Dødsbo: Hvad gør jeg? Guide til skifte

Kort fortalt

• Skifteretten bliver involveret i alle dødsboer og afgør, hvilken skifteform boet kan behandles efter.
• Skifteretsattesten er beviset for, hvem der må handle på boets vegne over for bank, bolig, forsikring og myndigheder.
• Et privat skifte kræver styr på proklama, åbningsstatus, boopgørelse, aktiver, gæld, frister, skat, afgifter og arvingernes enighed.

Kort svar: sådan kommer du i gang med dødsboet

Start med at sikre bolig og vigtige papirer, samle oplysninger om arvinger og økonomi og vælge en kontaktperson til dødsboet. Vent med salg, fordeling og større betalinger, til skifteretten har afklaret, hvem der må handle.

Skifteretten tager stilling til, hvordan boet skal behandles. Skifteformen afhænger blandt andet af boets økonomi, arvingerne, eventuelt testamente, ægtefælleforhold og om boet kan behandles forsvarligt.

Når boet er udleveret, viser skifteretsattesten, hvem der må handle over for bank, bolig, forsikring og andre parter. Derefter skal boets værdier og gæld opgøres, relevante frister overholdes, og regnskabet afsluttes, før arven til sidst fordeles.

Det første du bør gøre, før boet er udleveret

Før boet er udleveret, bør familien først og fremmest samle oplysninger og sikre akutte praktiske forhold. Det betyder ikke, at alt i hjemmet skal røres. Det betyder, at bolig, nøgler, post, medicin, kæledyr og vigtige papirer ikke må forsvinde.

Vent med at flytte, sælge, fordele eller betale almindelige boopgaver, indtil skifteretten har afgjort behandlingen og skifteretsattesten er klar. Nødvendige handlinger bør dokumenteres med billeder, kvitteringer og korte noter.

Kontaktpersonen bør forberede samtalen med skifteretten: arvinger, CPR- eller kontaktoplysninger, testamente, ægtepagt, bank, gæld, begravelsesudgifter, bolig, værdipapirer, bil, større værdier og oplysninger om ægtefælle eller tidligere ægtefælle.

Før skifteretsattesten: hvad må du gøre?

Den sværeste fase for mange familier er perioden mellem dødsfaldet og skifteretsattesten. Der kan være mange praktiske opgaver, men juridisk er boet endnu ikke udleveret. Derfor bør større dispositioner vente, også selv om familien er enige.

Det er normalt fornuftigt at sikre boligen, tømme køleskab for madvarer, sørge for dyr, lukke vinduer, finde vigtige papirer og holde øje med akut post. Det er noget andet end at fordele smykker, sælge møbler, opsige alle aftaler eller betale afdødes gæld uden overblik.

Skriv ned, hvad der bliver gjort før skifteretsattesten: dato, person, handling og hvorfor det var nødvendigt. Hvis en pårørende lægger ud for en akut udgift, bør kvitteringen gemmes. Den dokumentation kan senere afgøre, om udgiften kan refunderes af boet.

Hvis der er tvivl, så vælg den mindst irreversible løsning. Det er bedre at sikre og dokumentere end at rydde og fordele. En beslutning, der kan vente to uger, bør ofte vente til skifteretten har afklaret rådigheden.

Den typiske rækkefølge fra dødsfald til afslutning

Forløbet starter med de første praktiske opgaver efter dødsfaldet: læge, dødsattest, begravelse eller bisættelse og en kontaktperson. Skifteretten får besked og kontakter normalt den person, der står som kontaktperson på anmodningen om begravelse eller bisættelse.

Derefter afklarer skifteretten sammen med kontaktpersonen og arvingerne, hvilken skifteform der passer. Det kan blandt andet være privat skifte, forenklet privat skifte, boudlæg, uskiftet bo, ægtefælleudlæg eller bobestyrerbehandling.

Når boet er udleveret, begynder den egentlige bobehandling: bankkonti, aktiver, gæld, bolig, bil, dokumenter, skatteforhold, proklama, åbningsstatus, boopgørelse og til sidst betaling af eventuel boafgift og fordeling af arv.

