Hvad gør man de første 14 dage efter et dødsfald?

Kort fortalt

• Start med læge, dødsattest, de nærmeste og en praktisk kontaktperson.
• Begravelse eller bisættelse skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet, og dødsdagen tæller med.
• Vent med større rydning, salg, betalinger og fordeling, indtil skifteretten har afklaret boet.
• De første 14 dage handler om registrering, begravelse, kontaktperson, sikring og dokumenter - ikke om at afslutte hele boet.

Det vigtigste de første 14 dage

Hvis du kun gør tre ting i begyndelsen, så gør disse: sørg for læge og dødsattest, aftal hvem der er praktisk kontaktperson, og få styr på begravelse eller bisættelse. Resten kan ofte samles roligere, når den første akutte fase er overstået.

Det er normalt ikke at kende arvinger, testamente, bankforhold og skifteform endnu. Skifteretten kommer senere ind i forløbet og afgør, hvordan boet skal behandles. Indtil da er målet at samle oplysninger og undgå at handle for hurtigt.

Lav en enkel liste fra dag ét: hvem er kontaktet, hvad er aftalt, hvilke udgifter er bestilt, hvor ligger dokumenter, og hvilke spørgsmål skal tages med til skifteretten.

Tænk på perioden som tre spor: det menneskelige, det praktiske og det juridiske. Familien skal have ro omkring afsked, boligen skal sikres, og dokumenter skal samles, men de juridiske beslutninger om rådighed, arv og fordeling kommer først senere.

De første timer: læge, dødsattest og ro omkring situationen

Sker dødsfaldet hjemme, skal en læge konstatere dødsfaldet og foretage ligsyn. Ved uventet eller akut dødsfald kan lægevagt eller 112 være relevant. Sker dødsfaldet på hospital, hospice eller plejehjem, hjælper personalet normalt med den første praktiske håndtering.

Lægen udfylder dødsattesten. Den lægelige indberetning sætter den offentlige registrering i gang, men familien skal stadig selv tage stilling til begravelse eller bisættelse og mange praktiske kontakter.

Giv besked til de nærmeste i et tempo, der er til at være i. Hvis afdøde boede alene, bør nogen også sikre bolig, nøgler, post, medicin, køleskab, eventuelle hjælpemidler og kæledyr.

Ved et uventet dødsfald kan politiet blive involveret. Det betyder ikke nødvendigvis, at familien har gjort noget forkert. Det betyder, at myndighederne skal sikre korrekt registrering og afklaring af omstændighederne.

Hvis dødsfaldet sker på hospital, plejehjem eller hospice, så spørg personalet, hvilke papirer familien får, hvad der allerede er registreret, og hvilke personlige ejendele, hjælpemidler eller nøgler der skal afhentes.

Dag 1-2: kontaktperson og begravelse eller bisættelse

I anmodningen om begravelse eller ligbrænding vælges der en kontaktperson. Det er den person, skifteretten typisk kontakter senere. Kontaktpersonen bliver ikke automatisk den, der bestemmer over boet, men rollen er vigtig, fordi breve, spørgsmål og første overblik ofte samles her.

Familien skal tage stilling til begravelse eller bisættelse, ceremoni, sted, tidspunkt og eventuelle ønsker fra afdøde. Mange bruger en bedemand til at håndtere anmodning, aftaler og praktiske valg, men det er ikke et krav.

Den, der bestiller begravelse, bør være opmærksom på økonomien. Udgiften betales ofte af boet, hvis boet kan betale, men bestilleren kan hæfte over for leverandøren. Gem tilbud, ordrebekræftelse og kvitteringer fra start.

Pårørende eller bedemand sender anmodningen om begravelse eller ligbrænding, normalt senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Lægens dødsattest er noget andet end familiens anmodning. De to ting blandes ofte sammen, men de har forskellige roller i forløbet.

Fristen på 8 dage

Begravelse eller bisættelse skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet, og dødsdagen regnes med. Det er en af de få helt tidlige frister, som pårørende skal være opmærksomme på.

I nogle situationer kan fristen forlænges lokalt fra 8 til 14 dage, hvis betingelserne er opfyldt. Hvis begravelsen først kan ske senere end 14 dage efter dødsfaldet, skal der normalt en særskilt vurdering til.

Det betyder ikke, at hele dødsboet skal være afklaret på 8 eller 14 dage. Skifteform, bank, arv, boopgørelse og skatteforhold kommer senere. Den tidlige frist handler om selve begravelsen eller bisættelsen.

Skriv derfor ikke bare 'inden 14 dage' i familiens plan. Skriv den konkrete 8-dagesfrist, og notér hvem der undersøger forlængelse, hvis ceremoni, familieforhold, udland eller andre praktiske forhold gør det nødvendigt.

