Hvilke papirer skal bruges til et dødsbo?

Kort fortalt

• Skel mellem dokumenter om afdøde, dokumenter til skifteretten, dokumenter der giver adgang, og bilag til åbningsstatus og boopgørelse.
• Skiftefuldmagt, solvenserklæring og skifteretsattest bruges til forskellige ting og bør ikke blandes sammen.
• Åbningsstatus og boopgørelse bliver langt lettere, hvis bank, gæld, bolig, bil, forsikringer, kvitteringer og vurderinger samles løbende fra starten.

Hvilke papirer skal bruges til et dødsbo?

De vigtigste papirer afhænger af skifteformen. Et privat skifte kræver ikke nødvendigvis de samme bilag som et bobestyrerbo, uskiftet bo, ægtefælleudlæg eller boudlæg. Derfor bør første opgave være at skabe overblik, ikke at jagte alle tænkelige dokumenter på én gang.

Som udgangspunkt skal I bruge dokumenter, der viser hvem arvingerne er, om der findes testamente, hvad boet ejer, hvad boet skylder, hvem der må handle på boets vegne, og hvilke udgifter der er betalt undervejs.

De centrale dokumenter i mange private skifter er anmodning om privat skifte, eventuelle skiftefuldmagter, solvenserklæring, skifteretsattest, åbningsstatus, bilag til aktiver og gæld samt boopgørelse. Men listen skal altid tilpasses den konkrete sag.

Dødsattest, personattest og skifteretsattest

Dødsattesten laves af lægen og dokumenterer selve dødsfaldet. Den er ikke det dokument, arvingerne normalt bruger som adgangsbillet til bank, bolig, forsikring eller boets værdier.

Personattest kan i nogle sammenhænge dokumentere personlige oplysninger og erstatter den tidligere døds- og begravelsesattest. Den kan være relevant, hvis en myndighed eller part beder om dokumentation for dødsfaldet eller familieforhold.

Skifteretsattesten er det centrale dokument i bobehandlingen. Den viser, hvordan boet er udleveret, og hvem der må råde over boet. Det er typisk den, bank, forsikring, ejendomsmægler, Motorregistret og andre parter beder om.

Skriv derfor dokumenterne i hver sin mappe eller linje: lægelig dokumentation, personlige attester og boets rådighedsdokumenter. Så undgår familien at sende det forkerte dokument til banken eller vente på en attest, der ikke løser den konkrete opgave.

Start med at kende skifteformen

Skifteformen afgør, hvilke blanketter og bilag der bliver relevante. Hvis boet kan behandles som privat skifte, skal arvingerne selv stå for meget af arbejdet og samarbejde om at indhente dokumenter, opgøre værdier og afslutte boet.

Ved uskiftet bo, ægtefælleudlæg eller boudlæg er dokumentbehovet anderledes, fordi boet ikke behandles på samme måde som et privat skifte. Ved bobestyrerbehandling overtager bobestyreren en stor del af processen, men arvingerne skal stadig ofte hjælpe med oplysninger og bilag.

Det er derfor en god ide at oprette en foreløbig dokumentmappe allerede før skifteretten har afklaret skifteformen, men først markere dokumenterne som endelige, når I ved, hvilken behandling boet får.

Dokumenter efter skifteform

Ved privat skifte skal arvingerne typisk bruge anmodning, skiftefuldmagter, solvenserklæring, skifteretsattest, åbningsstatus og boopgørelse. Derudover skal alle bilag til aktiver, gæld, indtægter, udgifter og fordeling samles.

Ved boudlæg er dokumentbehovet ofte mindre, fordi boet er meget lille, men begravelsesudgifter, kendte værdier, gæld og relationen til afdøde skal stadig kunne forklares for skifteretten.

Ved uskiftet bo og ægtefælleudlæg er ægtefællens forhold centrale. Her kan ægtepagt, særeje, fællesbørn, særbørn, formueoversigt, gæld, pensioner og dokumenter om fælles økonomi få betydning.

Ved bobestyrerbo vil bobestyreren styre en stor del af dokumentprocessen, men arvingerne skal stadig kunne levere oplysninger om familieforhold, testamente, aktiver, gæld, bolig, bil, forsikringer, pension og mulige krav.

Papirer om afdøde, arvinger og familieforhold

Start med de dokumenter, der beskriver afdødes familie- og arveforhold. Det kan være oplysninger om ægtefælle, børn, særbørn, tidligere ægtefælle, afdøde børn, børnebørn, arveafkald, ægtepagt og eventuelle udenlandske arvinger.