Sådan foregår forløbet trin for trin

Første trin er registrering af dødsfaldet og de første praktiske opgaver. Andet trin er skifterettens kontakt og valg af skifteform. Tredje trin er udlevering af boet og skifteretsattest.

Fjerde trin er økonomisk overblik: aktiver, gæld, bolig, bil, bank, forsikringer, pensioner, værdipapirer og løbende udgifter. Femte trin er proklama og afklaring af kreditorer.

Sjette trin er åbningsstatus, hvis boet behandles privat. Syvende trin er salg, overtagelse, betalinger, skat, afgifter og boopgørelse. Sidste trin er fordeling af arv og afslutning af boets praktiske forhold.

Vælg skifteform med åbne øjne

Skifteformen er ikke bare en juridisk label. Den afgør, hvem der må handle, hvem der hæfter, hvilke frister der gælder, og hvor meget familien selv skal gøre. Et lille bo uden større værdier kan måske afsluttes enkelt, mens et bo med bolig, virksomhed, gæld eller uenige arvinger kræver mere styring.

Privat skifte kan være effektivt, hvis arvingerne er enige, boet forventes solvent, og mindst én arving kan påtage sig ansvaret. Uskiftet bo kan være relevant for en efterlevende ægtefælle, men særbørn og fremtidige dispositioner skal tænkes grundigt igennem.

Bobestyrerbehandling kan være nødvendig, hvis arvingerne ikke kan samarbejde, hvis der er usikker gæld, eller hvis skifteretten vurderer, at privat behandling ikke er forsvarlig. Det kan koste mere, men kan også skabe ro i vanskelige boer.

De vigtigste skifteformer

Privat skifte betyder, at arvingerne selv behandler boet, hvis betingelserne er opfyldt. Forenklet privat skifte kan bruges i nogle mere enkle situationer. Bobestyrerskifte betyder, at en bobestyrer står for behandlingen.

Boudlæg bruges ved små boer. I 2026 er beløbsgrænsen 55.000 kr. Ægtefælleudlæg kan være relevant, når efterlevende ægtefælle overtager boet inden for reglerne; i 2026 er grænsen for suppleringsarv 950.000 kr.

Uskiftet bo kan være relevant for en efterlevende ægtefælle, men kræver særligt overblik over fællesbørn, særbørn, særeje, gæld og formueoversigt. Beløbsgrænser reguleres, så aktuelle tal bør altid kontrolleres i konkrete sager.

Sådan vælger I mellem skifteformerne

Start med tre spørgsmål: Hvem er arvinger, er boet sandsynligvis solvent, og kan arvingerne samarbejde? Hvis svaret på et af spørgsmålene er usikkert, bør valget ikke træffes ud fra pris alene.

Boudlæg handler typisk om meget små boer. Ægtefælleudlæg handler om, at den efterlevende ægtefælle kan overtage inden for beløbsgrænsen. Uskiftet bo handler om at udskyde skiftet med børnene. Privat skifte handler om, at arvingerne selv overtager ansvaret for at afslutte boet. Bobestyrerbehandling handler om, at en professionel står for bobehandlingen, når det er nødvendigt eller mest forsvarligt.

Et bo med fast ejendom, virksomhed, store værdipapirer, ukendt gæld eller arvinger i konflikt er ikke automatisk uegnet til privat skifte, men det kræver mere styring. Et bo uden bolig og uden gæld kan stadig blive svært, hvis arvingerne ikke kan blive enige om beslutninger og bilag.

Vælg derfor skifteform ud fra risiko og arbejdsbyrde, ikke kun ud fra hvad der lyder enklest. Spørg: Hvem kan skrive under, hvem kan betale, hvem kan dokumentere, hvem kan holde frister, og hvem kan forklare beslutningerne til de øvrige arvinger?

Skifteformerne med typiske eksempler

Et boudlæg kan være relevant, hvis boet er meget lille, og der ikke er værdier til almindelig bobehandling. Det er ofte en praktisk afslutning, ikke en almindelig arvefordeling.