Dødsattest, anmodning og skifteretsattest er tre forskellige ting

Mange bliver usikre, fordi flere dokumenter lyder ens. Dødsattesten laves af lægen og dokumenterer dødsfaldet. Den lægelige indberetning er ikke familiens anmodning om begravelse eller ligbrænding.

Anmodningen om begravelse eller ligbrænding er den praktiske besked fra de pårørende eller bedemanden til begravelsesmyndigheden. Her angives blandt andet kontaktperson, afdødes oplysninger og om der ønskes begravelse eller bisættelse.

Skifteretsattesten kommer først senere, når skifteretten har afklaret, hvordan boet skal behandles. Den viser, hvem der må råde over dødsboet. Det er derfor helt normalt, at familien kan stå med begravelse og bolig-sikring længe før den juridiske rådighed over boet er klar.

Skriv dokumenterne på hver sin linje i jeres plan: dødsattest, anmodning, skifteretskontakt, skifteretsattest. Så bliver det tydeligere, hvad der allerede er sket, og hvad I stadig venter på.

Hvem får besked automatisk, og hvem skal I selv kontakte?

Når dødsfaldet registreres, får en række offentlige systemer besked. Skifteretten får normalt besked og kontakter senere den person, der står som kontaktperson i anmodningen om begravelse eller ligbrænding. Banken får også normalt besked og kan spærre konti og kort.

Det betyder ikke, at alle praktiske parter selv ringer. Familie, nære venner, arbejdsgiver, plejehjem, hjemmepleje, udlejer, forsikringsselskaber, pension, abonnementer, foreninger, skole eller institution skal ofte kontaktes af familien, hvis det er relevant.

Lav to kontaktlister. Den ene er 'sker automatisk eller afventer skifteretten'. Den anden er 'familien kontakter selv'. Det mindsker risikoen for både dobbeltarbejde og blinde vinkler.

Hvis I er i tvivl, så skriv parten på listen og tilføj status: 'afventer', 'kontaktet', 'skal kontaktes efter skifteretsattest' eller 'ikke relevant'. Det er mere værdifuldt end at forsøge at huske det hele.

Dag 3-7: familie, bolig, post og de første udgifter

Når de nærmeste aftaler er på plads, bør I skabe et praktisk overblik over bolig, post, regninger, abonnementer, forsikring, kæledyr, hjælpemidler og nøgler. Skriv ned, hvem der gør hvad.

Undgå at blande private udgifter og boets udgifter uden dokumentation. Hvis nogen lægger ud for blomster, transport, mad, låsesmed, rengøring eller andre nødvendige ting, bør kvitteringer gemmes samme sted.

Hvis afdøde havde bolig, bil eller værdifuldt indbo, bør I først og fremmest sikre tingene. Det er noget andet end at rydde, sælge eller fordele dem.

Tag gerne billeder af rum, værdigenstande og dokumentmapper, før noget flyttes. Det beskytter både boet og relationen mellem arvinger, fordi alle senere kan se, hvad der var der, og hvad der blev gjort.

Hvad sker automatisk i den første periode?

Når dødsfaldet registreres, får flere offentlige systemer besked. Skifteretten får normalt besked og kontakter senere kontaktpersonen fra anmodningen om begravelse eller ligbrænding.

Banken får også normalt besked, og afdødes konti, hævekort, netbank og fuldmagter kan blive spærret. Det kan også påvirke fælleskonti, hvis efterlevende bruger samme konto til løn, pension eller faste udgifter.

Digital Post og tidligere fuldmagter kan også blive spærret eller ophøre. Derfor bør familien ikke planlægge ud fra, at den gamle adgang fortsætter som før.

Hvad du bør vente med

Vent som udgangspunkt med større rydning, salg, fordeling af indbo, brug af afdødes konti og betaling af almindelige regninger, indtil skifteretten har behandlet boet. Skifteretsattesten viser senere, hvem der må handle på boets vegne.

Bankkonti bliver ofte spærret, når banken får besked om dødsfaldet. Det kan også påvirke fælleskonti og Betalingsservice. Derfor bør I ikke planlægge ud fra, at afdødes konto bare kan bruges til de næste betalinger.

Akutte forhold kan stadig kræve handling. Madvarer, medicin, kæledyr, vand, varme, nøgler og sikring af bolig skal håndteres fornuftigt. Notér hvad I gør og hvorfor.

Det er også for tidligt at fordele arven. Selv hvis familien er enige, mangler der ofte viden om gæld, skifteform, testamente, skat, boafgift og udgifter. En tidlig fordeling kan blive svær at rette op på senere.