Find også testamente, hvis der findes et. Notartestamenter er normalt registreret, mens vidnetestamenter kan ligge fysisk hos afdøde, i en mappe, bankboks, advokatarkiv eller hos en pårørende. Hvis der er tvivl om, hvor testamentet er, bør spørgsmålet rejses over for skifteretten.

Ved ægtefælle kan det være relevant at finde dokumenter om fælleseje, særeje, pensioner, fælles gæld og tidligere skifte. Disse forhold kan påvirke, hvad der faktisk hører til dødsboet, og hvad der tilhører den længstlevende ægtefælle.

Økonomiske oplysninger, I bør samle tidligt

Den økonomiske dokumentation bør samles fra første uge. Det gælder bankkonti, depoter, lån, kreditkort, realkredit, pantebreve, skat, forsikringer, pensioner, abonnementer, lejekontrakt, ejendomspapirer, bilpapirer og eventuelle virksomhedsoplysninger.

Gem kontoudtog og saldooplysninger omkring dødsdagen. Åbningsstatus handler om aktiver og gæld ved dødsfaldet, og det bliver svært at lave korrekt, hvis saldoer, låneoplysninger og værdier først skal rekonstrueres mange måneder senere.

Lav også en liste over udgifter efter dødsfaldet. Begravelse, bolig, forsikring, varme, el, vurdering, reparation, rydning og rådgivning kan være relevante for boets regnskab, men kun hvis beløb og bilag bliver gemt.

Dokumenter til skifteretten

Ved privat skifte kan der typisk blive brug for en anmodning om privat skifte. Arvingerne skal vise, at betingelserne er opfyldt, blandt andet at boet forventes at kunne betale sin gæld, og at arvingerne kan samarbejde om behandlingen.

Skifteretten kan også have brug for skiftefuldmagter, hvis én arving eller kontaktperson skal handle på vegne af andre. Uden fuldmagter kan det blive nødvendigt, at alle arvinger underskriver flere dokumenter og beslutninger.

Solvenserklæringen er et vigtigt dokument, fordi den handler om, at mindst én arving hæfter for, at boet kan behandles privat efter reglerne. Den bør ikke underskrives automatisk, hvis der er tvivl om boets gæld eller økonomi.

Dokumenter til første samtale med skifteretten

Inden skifteretten kontakter familien, er det nyttigt at samle et foreløbigt overblik. Det behøver ikke være perfekt, men det skal hjælpe med at beskrive boet realistisk.

Saml oplysninger om arvinger, ægtefælle, særbørn, testamente, ægtepagt, kendt gæld, bank, bolig, bil, forsikringer, pensioner, værdipapirer, virksomhed og begravelsesudgifter.

Skriv også det, I ikke ved. 'Testamente ikke fundet', 'mulig gæld', 'ukendt bankkonto', 'afventer forsikring' eller 'uafklaret boligværdi' er bedre end tavshed. Skifteretten og arvingerne kan bedre arbejde med synlige mangler.

Hvis én person er kontaktperson, bør de øvrige arvinger kunne se listen. Det forebygger, at kontaktpersonen kommer til at svare på vegne af familien uden at kende alle oplysninger.

Skiftefuldmagt, solvenserklæring og skifteretsattest

En skiftefuldmagt giver en person ret til at handle på vegne af en eller flere arvinger. Den bruges praktisk, så banken, skifteretten eller andre parter kan kommunikere med én person i stedet for alle arvinger hver gang.

En solvenserklæring er noget andet. Den handler om boets økonomi og privat skifte. Hvis boet viser sig ikke at kunne betale sin gæld, kan det få konsekvenser for den arving, der har erklæret solvens. Derfor bør erklæringen bygge på et realistisk overblik.

Skifteretsattesten er dokumentet, der viser, hvem der har ret til at disponere over boet. Når den er udstedt, kan den bruges over for bank, forsikring, ejendomsmægler, myndigheder og andre, der skal vide, hvem der må handle på boets vegne.

Fuldmagter stopper ved dødsfaldet

En almindelig fuldmagt, digital fuldmagt eller fremtidsfuldmagt giver ikke automatisk ret til at handle for afdøde efter dødsfaldet. Når personen er død, skal rådigheden over boet afklares gennem skifteretten.

Det er derfor skifteretsattesten og eventuelle skiftefuldmagter mellem arvinger, der bliver centrale. En pårørende, der tidligere hjalp afdøde med bank eller Digital Post, kan ikke bare fortsætte som før.

Den forskel er vigtig i praksis. Banker, myndigheder, forsikringsselskaber og andre parter vil normalt kræve dokumentation for boets rådighed, ikke blot dokumentation for tidligere hjælp til afdøde.