Ægtefælleudlæg kan være relevant, hvis den efterlevende ægtefælle kan overtage boet inden for grænsen for suppleringsarv. Det kan give en enklere afslutning end privat skifte, men kræver stadig overblik over både aktiver og gæld.

Uskiftet bo passer kun til efterlevende ægtefæller og er ofte mest ligetil med fællesbørn og overskuelig gæld. Hvis der er særbørn, særeje, stor gæld eller usikker økonomi, bør valget undersøges grundigt.

Privat skifte passer bedst, når arvingerne er enige, boet er solvent, og familien kan håndtere dokumenter og frister. Bobestyrerbehandling passer bedre, hvis boet er komplekst, arvingerne er uenige, eller skifteretten vurderer, at privat skifte ikke er forsvarligt.

Boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo kort fortalt

Boudlæg bruges ved meget små boer, hvor der efter rimelige begravelsesudgifter og andre forhold ikke er værdier nok til almindelig bobehandling. I 2026 er beløbsgrænsen 55.000 kr. Det er ikke en almindelig arvefordeling, men en enkel afslutning af et lille bo.

Ægtefælleudlæg kan være relevant, når en efterlevende ægtefælle kan overtage boet inden for beløbsgrænsen. I 2026 er grænsen for ægtefælleudlæg og suppleringsarv 950.000 kr. Det kan være enklere end privat skifte, men kræver stadig overblik over formue, gæld og ægtefællens egne værdier.

Uskiftet bo er noget andet. Her udskydes skiftet med børnene, mens længstlevende ægtefælle fortsætter med boet. Det kan give ro, men det kan også give større ansvar for gæld, formueoversigt, særbørn og fremtidige valg.

De vigtigste dokumenter i skifteforløbet

I begyndelsen handler dokumenterne ofte om afdødes familieforhold og økonomi: arvinger, CPR-oplysninger, testamente, ægtepagt, bankindeståender, kontanter, gæld, begravelsesudgifter, bolig og større værdier.

Ved privat skifte kommer der typisk dokumenter som anmodning om privat skifte, skiftefuldmagter, solvenserklæring og skifteretsattest. Senere skal arvingerne arbejde med åbningsstatus og boopgørelse, hvor aktiver, passiver, indtægter, udgifter og fordeling samles.

Et godt dokumentoverblik fra starten gør resten lettere. Gem ikke kun blanketterne, men også bilagene bag: kontoudtog, vurderinger, regninger, kvitteringer, salgsbilag, gældsoplysninger og aftaler mellem arvingerne.

Privat skifte: ansvar, dokumenter og frister

I privat skifte har arvingerne ansvaret for bobehandlingen. De kan godt bruge rådgiver, men det er stadig arvingerne, der skal sikre, at dokumenter, frister og boopgørelse bliver håndteret.

De centrale dokumenter er anmodning om privat skifte, skiftefuldmagter, solvenserklæring, skifteretsattest, åbningsstatus og boopgørelse. Derudover kommer bilag for bank, gæld, bolig, bil, skat, forsikringer og betalinger.

Privat skifte er ikke risikofrit. Ukendt gæld, uenighed, mindreårige arvinger, værgemål, udenlandske forhold, fast ejendom, virksomhed og skattekompleksitet kan gøre en anden skifteform eller rådgivning nødvendig.

Hvis boet kan være insolvent

Et dødsbo er ikke egnet til almindeligt privat skifte, hvis gælden overstiger værdierne, eller hvis arvingerne ikke med rimelighed kan stå inde for solvensen. Det er derfor vigtigt at stoppe op, hvis der er rykkere, ubetalte lån, usikre skattekrav, gæld til det offentlige eller værdier, der ikke kan sælges til det forventede beløb.

Betal ikke gammel gæld i vilkårlig rækkefølge, hvis boet måske er insolvent. Nogle betalinger kan stille enkelte kreditorer bedre end andre, og arvingerne kan risikere at skabe problemer for boets behandling. Akutte udgifter bør stadig dokumenteres, men gældsoverblikket skal afklares, før der handles bredt.

Tegnene på risiko er ofte praktiske: banken er usikker, boligen har høj gæld, der mangler kontanter til begravelsen, der findes kviklån eller forbrugsgæld, eller afdødes papirer er uoverskuelige. I de situationer bør kontaktpersonen fortælle skifteretten om usikkerheden tidligt.