Gør nu, vent med resten

Gør nu: sikre bolig, nøgler, madvarer, medicin, kæledyr, hjælpemidler, vigtige papirer og den første kontaktliste. Gem kvitteringer, tag billeder, og skriv korte noter om alt, der flyttes eller betales.

Vent: større rydning, salg af indbo, fordeling af værdigenstande, betaling af almindelige regninger fra afdødes konto, opsigelse af større aftaler og beslutninger om arv. Det bør som udgangspunkt vente, til skifteretten har afklaret boet.

Hvis noget ikke kan vente, så gør handlingen så lille og dokumenteret som muligt. Fjern letfordærvelig mad, men fordel ikke køkkenudstyr. Flyt bilen til sikker parkering, men sælg den ikke. Kontakt forsikringen, men opsig ikke dækning uden at forstå konsekvensen.

Den tommelfingerregel gør de første 14 dage mere overskuelige: beskyt boets værdier, men lad være med at ændre boet mere end nødvendigt.

Dag 8-14: saml dokumenter til skifteretten

I anden uge er det nyttigt at samle de oplysninger, skifteretten og familien senere får brug for: arvinger, kontaktoplysninger, eventuelt testamente, ægtepagt, bank, kendt gæld, bolig, bil, forsikringer, pensioner og begravelsesudgifter.

Du behøver ikke have perfekte tal endnu. Et foreløbigt overblik er bedre end tavshed. Skriv for eksempel 'muligt testamente', 'ukendt lån', 'bank afventer skifteretsattest' eller 'mangler kontoudtog'.

Skifteretten får normalt automatisk besked og kontakter kontaktpersonen fra anmodningen om begravelse eller ligbrænding. Kontakten sker ofte skriftligt eller via Digital Post og kan komme inden for cirka en måned.

Forbered spørgsmål til skifteretten: Hvilke arvinger kender vi? Findes der testamente? Er der ægtefælle, særbørn eller samlever? Hvad ved vi om aktiver og gæld? Er der bolig eller bil? Er der uenighed? Jo tydeligere spørgsmål, jo mere brugbart bliver mødet.

Økonomi i starten: bank, regninger og begravelseshjælp

De første økonomiske spørgsmål handler ofte om bankkonti, regninger og begravelse. Afdødes konto kan være spærret, og arvinger bør være forsigtige med at betale boets regninger privat uden at gemme dokumentation.

Der kan søges offentlig begravelseshjælp. I 2026 kan voksne højst få 13.550 kr., og personer under 18 år kan højst få 11.300 kr. Hjælpen afhænger af formueforhold, og beløbet nedsættes eller bortfalder ved bestemte formuegrænser.

Hvis afdøde efterlader et meget lille bo, kan boudlæg blive relevant. I 2026 er boudlægsgrænsen 55.000 kr. efter relevante fradrag. Skifteretten vurderer skifteformen konkret.

Efterlevende ægtefælle eller samlever bør også undersøge egne løbende betalinger, boligstøtte, pension og forsikringer. Det er ikke alt, der kræver handling samme dag, men det bør ind i kontaktlisten, så intet forsvinder.

Begravelseshjælp og efterlevelseshjælp i 2026

Begravelseshjælp kan dække en del af udgiften, men den dækker ikke nødvendigvis hele begravelsen. I 2026 er maksimum 13.550 kr. for voksne og 11.300 kr. for personer under 18 år. For personer født før 1. april 1957 gælder der et mindstebeløb på 1.050 kr. uanset formue.

For voksne afhænger hjælpen blandt andet af formue. Uden ægtefælle eller børn under 18 år nedsættes hjælpen i 2026, hvis formuen er over 22.700 kr., og den bortfalder ved formue over 36.200 kr. Med ægtefælle eller børn under 18 år nedsættes hjælpen over 45.250 kr. og bortfalder over 58.800 kr.

Efterlevende ægtefælle eller samlever kan også undersøge efterlevelseshjælp. I 2026 kan hjælpen være op til 17.431 kr., og ansøgning skal normalt ske senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Skriv derfor begravelseshjælp, efterlevelseshjælp, pension og forsikring ind i uge-2-listen. Det behøver ikke være løst på dag 3, men det må heller ikke forsvinde bag begravelsesaftaler og skifteretsbreve.

Hvis familien er uenig om begravelse eller gravsted

Uenighed kan opstå hurtigt, især hvis afdøde ikke har skrevet ønsker ned. Det kan handle om begravelse eller bisættelse, kirkegård, askespredning, ceremoni, musik, deltagere, udgifter eller hvem der skal stå som kontaktperson.

Prøv først at skille følelser og praktik ad. Hvad ved I om afdødes egne ønsker? Hvad kræver fristerne? Hvilke beslutninger skal tages nu, og hvilke kan vente til mindesamvær, gravsten eller boopgørelse?

