medicin bør håndteres forsvarligt og ikke bare blive liggende i boligen. Kommunale hjælpemidler, nødkald, plejeseng, rollator eller andet udstyr skal ofte afleveres efter aftale.

Hvis afdøde havde våben, jagttegn, ammunition, farlige materialer eller særlige tilladelser, bør familien kontakte politiet eller relevant myndighed for at få korrekt vejledning. Det er ikke almindeligt indbo og bør ikke flyttes rundt uden afklaring.

Kæledyr, nøgler, adgangskort, firmatelefon, computer, høreapparater, briller, smykker og personlige papirer bør også ind i kontaktlisten. Skriv hvem der har taget ansvar, og hvor tingene opbevares.

Det kan virke detaljeret, men netop de små praktiske ting skaber ofte stress, fordi ingen ved, hvem der skulle gøre hvad. En enkel liste gør det lettere at dele arbejdet roligt.

Tidsopdelt kontaktliste

Del kontaktlisten op i fire perioder: i dag, denne uge, når skifteretsattesten kommer, og senere i bobehandlingen. Det gør listen mere overskuelig, fordi ikke alt føles lige presserende.

I dag handler det typisk om læge, nærmeste pårørende, bolig-sikring og begravelse eller bisættelse. Denne uge handler det om kontaktperson, bankoverblik, forsikring, arbejdsgiver, bolig og de vigtigste faste udgifter.

Når skifteretsattesten kommer, kan boets repræsentant ofte komme videre med bank, Digital Post, e-Boks, konti, regninger, salg, dokumenter og fuldmagter. Senere handler det om boopgørelse, skat, boafgift, endelig fordeling og afslutning af resterende aftaler.

En tidsopdelt liste er også rarere for familien. Den viser tydeligt, at de efterladte ikke behøver klare hele dødsboet den første dag.

Hvad er forskellen på dødsattest, personattest og skifteretsattest?

Dødsattesten er lægens dokumentation for dødsfaldet. Personattest kan bruges i andre sammenhænge som dokumentation for registrerede oplysninger. Skifteretsattesten er noget andet: den viser, hvem der må råde over dødsboet.

Mange private parter spørger efter 'dokumentation for dødsfald', men det er ikke altid den samme dokumentation, de mener. Spørg derfor præcist, om de kræver dødsattest, personattest, skifteretsattest, fuldmagt eller legitimation.

Notér dokumentkravet pr. kontakt. Så kan familien undgå at sende følsomme dokumenter unødigt og samtidig sikre, at vigtige sager ikke går i stå.

Sådan fører du en enkel kontaktlog

Lav en tabel med kontakt, telefon eller mail, dato, hvem der kontaktede, hvad de svarede, hvilke dokumenter de kræver, og næste skridt. Det gør det meget lettere for flere arvinger at hjælpe uden dobbeltarbejde.

Brug ikke kun kontaktloggen til store ting. Notér også små svar som 'afventer skifteretsattest', 'kan først opsiges efter boet er udleveret', 'kræver fuldmagt' eller 'skal ringes op igen'.

Dødnemt kan samle kontaktlog, dokumentkrav, opgaver og frister samme sted, så familien ikke skal lede i beskedtråde, mails og papirbunker.

Tilføj gerne en prioritet: haster, kan vente, kræver attest, kræver fælles beslutning eller er afsluttet. Så bliver listen et arbejdsredskab og ikke bare et arkiv over opkald.

Det bør vente, til skifteretsattesten er klar

Større salg, fordeling, betaling fra afdødes konto, rydning og adgang til boets værdier bør som udgangspunkt vente, indtil skifteretten har udstedt skifteretsattesten.

Kontakt gerne relevante parter tidligt for at spørge, hvad de kræver. Men skeln mellem at indhente information og at handle på boets vegne.

Det gælder især bankboks, bil, bolig, værdipapirer, større indbo, opsigelse af vigtige forsikringer og betalinger fra afdødes konto. Hvis noget haster, så dokumentér hvorfor, hvem der var enige, og hvilket svar I fik fra bank, skifteret eller anden part.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem skal man kontakte først, når nogen dør?

Start med læge eller relevant personale, de nærmeste pårørende og den person, der hjælper med begravelse eller bisættelse.

Hvem får automatisk besked ved dødsfald?

Skifteretten og flere offentlige systemer får normalt besked via registreringen, men private aftaler, abonnementer, bolig, forsikring og pension kræver ofte aktiv kontakt.

Skal man kontakte skifteretten selv?

Skifteretten får normalt besked og kontakter kontaktpersonen fra anmodningen om begravelse eller ligbrænding. Familien kan dog kontakte den relevante byret, hvis der er spørgsmål eller usikkerhed.

Hvem er kontaktperson for dødsboet?

Det er typisk personen, der står som kontaktperson i anmodningen om begravelse eller ligbrænding. Rollen er praktisk og giver ikke automatisk ret til at bestemme alene.

Hvornår skal banken kontaktes?

Banken kan kontaktes tidligt for information, men adgang og dispositioner kræver normalt skifteretsattest og eventuelle fuldmagter.

Kan man få adgang til afdødes Digital Post?

Det kræver normalt dokumentation, for eksempel skifteretsattest og eventuelt skiftefuldmagt. Spørg udbyderen, hvilke dokumenter de kræver.

Hvem kontakter forsikringsselskaber og pensionsselskaber?

Familien eller boets kontaktperson bør kontakte selskaberne og spørge om dokumentkrav, begunstigede og om udbetaling går til boet eller uden om boet.

Hvem betaler begravelsen?

Det afhænger af boets økonomi og bankens praksis. Gem faktura og kvittering, uanset om boet, banken eller en pårørende betaler som udlæg.

Hvad gør man, hvis dødsfaldet sker i udlandet?

Kontakt lokale myndigheder, dansk ambassade eller konsulat, rejseforsikring og relevante danske parter. Saml dokumenter og spørg banken og myndighederne, hvad der kræves for dansk registrering og bobehandling.

Hvad må man ikke gøre før skifteretsattesten?

Vær varsom med at sælge, fordele, rydde større værdier eller betale fra afdødes konto, før boet er udleveret og rådigheden er klar.