Hvis boet alligevel kan behandles privat, bliver solvenserklæringen et vigtigt dokument. Den bør ikke underskrives som en formalitet, men først når arvingerne faktisk har undersøgt værdier, gæld og større usikkerheder.

Digital Post, NemKonto og fuldmagter

Dødsfaldet påvirker mange digitale og praktiske adgange. Fuldmagter, som afdøde havde givet i levende live, ophører normalt ved dødsfaldet. Det betyder, at en pårørende ikke bare kan fortsætte med at bruge tidligere adgang til bank, Digital Post eller selvbetjeningsløsninger.

Bankkonti bliver typisk spærret, når banken får besked om dødsfaldet. Det kan føles upraktisk, men det beskytter boet, indtil skifteretsattesten viser, hvem der må handle. Lav derfor en liste over regninger og betalinger i stedet for at forsøge at løse alt fra afdødes konto.

NemKonto bør håndteres med omtanke. Der kan komme udbetalinger, tilbagebetalinger eller reguleringer efter dødsfaldet, og for hurtige ændringer kan gøre det sværere at følge pengestrømmen. Notér derfor, hvilke myndigheder, banker og selskaber der kontaktes, og hvilke svar de giver.

Når én arving skal stå for meget af arbejdet, bør skiftefuldmagter bruges tydeligt. Fuldmagten bør passe til den rolle, personen faktisk har: at indhente oplysninger, kontakte parter, underskrive dokumenter eller gennemføre bestemte handlinger på vegne af arvingerne.

Proklama og ukendt gæld

I privat skifte er proklama en vigtig del af gældsafklaringen. Kreditorer får en frist til at anmelde krav mod boet. Det beskytter arvingerne mod, at ukendte krav dukker op sent, men det betyder ikke, at alle typer gæld automatisk forsvinder uden videre.

Proklamafristen er typisk 8 uger. I nogle dødsboer håndteres krav gennem Skifteportalen. Arvingerne bør registrere alle krav, gemme dokumentation og ikke fordele arv, før gæld og væsentlige udgifter er afklaret.

Skat, pant og sikrede krav kan kræve særlig opmærksomhed. Skriv derfor ikke proklama som en magisk sletning af al gæld; brug det som et vigtigt trin i et større overblik.

Skifteportalen og MinSkifteSag

For dødsboer hvor dødsfaldet er sket den 15. november 2022 eller senere, bruges Skifteportalen i mange dele af processen. Her kan krav, tilgodehavender, aktiver, effekter og forespørgsler blive håndteret digitalt.

Når boet er udleveret, får kontaktpersonen eller bobestyreren adgang til sagen. Adgangen betyder dog ikke, at alt automatisk er komplet. Bankoplysninger, boligværdier, lån, forsikringer, bil og bilag kan stadig skulle indhentes særskilt.

Brug derfor Skifteportalen som et vigtigt arbejdssted, men ikke som hele overblikket. Boets regnskab skal stadig hænge sammen med de dokumenter og værdier, arvingerne samler uden for portalen.

Fast ejendom, bil, indbo og bankkonti

Fast ejendom kan gøre skiftet længere og mere krævende. Der skal være styr på lån, forsikring, ejendomsværdi, mægler, tinglysning, drift, tømning, salg eller overtagelse. Hvis boligen ikke kan sælges hurtigt, skal frister og løbende udgifter planlægges tidligt.

Bil, trailer, båd, værdipapirer og dyrere indbo bør også behandles som aktiver med dokumenteret værdi. Hvis en arving overtager noget, bør værdien være synlig for de andre arvinger og indgå korrekt i regnskabet.

Bankkonti og fælleskonti kan være spærret, indtil skifteretsattesten er klar. Derfor bør arvingerne først lave en betalings- og bilagsliste, før de beslutter, hvad der skal betales, opsiges eller afvente.

En praktisk regel er at give hvert større aktiv en status: fundet, værdi mangler, afventer attest, skal vurderes, skal sælges, ønskes overtaget eller er afsluttet med bilag. Det gør boopgørelsen langt lettere senere.