Hvis der indsendes flere ønsker eller anmodninger, kan begravelsesmyndigheden skulle tage stilling. En afgørelse kan i visse situationer prøves videre. Derfor bør uenighed skrives konkret ned, ikke kun diskuteres i beskeder.

En kort fælles beslutningslog er ofte nok: dato, emne, beslutning, hvem var enig, hvem var uenig, og hvad bygger beslutningen på. Det er ikke bureaukrati for bureaukratiets skyld; det er en måde at beskytte relationerne på i en svær uge.

Særlige situationer i de første dage

Hvis dødsfaldet sker i udlandet, kan der være behov for kontakt til lokale myndigheder, forsikring, dansk repræsentation og bedemand med erfaring i hjemtransport. Skriv ned, hvem der har sagt hvad, fordi dokumenter og tilladelser kan være afgørende.

Hvis afdøde ønskede askespredning, donation eller at stille kroppen til rådighed for videnskab, bør familien finde dokumentation tidligt. Nogle ønsker kræver særlige tilladelser eller registreringer, og de kan ikke altid afklares efter ceremonien.

Hvis der ikke er nære pårørende, ingen MitID-adgang, ukendt bopæl, våben, jagttegn, kæledyr eller særlige hjælpemidler, bør kontaktpersonen få hjælp fra relevante myndigheder eller professionelle parter i stedet for at gætte.

Tjekliste dag for dag

Dag 0-1: læge, dødsattest, nærmeste pårørende, sikker bolig og første kontakt til bedemand eller ceremonisted, hvis familien ønsker hjælp. Skriv kontaktperson og første aftaler ned.

Dag 1-3: anmodning om begravelse eller ligbrænding, ceremoni, kvitteringer, nøgler, post, kæledyr, medicin, bolig og første kontaktliste. Undgå større økonomiske beslutninger.

Dag 4-14: saml dokumenter, arvinger, testamente, bank, forsikring, pension, bolig, bil, gæld og udgifter. Forbered skifteretten, men vent med salg, fordeling og større betalinger, til rådigheden er afklaret.

Brug de første 14 dage til at skabe arbejdsro

En god første fase gør resten af dødsboet lettere. Det betyder ikke, at alt er løst. Det betyder, at familien ved, hvem der samler dokumenter, hvor kvitteringer ligger, hvilke spørgsmål der er åbne, og hvad der skal vente.

Dødnemt kan bruges til at samle opgaver, dokumenter, frister og aftaler fra begyndelsen, så skifterettens kontakt, bankens dokumentkrav og familiens interne aftaler ikke forsvinder i beskeder og mails.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør man som det første, når nogen dør?

Sørg for læge og dødsattest, giv besked til de nærmeste, vælg en praktisk kontaktperson og få taget stilling til begravelse eller bisættelse.

Hvem anmelder et dødsfald?

Lægen står for den lægelige dødsattest og registrering. Pårørende eller bedemand sender anmodning om begravelse eller ligbrænding.

Hvor hurtigt skal begravelse eller bisættelse ske?

Som hovedregel senest 8 dage efter dødsfaldet, hvor dødsdagen tæller med. I nogle situationer kan fristen forlænges.

Hvad betyder 8-dages fristen?

Den handler om, hvornår begravelse eller bisættelse normalt skal ske. Den betyder ikke, at dødsboet skal være afklaret eller afsluttet efter 8 dage.

Kan begravelsen vente mere end 14 dage?

Det kræver normalt særskilt tilladelse eller afklaring. Hvis I ved, at ceremonien ikke kan nås inden for 14 dage, bør det undersøges tidligt.

Hvad er forskellen på dødsattest og skifteretsattest?

Dødsattesten dokumenterer dødsfaldet. Skifteretsattesten viser senere, hvem der må råde over dødsboet.

Skal man bruge en bedemand?

Nej, det er ikke et krav, men mange bruger bedemand til anmodning, ceremoni, transport og praktiske aftaler.

Hvornår kontakter skifteretten?

Skifteretten får normalt automatisk besked og kontakter den person, der står som kontaktperson i anmodningen om begravelse eller ligbrænding.

Må man rydde afdødes bolig med det samme?

Større rydning, salg og fordeling bør som udgangspunkt vente, til boet er udleveret, og skifteretsattesten viser, hvem der må handle.

Skal dødsboet være afsluttet efter 14 dage?

Nej. De første 14 dage handler om den akutte praktiske fase. Selve bobehandlingen, åbningsstatus, boopgørelse og arv tager normalt længere tid.

Hvad sker der med afdødes bankkonto i de første dage?

Banken får normalt besked og kan spærre konti, kort, netbank og fuldmagter. Det kan også påvirke fælleskonti, så efterlevende bør sikre egen konto.