Skifteretsattesten: dokumentet der giver adgang

Skifteretsattesten er ofte nøglen til den praktiske del af bobehandlingen. Før den er udstedt, bør arvingerne være forsigtige med at sælge, fordele, rydde eller flytte værdier, medmindre der er tale om nødvendige akutte forhold.

Banken vil normalt kræve skifteretsattest og eventuelle fuldmagter, før den giver adgang til konti eller oplysninger. Det samme kan gælde forsikringer, pensionsselskaber, ejendomsmægler og andre parter.

Gem skifteretsattesten sikkert, og sørg for at de arvinger, der skal bruge den, har adgang til en kopi. Notér også, hvem der har sendt den til hvilke parter, så flere ikke kontakter banken eller forsikringsselskabet parallelt med forskellige oplysninger.

Dokumentpakker til bank, bolig, bil og forsikring

Banken vil typisk bede om skifteretsattest, legitimation, eventuelle skiftefuldmagter og oplysninger om, hvem der må handle. Der kan også blive brug for kontoudtog, saldooplysninger, lån, depoter og oplysninger om Betalingsservice.

Ved bolig bør dokumentpakken indeholde skifteretsattest, tingbog, lån, ejendomsvurdering, forsikring, ejendomsskat, forbrugsoplysninger, mægleraftale, salgsbudget, købsaftale, skøde og salgsafregning, hvis boligen sælges.

Ved bil kan der blive brug for registreringsattest, skifteretsattest, fuldmagt, forsikring, restgæld, pant, synsoplysninger, vurdering, slutseddel, afmelding eller dokumentation for skrotning.

Ved forsikring og pension bør familien gemme policer, pensionsoversigter, begunstigelser, breve, udbetalingsoplysninger og svar om, hvorvidt beløb indgår i boet eller går direkte til en begunstiget.

Når én person skal stå for det praktiske

Det er ofte praktisk, at én kontaktperson samler dialogen med skifteretten, banken, forsikringer og øvrige parter. Men det kræver, at de øvrige arvinger ved, hvad personen må, og hvad der skal deles med alle.

Skiftefuldmagter bør gemmes sammen med skifteretsattesten og bruges konsekvent. Skriv også ned, hvilke beslutninger kontaktpersonen selv kan tage, og hvilke beslutninger alle arvinger skal godkende.

Ved fast ejendom, overtagelse af bolig eller andre store dispositioner kan en almindelig skiftefuldmagt ikke altid stå alene. Her kan tinglysning, adkomst, særskilte underskrifter eller rådgivning blive relevant.

Digitale adgange og dokumenter

Tidligere adgang til afdødes netbank, Digital Post, e-Boks, TastSelv eller andre digitale løsninger bør ikke bruges som en genvej efter dødsfaldet. Fuldmagter og adgangsforhold ændrer sig, når personen dør.

Når skifteretsattesten er klar, kan boets repræsentant kontakte relevante parter med korrekt dokumentation. Indtil da bør familien notere, hvilke digitale steder der kan indeholde vigtige oplysninger: bank, skat, forsikring, pension, telefon, abonnementer, cloud-lager, mail og betalingstjenester.

Skifteportalen og MinSkifteSag kan hjælpe med dele af dødsbobehandlingen, men familien skal stadig selv samle bankbilag, boligpapirer, forsikringsbreve, kvitteringer og aftaler.

Lav en adgangslog: hvem har kontaktet hvilken digital løsning, hvilken dokumentation blev sendt, hvilket svar kom tilbage, og om svaret skal bruges i åbningsstatus eller boopgørelse.

Bilag til åbningsstatus

Åbningsstatus viser boets aktiver og passiver ved dødsfaldet. Derfor skal I bruge dokumentation for værdier og gæld omkring dødsdagen. Det kan være bankkonti, depoter, kontanter, bolig, bil, indbo, tilgodehavender, lån, regninger, realkredit og anden gæld.

For fast ejendom kan der være brug for ejendomsværdi, vurdering, restgæld, forsikring, ejerudgifter og eventuelle salgsoplysninger. For bil kan registreringsoplysninger, vurdering, restgæld, forsikring og salgsaftale blive relevante.

Hvis et aktiv er svært at værdiansætte, bør I gemme grundlaget for værdien. Det kan være vurdering, salgsannonce, købsaftale, taksatoroplysning eller en skriftlig begrundelse. Skattestyrelsen kan senere se på værdiansættelserne.

Bilag til boopgørelse

Boopgørelsen er det afsluttende regnskab. Den viser, hvad boet ejede, hvad boet skyldte, hvilke indtægter og udgifter der er kommet efter dødsfaldet, og hvordan værdierne til sidst fordeles mellem arvinger og eventuelle legatarer.