Åbningsstatus og boopgørelse

Åbningsstatus er et økonomisk øjebliksbillede pr. dødsdagen. Den skal vise, hvad boet havde af aktiver og passiver, da personen døde. Det er derfor en fejl at vente med at samle kontoudtog, lån, ejendomsvurderinger og forsikringsoplysninger til langt senere.

Boopgørelsen er den endelige opgørelse. Ved privat skifte skal bobehandlingen som udgangspunkt afsluttes, og boopgørelsen sendes rettidigt til skifteretten. Den skal vise, hvad der er solgt, betalt, modtaget og fordelt, og den skal hænge sammen med bilagene.

Forskellen er enkel: åbningsstatus viser udgangspunktet, mens boopgørelsen viser resultatet. Begge bliver bedre, hvis dokumenter og beslutninger samles løbende.

Hvem hæfter for arbejdet i privat skifte?

Ved privat skifte er ansvaret fælles på en måde, mange undervurderer. Arvingerne overtager ikke bare retten til at afslutte boet; de overtager også pligten til at gøre det korrekt. Derfor bør alle arvinger kunne se de væsentlige beslutninger, også hvis én person står for kontakten i praksis.

Hæftelse handler især om gæld, udlæg og forkerte dispositioner. Hvis arvingerne fordeler arv for tidligt, og der senere dukker krav, skat eller udgifter op, kan pengene skulle tilbageføres eller dækkes. Hvis en arving lægger ud, bør det ikke bare huskes mundtligt, men registreres med kvittering og formål.

Gør derfor boet transparent fra starten. Brug en fælles beslutningslog, en bilagsliste og en oversigt over hvem der har kontaktet hvilke parter. Det forebygger både fejl og mistillid, fordi arvingerne kan se, at boet behandles som et fælles ansvar.

Fristerne der styrer skiftet

Ved privat skifte er proklamaets 8 uger ofte første store ventepunkt. Kreditorer skal have mulighed for at anmelde krav, og arvingerne bør ikke behandle kontante beløb som endelig arv, før væsentlig gæld er afklaret.

Åbningsstatus skal som udgangspunkt indsendes senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog med mindst 2 måneder efter skifteretsattesten, hvis boet udleveres sent. Boopgørelsens opgørelsesdag skal normalt ligge senest 1 år efter dødsdagen.

Boopgørelsen skal normalt indsendes senest 15 måneder efter dødsfaldet. Hvis der er bolig, skat, værdipapirer eller uenighed, bør arbejdet planlægges baglæns fra den frist, så boet ikke løber tør for tid.

Skat, boafgift og retsafgift

Et skiftet dødsbo er i 2026 som udgangspunkt skattefrit, hvis både aktiver og nettoformue ikke overstiger 3.563.100 kr. på skæringsdagen. Hvis grænsen overskrides, kan dødsboskat blive relevant.

Boafgift er afgift af arv. I 2026 er bundfradraget 392.300 kr., og hvis afdøde sad i uskiftet bo, kan der i visse situationer være dobbelt bundfradrag. Ægtefælle eller registreret partner betaler normalt ikke boafgift.

Retsafgift er betaling til skifteretten. Den afhænger af skifteform og boets størrelse. Hold derfor skat, boafgift og retsafgift adskilt i budgettet.

Hvornår bør du få hjælp?

Få hjælp, hvis boet har ukendt gæld, fast ejendom, virksomhed, større værdipapirer, udenlandske aktiver, uenige arvinger, mindreårige arvinger, værgemål, uklart testamente eller komplekse skatteforhold.

Hjælp kan være advokat, revisor, bank, mægler eller bobestyrer afhængigt af problemet. Det vigtigste er at få hjælp, før boet er låst fast i forkerte beslutninger.

En digital tjekliste og dokumentstyring gør det lettere at se, hvad der stadig er uklart, og hvilke spørgsmål der skal videre til rådgiver.

Typiske fejl i skifteforløbet

En typisk fejl er at fordele værdier, før gæld, skat, proklama og skifteform er afklaret. Det kan skabe ansvar og uenighed, selv hvis alle først var enige.

En anden fejl er at blande boets økonomi og privat økonomi sammen. Hvis en pårørende lægger ud, skal udlægget dokumenteres med kvittering, dato, beløb og formål. Hvis boet betaler, skal betalingen kunne forklares i regnskabet.

En tredje fejl er at undervurdere fast ejendom. Bolig kan kræve vurdering, salgstid, lån, forsikring, tinglysning og løbende udgifter, og de forhold kan påvirke både frister og fordeling.

Endelig overser mange, at kontaktpersonen ikke bestemmer mere end de andre arvinger. Kontaktpersonen samler dialogen, men beslutninger bør deles og dokumenteres, især hvis flere arvinger har ret til boet.

Hvor Dødnemt passer ind

Dødnemt understøtter privat skifte, forenklet privat skifte, boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo med forløb, der er tilpasset den valgte skifteform. Bobestyrerbehandling er ikke et gør-det-selv-forløb i Dødnemt.

Platformen giver mest hjælp ved almindeligt privat skifte, fordi familien her kan samle hele forløbet fra ansøgninger og erklæringer til åbningsstatus, løbende bobehandling og boopgørelse. De øvrige understøttede skifteformer har kortere forløb, når deres juridiske proces kræver færre trin.

I stedet for at have dokumenter i én indbakke, opgaver i en anden og aftaler i beskedtråde kan arvingerne arbejde ud fra samme sag: hvem gør hvad, hvad mangler, hvilke dokumenter er fundet, og hvilke frister nærmer sig.

Det erstatter ikke juridisk rådgivning i komplekse sager, men det gør det lettere at opdage, hvornår boet stadig er overskueligt, og hvornår der bør hentes hjælp fra advokat, revisor, bank eller bobestyrer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor starter man med et dødsbo?

Start med de første praktiske opgaver og vent på eller kontakt skifteretten. Først når skifteformen og boets udlevering er på plads, kan arvingerne normalt handle bredt på boets vegne.

Hvordan lukker man et dødsbo trin for trin?

Først afklarer skifteretten skifteformen. Derefter udleveres boet, aktiver og gæld samles, kreditorer afklares, åbningsstatus og boopgørelse laves, og til sidst betales skat, afgifter og arv fordeles.

Hvilke skifteformer findes der?

De vigtigste er privat skifte, forenklet privat skifte, boudlæg, uskiftet bo, ægtefælleudlæg og bobestyrerskifte.

Hvad er forskellen på privat skifte og bobestyrer?

Ved privat skifte behandler arvingerne selv boet, hvis betingelserne er opfyldt. Ved bobestyrerbehandling står en bobestyrer for bobehandlingen, ofte fordi boet er kompliceret, insolvent eller arvingerne ikke kan samarbejde.

Hvornår kan et dødsbo behandles som boudlæg?

Boudlæg kan være relevant ved meget små boer. I 2026 er beløbsgrænsen 55.000 kr. efter rimelige begravelsesudgifter og andre relevante forhold.

Kan man selv skifte dødsbo?

Ja, hvis betingelserne for privat skifte er opfyldt, og arvingerne kan samarbejde. Komplekse boer kan kræve advokat, revisor eller bobestyrer.

Hvad er Skifteportalen?

Skifteportalen bruges til digital håndtering af mange oplysninger i dødsboer, blandt andet krav og forespørgsler. Den erstatter ikke behovet for at samle bank-, bolig-, gælds- og skattebilag.

Hvad er forskellen på åbningsstatus og boopgørelse?

Åbningsstatus er et foreløbigt økonomisk overblik pr. dødsdagen. Boopgørelsen er den endelige opgørelse over boets aktiver, gæld, indtægter, udgifter og fordeling.

Hvornår skal boopgørelsen sendes ind?

Ved privat skifte skal boopgørelsen normalt indsendes senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Må arvingerne sælge ting før skifteretsattesten?

Som udgangspunkt bør arvingerne vente med salg og fordeling, indtil skifteretten har afklaret boet og skifteretsattesten viser, hvem der må råde over boet.