Bilagene kan omfatte kontoudtog, kvitteringer, fakturaer, salgsbilag, rådgiverregninger, begravelsesudgifter, boligudgifter, forsikringer, skatteoplysninger, renteoplysninger, udlodninger og aftaler mellem arvinger.

Hvis åbningsstatus blev lavet grundigt, bliver boopgørelsen langt lettere. Hvis bilagene derimod først samles til sidst, bliver arbejdet ofte præget af manglende kvitteringer, gamle mails, uklare betalinger og uenighed om, hvem der betalte hvad.

Frister for åbningsstatus og boopgørelse

I privat skifte skal åbningsstatus normalt indsendes inden for den relevante frist, ofte senest 6 måneder efter dødsfaldet, og arvingerne har mindst 2 måneder efter boets udlevering, hvis udleveringen sker sent.

Boopgørelsen skal normalt indsendes senest 15 måneder efter dødsfaldet. Skæringsdagen i boopgørelsen kan tidligst være dødsdagen og senest 1-årsdagen for dødsfaldet.

Fristerne betyder, at dokumentstyring ikke er noget, man bør vente med. Lav en mangelliste tidligt, og opdater den, hver gang bank, forsikring, bolig, skat eller arvinger sender nye oplysninger.

Skifteportalen viser ikke nødvendigvis alt

Skifteportalen og MinSkifteSag kan hjælpe med krav, beskeder og dele af boets digitale proces. Men de viser ikke nødvendigvis alle aktiver, alle bankoplysninger, alle boligforhold eller alle private bilag.

Arvingerne skal derfor stadig selv samle oplysninger fra bank, forsikring, pension, realkredit, udlejer, Motorregistret, skat, tidligere rådgivere og afdødes egne papirer.

Brug portalen som et vigtigt spor, men lav også en lokal dokumentstruktur, så boopgørelsen ikke afhænger af, at alt findes ét sted automatisk.

Hvis dokumenter mangler

Manglende dokumenter er almindeligt. Det afgørende er at gøre manglerne synlige tidligt. Skriv præcist, hvad der mangler, hvem der kan skaffe det, hvem der er kontaktet, og hvornår der skal følges op.

Hvis et testamente, en ægtepagt, bankoplysning, forsikringspolice eller gældsoplysning ikke kan findes, bør I ikke bare gætte. Kontakt skifteretten, bank, forsikringsselskab, pension, rådgiver eller relevant myndighed og gem svaret.

Hvis arvingerne er uenige om et dokument eller en værdi, bør uenigheden skrives ned. Det er bedre at have en tydelig uafklaret post end at lade uenigheden ligge skjult, indtil boopgørelsen skal underskrives.

Hvis kontoudtog mangler, kan banken typisk hjælpe, når boets repræsentant kan dokumentere rådigheden. Hvis testamente, ægtepagt, adoption, vielse eller skilsmissepapirer mangler, bør I spørge skifteretten eller den relevante myndighed, hvor oplysningerne kan findes.

Hvis en vurdering mangler, bør I ikke bare vælge et rundt beløb. Brug salgspris, vurdering, markedsgrundlag, bilvurdering, depotoversigt eller anden dokumentation, der kan forklare værdien senere.

Gem også dokumentation for forgæves søgning. En mail fra bank, forsikring eller rådgiver om, at der ikke findes en konto, police eller oplysning, kan være nyttig, når boet skal vise, at et punkt er undersøgt.

Dokumenter til skat, boafgift og begravelseshjælp

Til skat kan boet få brug for årsopgørelser, forskudsopgørelser, kontoudtog, renteoplysninger, depotoversigter, salg af værdipapirer, boligoplysninger, virksomhedsmateriale og dokumentation for indtægter og udgifter i boperioden.

Til boafgift skal boopgørelsen kunne vise, hvad boet er værd, hvem der arver, hvilke udgifter der trækkes fra, og hvordan arv fordeles. Boafgift beregnes ikke ud fra løse skøn, men ud fra boets samlede opgørelse.

Til begravelseshjælp kan dokumentbehovet afhænge af skifteform og formueforhold. Gem derfor begravelsesregning, kvitteringer, skifteretsattest, åbningsstatus eller boopgørelse, hvis de bliver relevante for ansøgningen.

Hvis boet nærmer sig skattefrihedsgrænsen eller har aktier, bolig, udlejning, virksomhed eller udenlandske aktiver, bør skattemappen bygges tidligt. Det er meget lettere end at rekonstruere værdier og bevægelser efter mange måneder.

Sådan holder I styr på papirerne

Opret en fast struktur fra starten: skifteretten, arvinger, afdødes dokumenter, bank, gæld, bolig, bil, forsikring, skat, begravelse, kvitteringer, åbningsstatus og boopgørelse. Brug samme navngivning hver gang, så dokumenterne kan findes igen.

Beslut også, hvem der må lægge dokumenter ind, hvem der kontrollerer dem, og hvem der følger op på mangler. Hvis alle gemmer bilag i egne mailbokse og beskedtråde, forsvinder overblikket hurtigt.

Dødnemt samler dokumenter, opgaver og frister i samme sag. Det gør det lettere at se, hvilke papirer der allerede findes, hvilke der mangler, og hvilke dokumenter der hører til næste skridt i bobehandlingen.

Dokumenter der ofte bliver glemt

Nogle dokumenter ligger ikke i den oplagte mappe. Det kan være gamle ægtepagter, arveafkald, lånebreve, pantebreve, bankboksoplysninger, depotoversigter, bilfinansiering, abonnementer, serviceaftaler, udenlandske konti eller dokumenter hos en tidligere rådgiver.

Andre dokumenter opstår først efter dødsfaldet: begravelsesregning, kvitteringer for udlæg, opsigelse af lejemål, flytteopgørelse, mægleraftale, vurdering, salgsafregning, rådgiverregninger og aftaler mellem arvingerne.

Lav derfor både en liste over dokumenter, der skal findes, og dokumenter, der skal oprettes undervejs. Det gør åbningsstatus og boopgørelse langt mere robuste.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke papirer skal vi have klar til skifteretten?

Det afhænger af skifteformen, men ved privat skifte kan der typisk blive brug for anmodning om privat skifte, oplysninger om arvinger, eventuelle skiftefuldmagter, solvenserklæring og dokumentation for boets økonomi.

Skal alle arvinger underskrive?

Hvis der ikke er givet skiftefuldmagt, kan det ofte kræve underskrift fra alle arvinger. Med fuldmagt kan én person handle på vegne af de arvinger, der har givet fuldmagt.

Hvad bruges en solvenserklæring til?

Solvenserklæringen bruges i privat skifte og handler om, at boet forventes at kunne betale sin gæld. Den bør ikke underskrives uden et realistisk overblik over boets økonomi.

Gælder en gammel fuldmagt efter dødsfaldet?

Nej, almindelige fuldmagter og digitale fuldmagter fortsætter ikke bare efter dødsfaldet. Rådighed over boet kræver skifteretsattest og eventuelle skiftefuldmagter mellem arvinger.

Hvem skal underskrive en skiftefuldmagt?

Den arving, der giver en anden person ret til at handle på sine vegne, skal give fuldmagten. Hvis alle arvinger ikke selv vil underskrive løbende, kan fuldmagter gøre processen lettere.

Hvornår får vi skifteretsattesten?

Skifteretsattesten udstedes, når skifteretten har afklaret og udleveret boet til den relevante behandling. Den bruges derefter som dokumentation over for bank, forsikring, myndigheder og andre parter.

Hvilke bilag skal bruges til åbningsstatus?

Typiske bilag er saldooplysninger, kontoudtog, gæld, lån, boligoplysninger, biloplysninger, værdipapirer, forsikringer, indbo og andre aktiver eller passiver omkring dødsdagen.

Hvilke bilag skal bruges til boopgørelse?

Boopgørelsen kræver bilag for indtægter, udgifter, salg, betalinger, begravelse, bolig, rådgivning, skat, afgifter og fordeling mellem arvinger. Gem derfor kvitteringer og kontoudtog løbende.

Kan åbningsstatus være endelig boopgørelse?

I nogle enkle boer kan åbningsstatus og boopgørelse ligge tæt på hinanden, hvis skæringsdagen er dødsdagen og der næsten ikke sker bevægelser efter dødsfaldet. Det afhænger af boets konkrete forhold.

Skal alle dødsboer bruge en boopgørelse?

Nej, dokumentkravene afhænger af skifteformen. Almindeligt privat skifte kræver normalt boopgørelse, mens små eller forenklede boer kan have andre krav.

Kan vi nøjes med oplysningerne i Skifteportalen?

Nej, ikke nødvendigvis. Bank, bolig, lån, forsikringer, bil, skat, kvitteringer og private aftaler kan stadig skulle indhentes og gemmes særskilt.

Må vi rydde boligen før skifteretsattesten?

Større rydning, salg og fordeling bør normalt vente, til skifteretten har afklaret boet og skifteretsattesten er klar. Akutte forhold som madvarer, medicin eller sikring af bolig bør dokumenteres.